Rødglødende
Vi har haft en lang periode fra 2013 til omkring 2020, hvor prisen på de fleste landbrugsvarer har vaeret lav og tabsgivende for mange landmaend. Det har medført, at produktionen i en lang periode ikke er blevet stimuleret. PALLE JAKOBSEN, MARKEDSANALYTIKER , AGROCOM
største eksportører af landbrugsråvarer.
»I EU er der stor fokus på miljø, natur og klima. Forbruget af gødning bliver reduceret, pesticider forbydes, og landbrugsjord omlaegges til vild natur. Man begraenser på alle mulige måder landbrugets produktion. Samtidig laegger den nye regering i USA op til at øge produktionen af biodiesel og bioethanol på basis af bl.a. rapsolie og majs. Alt i alt reducerer både USA og EU eksportpotentialet på et tidspunkt, hvor efterspørgslen vokser temmelig kraftigt,« påpeger Palle Jakobsen.
Også store lande i Asien øger forbruget af fødevarer til energiforbrug. Regeringen i Indonesien har besluttet, at diesel skal indeholde hele 30 pct. biodiesel, som i Asien primaert fremstilles på basis af palmeolie.
Regningen
Ifølge FAO’s opgørelser er prisen på vegetabilske olier det seneste år steget over 100 pct., hvilket efterlader fødevarevirksomheder som Dragsbaek med en stor regning.
»Vores produkter indeholder 60-100 pct. vegetabilsk olie, så det kan virkelig maerkes, når priserne stiger så meget,« siger Christian Munk, adm. direktør for Dragsbaek.
Han peger på flere faktorer bag prisstigningerne, som har overrasket mange i industrien:
»Det er muligt, at produktionen af biobraendstof i lande som Indonesien forbruger større maengder vegetabilsk olie, end man har regnet med. Samtidig afdaekker kineserne i stigende grad deres indkøb af landbrugsvarer med futures, hvilket traekker hele markedet op. På toppen af det har en raekke raffinaderier skruet ned for kapaciteten, mens plantager i Malaysia og Indonesien i perioder har vaeret lukket pga. frygt for covid-19. Derudover skabte spaerringen af Suezkanalen forsinkelser i forsyningskaederne.«
Han tilføjer, at Dragsbaek og mange andre indkøbere af vegetabilske olier laenge agerede forsigtigt under coronakrisen og lå langt under index 100 i deres indkøb.
»Pludselig blev det hele skubbet i gang, og alle gik i markedet på samme tid for at købe ind. Det skete på et tidspunkt, hvor udbuddet i forvejen var presset, og konsekvensen blev endnu højere priser,« vurderer han.
Fremtiden
Mens landmaendene og råvaresaelgerne har gyldne tider, er en stor del af regningen for prisstigningerne foreløbig endt i fødevarevirksomhederne. I den periode, hvor råvarepriserne er braget i vejret, er de danske forbrugerpriser på fødevarer i gennemsnit stort set uaendrede.
Alt tyder dog på, at der vil blive aendret på det i løbet af kort tid. Fødevarevirksomhederne vil kaempe indaedt for at sende prisstigningerne videre til detailkaederne, hvorfra regningen ekspederes videre til forbrugerne.
Ifølge Palle Jakobsen, Agrocom, hviler prisstigningerne på et solidt fundament, og der kan vaere endnu mere opadgående priser i vente.
»Vi kommer naeppe tilbage på de prisniveauer, vi kom fra (i 2013-2020, red.). Hvis vi kigger på priskurven for samtlige afgrøder, så vil jeg tro, at det prisniveau, vi ligger på nu, bliver den naeste bund. Inden vi ser denne naeste bund, skal vi langt højere op,« vurderer Palle Jakobsen.
De voldsomme ubalancer mellem udbud og efterspørgsel indikerer, at der kan blive tale om en laengere periode med høje priser.