Hjemmehjaelpen mangler haender, og det koster på bad og rengøring
I Silkeborg Kommune mangler man 55-60 ferieafløsere, og det koster på servicen. Alzheimerforeningen frygter, at billedet er det samme flere steder.
Silkeborg Kommunes hjemmehjaelperkorps er for alvor ferieramt.
Det betyder, at kommunen frem til august er nødt til at aflyse og omlaegge hjemmeplejebesøgene hos de aeldre. Årsagen? Kommunen kan ikke finde ferieafløsere. De unge har nemlig i stedet taget job som podere og i vaccinationstjenesten.
Det oplyser Silkeborg Kommune på sin egen hjemmeside.
Gitte Willumsen (K) er formand for sundheds- og aeldreudvalget i Silkeborg Kommune, og er dermed den øverst ansvarlige i den politiske ledelse.
Hun fortaeller, at der ikke bliver skruet ned for sundhedsplejen, men at der i stedet bliver udsat og aflyst andre opgaver i de aeldres hjem, f.eks en saenkelse i antallet af de aeldres bad, frekvensen af rengøringer og om avisen bliver hentet i postkassen hver anden dag i stedet for hver dag.
»Det er nogle praktiske ting, som vi prøver på at skrue ned på, sådan at vi kan holde fast i den sundhedsfaglige del,« fortaeller Gitte Willumsen.
Er det optimalt?
»Nej, det er det ikke. Folk er jo visiteret til de her ydelser, fordi de har et behov. Vi har penge sat af til det, og vi har visiteret borgerne til det. Vi vil rigtig gerne give det, men vi mangler simpelthen haender, for at kunne løse opgaven,« siger hun.
De unge vil vaere podere
Haenderne er i stedet at finde hos Falck, der har ansat en lang raekke af de normale sommerferieafløsere som podere. Silkeborg Kommune mangler i alt 55-60 ansatte i sommerperioden, oplyser kommunen på sin hjemmeside.
»Jobbet som podere er jo noget, de har fået for lang tid siden, og så bliver de nok der, tror jeg. Der er også noget løn, vi ikke kan konkurrere med. Vi lønner efter overenskomsten, og den er faktisk udmaerket, men den kan ikke hamle op med de lønninger, vi har set, man kan få som poder,« siger Gitte Willumsen.
Ifølge DR, som har lavet en rundspørge blandt landets regioner og de private testvirksomheder, tjener en poder i Region Midtjylland omkring 180 kr. i timen eksklusiv tillaeg på skaeve tidspunkter.
FOA oplyser til DR, at afløsere i den kommunale aeldrepleje ofte er ansat på overenskomsten for personale, der ikke har en social- og sundhedsfaglig uddannelse. Her er grundlønnen 137,17 kr. i timen eksklusiv et pensionstillaeg.
Basal omsorg
At kommunen nu må aflyse og omlaegge hjemmeplejebesøg hos de aeldre, møder kritik fra lokalforeningerne i Alzheimerforeningen Østjylland og AEldre Sagen i Silkeborg.
»Jeg synes det er forfaerdeligt, men det er nok ikke kun i Silkeborg. Jeg tror, det sker i alle kommuner. Jeg kan høre fra plejecentre rundtomkring, at de mangler personale og ferieafløsere. Så bliver det selvfølgelig ikke den samme standard som normalt,« siger Conny Flensborg, der er lokalformand for Alzheimerforeningen i Østjylland.
Bente Margrethe Nielsen, formand for AEldre Sagen i Silkeborg, stemmer i.
»Det er rigtig skidt. Dem, der har behov for at få hjaelp til de personlige ting, er jo folk, der i forvejen er pressede. Det er ikke en tur mindre i wellnesscenteret, vi snakker om. Det er jo helt basal omsorg, det drejer sig om,« siger formanden.
At der slaekkes på de aeldres ugentlige bade er også en del af sundhedsplejen, og det kan hun bestemt ikke bakke op om.
