Cubas kommunister slår hårdt ned på historiske protester
Omfattende protester mod Cubas kommunistiske diktatur stiller USA i et dilemma. Hvad kan USA’s praesident Biden reelt gøre for at støtte det cubanske folk?
Det er ingen nyhed, at Cuba er i økonomisk krise. Det har øen syd for Miami vaeret i årtier, og mange har undret sig over, at landet med månedslønninger på 150 kr. ikke for laengst er brudt sammen.
Men coronapandemien og de medfølgende restriktioner har gjort tilvaerelsen om muligt endnu vaerre for ca. den tredjedel af befolkningen, der ikke som partimedlemmer nyder godt af kommunistpartiets privilegier, eller som ikke lever af almisser fra familiemedlemmer i USA.
Manglen på alting fra mad til medicin fik i weekenden vreden til at løbe over, og Cuba oplevede de største protester mod regimet i naesten tre årtier.
Med råb som »vi er ikke bange«, »frihed« og »ned med diktaturet« gik tusinder af fortrinsvis unge cubanere på gaden i Havana og en raekke andre byer for at kraeve forandring efter 62 år under et kommunistisk regime.
USA får skylden
Som forventet blev de mødt med en jernhånd fra betjente i både uniform og civil. Den i forvejen sparsomme adgang til internettet blev lukket for at forhindre de utilfredse i at kommunikere, og da styret begyndte at føle sig truet, sendte praesident Miguel Diaz-Canel sine egne stormtropper, såkaldte ”revolutionaere borgere”, på gaden for at kvaele det, han kaldte for provokationer.
Politiet brugte tåregas, og snesevis af demonstranter blev anholdt og kørt vaek, sagde øjenvidner til Washington Post.
Som der også er tradition for i Cuba, kritiserede praesidenten USA for at organisere vreden og for at ødelaegge den cubanske økonomi med en hård sanktionspolitik.
Cubas økonomi, der i 1991 fik en mavepuster ved Sovjetunionens opløsning og igen et par årtier senere på grund af krisen hos sin naeststørste sponsor, Venezuela, lider også under amerikanske sanktioner.
Den åbning over for regimet, som USA’s tidligere praesident Barack Obama indledte i 2014, og som i marts 2016 førte til det første amerikanske praesidentbesøg i Cuba siden Calvin Coolidge i 1928, fik en brat afslutning efter indsaettelsen i 2017 af Donald Trump.
Den republikanske praesident beskyldte den cubanske stat for at støtte terrorisme og strammede sanktionsskruen.
Den politik er fortsat under Joe Biden. I valgkampen lovede han at aendre »Trumps fejlslagne politik«, men seks måneder efter er intet sket. Nu synes Det Hvide Hus ifølge amerikanske medier at vaere i vildrede om, hvordan USA skal reagere i den nuvaerende situation.
Bidens politik et mysterium
Joe Bidens talskvinde, Jen Psaki, har flere gange siden marts fortalt journalister, at Cuba ikke er blandt praesidentens topprioriteter i en tid med Kina, Afghanistan og Rusland på dagsordenen.
Det vil protesterne uden tvivl aendre. Ligesom den igangvaerende politiske uro i Haiti efter mordet på praesident Jovenel Moïse kan en eksplosion af protester i Cuba føre til en ny strøm af bådflygtninge mod USA.
Det skete i 1994 efter lignende protester. Det udløste en armada af små både med kurs mod Florida, da Cubas kommunistiske ledere ligefrem opmuntrede de utilfredse borgere til at sejle til USA.
Demonstrationer i USA
Allerede i de seneste måneder er antallet af cubanere, der er kommet til USA med skib eller fly, steget vaesentligt. Over 500 cubanske migranter er i indevaerende skatteår blevet anholdt og sendt tilbage. I 2020 var tallet 49 og året før 313.
USA har aendret en tidligere politik, der gav alle cubanere ret til at blive i USA, hvis det lykkedes dem at saette fod på amerikansk jord. I dag sker de fleste flytninger fra Cuba til Miami og andre cubanske favoritbyer i USA som led i familiesammenføring.
Foreløbig har Joe Biden begraenset sig til at støtte protesterne som »en opfordring til frihed«, men ifølge det politiske medie Politico er hans politik over for Cuba lidt af et mysterium.
Ingen ved, om praesidenten vil fortsaette Trumps hårde linje eller vende tilbage til Obamas kurs med en diplomatisk åbning og fornyet samhandel, der kunne åbne vejen til en forbedring af levevilkårene på øen.
Mange kongrespolitikere har robuste meninger om situationen på øen, men få anviser konkrete forslag til, hvad USA kan gøre.
Jo naermere Biden og Demokraterne kommer midtvejsvalget naeste år, vil praesidentens manøvremuligheder blive indskraenket. Enhver åbning vil af Republikanerne blive kritiseret som en gave til regimet.
Flere hundreder amerikanere med cubanske rødder demonstrerede i Miami i solidaritet med deres slaegtninge. Den republikanske senator Marco Rubio, der er valgt i den vigtige svingstat Florida, kritiserede Biden for at tie.
»Det viser, at han ikke har nogen interesse i at støtte det cubanske folk i kampen mod det autoritaere regime,« skrev han til Politico.
Hans partifaelde i Senatet Ted Cruz fra Texas, der også er søn af cubanske immigranter, skrev på Twitter, at amerikanerne støtter cubanernes noble kamp for frihed. Han ønskede det nuvaerende regime en skaebne i historiens skraldespand.
Cuba oplever i øjeblikket det vaerste coronaudbrud, siden pandemiens begyndelse, og smittespredningen er gradvist taget til siden slutningen af sidste år. I alt har Cuba registreret 244.000 coronasmittede og 1.579 dødsfald. I hele 2020 registrerede Cuba ca. 12.200 smittetilfaelde.
Det viser, at Joe Biden ikke har nogen interesse i at støtte det cubanske folk i kampen mod det autoritaere regime. MARCO RUBIO, REPUBLIKANSK SENATOR