Fastlåste pensionsdepoter giver danskerne

Godt 15 pct. af danskernes pensionsformue samler støv og omkostninger i hvilende ordninger, hvor der ikke laengere betales ind. Det vil Konkurrencerådet gerne lave om på.

Mens de fleste danskere af og til kontrollerer, om prisen på mobilabonnementet er løbet løbsk, så er de langt mindre tilbøjelige til at undersøge deres pension. Pension for op imod 500 mia. kr. står på hvilende ordninger, hvor der ikke laengere betales ind. Det er normalt en dårlig forretning for opspareren.

»Konkurrencerådet så gerne, at danskernes små hvilende pensioner som hovedregel automatisk blev lagt sammen med den pension, de nu betaler ind på, når de har skiftet job. Som det er nu, skal de selv bede om at få flyttet pengene. Men det får mange ikke gjort. Og mange ender med at betale for høje omkostninger ved at have flere pensionsordninger,« siger kontorchef Niels Enemaerke, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Han er en af forfatterne til en rapport om manglende konkurrence i pensionssektoren fra Konkurrencerådet i 2019.

Samtidig viser en raekke påbud fra Finanstilsynet, at flere selskaber målbevidst modarbejder kunder, der ønsker at flytte deres hvilende pensioner.

Danskerne synes, at pension er svaert, så hvis det afgivende selskab får kunderne til at stoppe overførslen for lige at taenke sig om, er der en god chance for, at pengene bliver, hvor de er. ULLA BRØNS PETERSEN, CHEF FOR FINANSTILSYNETS FORBRUGERKONTOR

Pisken

Ifølge Finanstilsynet har pensionsselskaber som Danica Pension og Pensiondanmark systematisk og i saerlige afdelinger ”reddet kunder”. Det er sket ved at kontakte dem, der har bedt om at få flyttet deres depot og fortaelle dem, hvor meget bedre det ville vaere for dem at blive.

Finanstilsynet mener, at det skaber unødig usikkerhed, når pensionsselskaber ikke bare gennemfører ordren, hvis kunder vil flytte deres hvilende pensioner. Det fortaeller Ulla Brøns Petersen, der er chef for Finanstilsynets forbrugerkontor. Foto: Christian Lykking