»Jeg tror ikke, det er gået op for politikerne, hvad det rent faktisk betyder, når man har vaeret vant til at have et hjem, der er ordentligt, og kan se, at støvet begynder at laegge sig. Det er også et spørgsmål om vaerdighed og velfaerd, og som også i sidste ende betyder noget for den samlede sundhedstilstand for den enkelte borger,« siger Bente Margrethe Nielsen.
Det er ikke en tur mindre i wellnesscenteret vi snakker om. Det er jo hel basal omsorg det drejer sig om BENTE MARGRETHE NIELSEN, LOKALFORMAND FOR AELDRESAGEN I SILKEBORG
Flere nullermaend
Silkeborg Kommune oplyser, at de pårørende gerne må hjaelpe til gennem sommeren.
»Det, vi beder de pårørende om, er at hente avisen eller tømme skraldespanden. De pårørende skal ikke lave sundhedsfaglig pleje overhovedet,« siger Gitte Willumsen.
Men det er ikke de pårørendes opgave at overtage opgaver fra hjemmeplejen, lyder det fra Alzheimerforeningen og AEldre Sagen.
»Det er at skubbe aben videre. Jeg synes, det viser, at systemet er mere presset, end man måske har ville erkende, inden man nåede sommerferien. Jeg er helt sikker på, at man som pårørende naturligt hjaelper, når man er på besøg, men der er også noget vaerdighed omkring det. Når man får besøg, så har man også behov for at have tid og rum til det besøg, og ikke fordi man skal lave en hel masse andet,« siger Bente
Margrethe Nielsen.
»Hvis man har brug for hjaelp og har fået bevilget det, så er det fordi, man har brug for det. De raske pårørende bliver jo nedslidte og syge, hvis de skal overtage en raekke opgaver. Det synes jeg ikke om,« siger Conny Flensborg, lokalformand i Alzheimerforeningen Østjylland.
I Aarhus Kommune har man endnu ikke vaeret nødsaget til at aflyse hjemmeplejebesøg, som man har gjort i Silkeborg.
Aarhus Kommunes AEldreog omsorgschef Annette Secher kan dog godt genkende billedet med, at det er svaert at finde afløsere. Hun oplyser, at de aeldre givetvis kommer til at se andre hjemmeplejere over sommeren, end man er vant til.
Skal man som aeldre i Silkeborg Kommune vaere bekymret henover sommeren?
»Nej, det synes jeg ikke, at man skal, for det er hele tiden en sundhedsfaglig vurdering. Det vil sige, at ingen aeldre kommer til at lide overlast. Men der kan godt vaere lidt flere nullermaend i hjørnerne henover sommeren, end der plejer at vaere,« afslutter Gitte Willumsen fra sundheds- og aeldreudvalget i Silkeborg Kommune.
computeren klokken 09.00 morgenen efter.
Surdejsflagerne er et projekt, som Cathrine Brandt har arbejdet på i et års tid, og er – kort fortalt – en måde, hvorpå hun kan dele sin surdej med sine kunder. Det er nemlig uhyre besvaerligt at skulle sende et stykke surdej med posten, da den levende dej skal passes og plejes naensomt for ikke at dø.
»Flagerne har jeg lavet for at gøre opstartsprocessen med surdej nemmere for folk. Hvis man får en god oplevelse med det fra start, vaekker det jo en begejstring, som gør, at man har lyst til at fortsaette,« siger hun.
Flagerne koster små 39 kr., og Cathrine Brandt håber på, at hun i fremtiden kan få dem bredt ud i f.eks. dagligvarebutikker. Men derudover har hun ikke de store planer for fremtiden. Hun tager tingene, som de kommer:
»Min nysgerrighed har tendens til at føre mig derhen, hvor det giver mening.«
Lige nu skriver hun på endnu en bog – den fjerde i raekken – som skal fokusere på, hvordan man også kan bruge surdej til søde sager og ikke bare til laekkert brød.