»Jeg nyder mit arbejdsliv og vil gerne fortsaette mange år endnu«
Stig Løkke Pedersen har aldrig fortrudt, at han forlod jobbet som koncerndirektør og blev professionelt bestyrelsesmedlem.
Hvis man kan memorere Stig Løkke Pedersens cv, kan man nok det meste. For der er ikke mange erhvervsledere, som har haft så mange forskellige bestyrelsesposter over årene. Alligevel er det netop det, der har givet Stig Løkke Pedersen ro.
Det stod ellers ikke skrevet i kortene, at hans cv skulle ende med at indeholde både koncerndirektør i medicinalselskabet Lundbeck og siden bestyrelsesformand i blandt andet det danske biotekselskab Nuevolution, hvor han spillede en nøglerolle i salget til amerikanske Amgen for mere end 1 mia. kr.
Han voksede op i det nordjyske med en far, der var brugsuddeler i Løgstør og Brønderslev.
Foraeldrene havde ikke selv haft nogen lang skolegang, men brugte mange år på om aftenen at uddanne sig ved siden af deres arbejde.
Derfor lagde de vaegt på, at Stig Løkke Pedersen og hans to søskende fik en bedre uddannelse, end de selv gjorde. Det lykkedes med succes, da alle tre gennemførte en universitetsuddannelse. Stig Løkke Pedersen blev økonom.
Det var også i de år, at han fik nogle af de vaerdier, han vaegter højest: at levere en arbejdsindsats og vaere vedholdende.
I første omgang førte det til et job hos oliekaempen
Shell, inden tilfaeldighederne ville, at han endte i CibaGeigy, der nu er kendt som det schweiziske medicinalselskab Novartis.
Fik frihed og ansvar
Det blev hans adgangsbillet til life science-industrien, der siden har vaeret hans hjemmebane, og som på det operationelle plan kulminerede med jobbet som koncerndirektør i Lundbeck. Et selskab, han med egne ord stadig har »stor veneration for«.
Det blev også dér, han stiftede bekendtskab med den tidligere og yderst karismatiske Lundbeck-topchef Erik Sprunk-Jansen.
Vigtigst i hukommelsen står, at Stig Løkke Pedersen fik frihed og ansvar, og han spillede eksempelvis en nøglerolle i partnerskabsaftalen med Forest Labs for depressionsmidlet Lexapro, som førte til et globalt salg på naesten 4 mia. dollars.
Da han blev 50 år efter lang tid i det samme job, ønskede han at lave noget andet. Stig Løkke Pedersen havde over flere år lagt planer med sin kone, Line. De uendeligt mange timer i en flyvemaskine var en vaesentlig del af forklaringen på skiftet.
»Hvis jeg skulle have mere tid sammen med mine børn, var jeg nødt til at laegge min professionelle tilvaerelse om. Og det gjorde jeg,« siger han.
Hurtigt kunne han se, at bestyrelsesposterne fortsat kom vaeltende, men det vigtigste lykkedes også:
»Jeg fik de dejlige dage, hvor jeg havde tid til at tale verdenssituationen igennem med børnene over en kop te eller noget andet. På den måde har det vaeret super for mig.«
Han er blandt andet formand for danske SSI Diagnostica og Union Therapeutics, ligesom han arbejder for kapitalfonden Catacap. Ligeledes er han formand for den sydamerikanske medicinalkoncern Moksha 8.
Han håber at se dyret
»For mig er det et privilegium at gå fra den ene spaendende intellektuelle diskussion til den anden. Med al respekt for et traditionelt direktørjob får man det på en anden måde som aktiv investor og bestyrelsesmedlem, fordi man springer mere rundt mellem forskellige ting,« siger han.
Han har i de seneste år også fundet tid til at dyrke pyrschjagt, hvor man lige så stille går igennem skoven. Herfra håber man så på, at man ser dyret, før det ser en selv. Det sidste sker i omkring 99 ud af 100 tilfaelde.
»Det er en jagtform, der kraever dyb koncentration, og at man slipper de ting, man til daglig går og spekulerer på,« siger Stig Løkke Pedersen, der ikke har taenkt sig at skrue ned for det professionelle virke foreløbig:
»Jeg nyder mit arbejdsliv og vil gerne fortsaette mange år endnu.«