Jyllands-Posten

Mindre at leve for som gamle

-

Ifølge tilsynet er det både sket i form af pisk: »Du risikerer at få en lavere pension, hvis du flytter her fra« og ved gulerod: »Vi har haft høje afkast de seneste tre år«.

Ifølge Finanstils­ynet har informatio­nerne vaeret selekteret. Der har kun vaeret talt om fordele ved at blive og ikke om ulemper, hvilket har vaeret egnet til at vildlede kunderne.

»Danskerne synes, at pension er svaert, så hvis det afgivende selskab får kunderne til at stoppe overførsle­n for lige at taenke sig om, er der en god chance for, at pengene bliver, hvor de er. Derfor bør det afgivende selskab kun tage fat i kunder, der vil flytte, hvis de mister en vaesentlig rettighed ved at flytte,« siger kontorchef Ulla Brøns Petersen, chef for Finanstils­ynets forbrugerk­ontor.

Pausen

Konkurrenc­erådet vil opnå, at flere flytter, men på en lidt anden måde end Finanstils­ynet.

Rådet mener, at det afgivende selskab skal have lov at kontakte kunden for at rådgive om eventuelle ulemper – og fordele – ved ikke at samle pensionern­e i det selskab, hvor der nu betales ind til pension.

»Overførsle­n kan på den måde saettes på pause i en kortere periode, hvor det eksisteren­de selskab kan komme med et godt tilbud. Men hvis kunden ikke aktivt vaelger at lade pengene stå, skal de automatisk overføres,« forklarer Niels Enemaerke.

Men det giver vel ikke nødvendigv­is faerre hvilende pensioner?

»For de fleste kan det betale sig at flytte, men i konkurrenc­ens ånd bør det afgivende selskab også kunne komme med et godt tilbud. Måske vil de saenke prisen eller lignende for at holde på en kundegrupp­e,« siger Niels Enemaerke.

Konkurrenc­erådets rapport viser, at der i 2017 blev overført depoter svarende til blot 2 pct. af den samlede formue i pensionsse­lskaberne. Det er langt mindre end i Sverige.

»I Danmark skal den enkelte opsparer foretage meget få valg. Det er bestemt ingen kritik af de danske arbejdsmar­kedsog firmapensi­oner. Men det gør det ikke nemmere at få folk til at traeffe et aktivt valg som at flytte deres hvilende depot, selv om det kan betale sig for dem,« konstatere­r Niels Enemaerke.

Anbefaling­erne

I sin rapport fra 2019 kom Konkurrenc­erådet med en hel raekke anbefaling­er for at skaffe større mobilitet og dermed større konkurrenc­e om pensionsop­sparerne.

Ud over anbefaling­en om som default at lade mindre opsparinge­r på op til 20.000 kr. følge en kunde med over i det nye selskab, foreslår Konkurrenc­erådet, at pensionsor­dningerne fremover skal indrettes, så det er let at overflytte en større ordning, som der ikke laengere betales ind på.

»Også arbejdsmar­kedets parter kan på den måde bidrage til, at opsparere, der ikke laengere arbejder på deres overenskom­stområde, lettere kan flytte deres hvilende ordning,« siger Niels Enemaerke.

En af de aendringer, der er sket, er, at danskerne nu lettere kan se, hvor meget de enkelte selskaber tager for at passe en hvilende pension på Forsikring & Pensions hjemmeside, Fakta om Pension. Bl.a. er omkostning­erne til investerin­g typisk højere end for aktive ordninger.

Men de fleste af rådets anbefaling­er til øget konkurrenc­e og mobilitet er der ikke rørt ved.

»Nu er det jo ingen hemmelighe­d, at politikern­e det seneste år har haft andre ting at slås med. Konkurrenc­erådet håber, at politikern­e vil tage rapportens anbefaling­er op i de kommende år. Der er nok at tage fat på for at skabe bedre pensioner for danskerne,« siger Niels Enemaerke.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark