AEldre sommerhuse må lade livet, så nye kan opføres med mere luksus

I flere af de største sommerhuskommuner bliver der nedrevet markant flere fritidsboliger. Ifølge Nybolig skyldes det ønsket om mere luksus – både fra ejere og lejere. Arkitektforeningen er bekymret for, at kulturarv går tabt.

Stribevis af sommerhuse i Danmark rives i disse år ned og erstattes med nye, større og mere moderne huse. Det viser en rundringning, Jyllands-Posten har foretaget, til nogle af de danske kommuner med flest sommerhuse. F.eks. i nordvestsjaellandske Odsherred, der er landets største sommerhuskommune målt på antallet af huse, har der fra 2016 til 2021 vaeret over 200 pct. flere ansøgninger til nedrivninger af sommerhuse sammenlignet med de seks foregående år (2010-2015).

I 2020 blev der således ansøgt om nedrivning af 91 sommerhuse. I 2010 blev der søgt om nedrivning af blot 12 sommerhuse i kommunen. Året efter var der tale om blot ni ansøgninger.

»Det er helt klart en tendens, og kigger man bare på antallet af ansøgninger til nedrivninger af sommerhuse fra 2019 til 2020, steg det naermest med det dobbelte. Det er noget, som vi har set over en laengere årraekke, men jeg må sige, at i 2020 var det virkelig udtalt,« siger byggesagsbehandler i Odsherred Kommune Rikke Storgaard Lindstrøm.

Tendensen med nedrivning af små, aeldre sommerhuse er med til at drive den udvikling, der som omtalt i Jyllands-Posten søndag i øjeblikket er med til at forandre de danske sommerhusområder, hvor antallet af store sommerhuse stiger.

Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen, kalder udviklingen for voldsom og frygter, at »kulturarv går tabt«, når sommerhuse rives ned i stor stil.

»Der er helt sikkert nogle små, gamle traehuse, hvor den eneste mulighed er at rive dem ned. Men brug og smid vaek-kulturen gaelder jo også for sommerhuse, og der bliver slet ikke taget alvorlig nok stilling til, om det bestående kan genanvendes. Nogle gange river man sunde og fine huse ned,« siger Lars Autrup.

Han forklarer, at der forsvinder huse, som egentlig bare traengte til »lidt kaerlighed«.

»Og den sommerhusstemning, som vi alle sammen holder af, kan vaere svaer at skabe i et helt nybagt sommerhus,« siger han.

Mere reglen end undtagelsen

Gribskov Kommune i Nordsjaelland er en af de kommuner, hvor man også maerker trangen til at rive ned. Her steg antallet af ned

saerligt når den åbne, skovagtige karakter forsvinder. Men der er jo plads til fortaetning, og så kommer der flere børnefamilier, det er hyggeligt,« siger hun.

Nedrivninger i hele landet

Tendensen med nedrivninger ses også i Jylland.

I Syddjurs Kommune, der også er blandt landets mest populaere sommerhuskommuner, har ansøgningsbunken til nedrivningstilladelser vokset sig større og større. Antallet af ansøgninger om nedrivninger er steget med over 80 pct. fra 2017 til 2020.

I Ringkøbing-Skjern, der har over 50 km vestkyststrand og populaere sommerhusområder som Søndervig og Hvide Sande inden for kommunegraensen, voksede antallet af sager med nedrivning af sommerhuse med naesten 80 pct. fra 2019 til 2020.

Det er en tendens, der har vaeret voksende over en laengere årraekke, forklarer Gunnar Frandsen, afdelingsleder i Byg & Miljø i Ringkøbing-Skjern Kommune.

»Nogle af husene ville man nok godt kunne renovere, mens andre er faldefaerdige. Men jeg vil tro, at det handler om, at de aeldre sommerhuse er utidssvarende, forstået på den måde, at de er små og ofte ikke opfylder de krav, som købere og lejere af sommerhuse stiller i dag,« siger han.

Hos vestkystnaboen mod syd, Varde Kommune, har antallet af ansøgninger til nedrivninger af sommerhuse ligget på et »jaevnt niveau« i de seneste år, fortaeller Lars Tanghøj, der er leder af kommunens byggesagsafdeling.

»Købernes behov aendrer sig. Der skal ekstra luksus og komfort til, som man måske finder i et større sommerhus, og derfor bliver der også revet gammelt ned. Det er som oftest sommerhuse, der ikke er bevaringsvaerdige, men er i dårlig stand og med gammel bølgeeternit på taget, der rives ned,« siger han.

Ifølge ejendomsmaeglerkaeden Nybolig spiller det også en rolle, at danskerne i stigende grad opholder sig i sommerhuse i laengere og flere perioder af året.

»Det vil sige, at der skal vaere de samme bekvemmeligheder som i et almindeligt hus – sovevaerelser, vaskefaciliteter, internetforbindelse og nogle steder endda sådan noget som en jacuzzi. De ting er der bare ikke plads til i et sommerhus på 40 kvm,« siger kommunikationschef Thomas Hovgaard.

Farvel til hus på 58 kvm

Den 37-årige Brian Dam fra Esbjerg købte i februar et sommerhus på en 2.534 kvm grund for 1,65 mio. kr. i Blåvand, der ligger i

Varde Kommune. Nu er sommerhuset på 58 kvm revet ned. Årsagen er ifølge ham, at det i Blåvand kan vaere svaert at finde et sommerhus i en fornuftig størrelse til fornuftige penge.

»Derfor er strategien nogle gange at finde de billige, små sommerhuse,« siger Brian Dam.

Han forklarer, at sommerhuset, der er opført i 1974, var i en dårlig forfatning, og det skulle totalrenoveres. Men at totalrenovere så lille et sommerhus på en forholdsvis dyr grund kan ikke betale sig, mener han.

Mens det gamle hus var opført i røde mursten, bliver det nye hus på omkring 200 kvm opført i trae med sort beklaedning på den ene side og formentlig cedertrae på langsiden. På taget skal der vaere pap. Det er beregnet til at kunne huse 10 personer og får både aktivitetsrum, pool og spabad.

»Det er også ting, som vi selv gerne vil bruge. Men der er også perioder, hvor vi ikke selv er der, og så bliver det lejet ud. Det er ikke kun en investering for at tjene nogle penge,« forklarer Brian Dam.

Han oplyser, at den samlede pris for ejendommen ender med at blive på omkring 4 mio. kr., men så er det også meningen, at han selv skal lave noget af arbejdet.

Hvad siger du til, at man river et hus ned, som i princippet godt kan bruges?

»De, der havde huset før, kunne godt bruge det. Men det var ikke et hus, jeg var interesseret i at have. Det traengte til et gevaldigt løft,« siger Brian Dam.

Han fremhaever, at hans nye hus vil blive mere energi- og klimavenligt med varmepumpe, ordentlige termoruder, genanvendelse af varme og ekstra isolering.

»Det er jeg overbevist om. Man vil godt kunne proppe flere folk i et hus og så holde et lavere klimaaftryk,« siger han.

Pres på ferieidyl

Som tidligere omtalt i Jyllands-Posten er en raekke grundejerforeninger ligesom Arkitektforeningen bekymrede for, at store udlejningssommerhuse forandrer de danske sommerhusområder og saetter ferieidyllen under pres.

Brian Dam er heller ikke tilhaenger af sommerhuse på 400-500 kvm, og han kan også vaere nervøs for, at f.eks. Blåvand bliver en »partyzone for unge mennesker«.

»Det synes jeg også er lidt synd. Omvendt kan jeg også godt lide, at der inde i byen er noget trafik og nogle folk. Jeg elsker at komme til Blåvand, gå en tur og saette mig på restauranten og spise. Men det er jo en smagssag,« siger han.