De gule veste spøger i den grønne kulisse

Hvad mon europaeerne vil sige til højere literpris på tanken og dyrere varmeregninger? Kampen om den folkelige opbakning tager til, når EU-Kommissionen onsdag laegger den største bunke klimatiltag på bordet.

Onsdag bliver som juleaften i det europaeiske klimaunivers, når EU-Kommissionen laegger fire nye og otte reviderede lovforslag samt en ny skovstrategi på bordet. Overstået er kampen om de overordnede mål for reduktion af CO2-udledning. Nu skal den konkrete opgave løses: Hvordan skal målene nås?

Biler, skibe, fly, huse og industri kommer til at holde for, og dermed kommer de grønne klimaambitioner til at ramme de enkelte borgere. Og det er her, en af de store bekymringer maerkes blandt de embedsmaend, diplomater og politikere, der de seneste måneder har forberedt historiens største konkrete klimapakke. Den har det engelske navn Fit for 55 med henvisning til EU’s mål om at reducere CO2-udledningen med 55 pct. i 2030.

Bekymringen er, at en del af indholdet i buketten vil blive maerket af borgerne, når klimakampen ikke laengere ”blot” er et spørgsmål om et abstrakt måltal i et givent år om mange år.

Udgifterne til at fylde bilen op for at kunne køre på arbejde og for at varme huset op om vinteren står centralt i mange familiebudgetter ud over Europa. Faenomenet ”energifattigdom” beskriver den tilstand, som anslået 50-125 mio. europaeere befinder sig i, hvor de ikke er i stand til at betale for tilstraekkelig opvarmning af deres bolig.

Skraemmebilledet er Frankrig i 2018, hvor praesident Emmanuel Macron ville haeve afgifter på braendstof og elektricitet. Det blev drivkraft for protestbevaegelsen de gule veste, der efter måneders massive demonstrationer og strejker til sidst fik Macron til at udskyde forslagene.

Den forkerte måde

For at imødegå tilsvarende protester vil EU-Kommissionen introducere en ny social klimafond. Den skal finansieres af en del af de nye indtaegter fra de stigende klimaafgifter, og de penge skal så returneres til de 27 EU-lande, hvor det bliver op til de nationale politikere at sikre, at pengene kommer retur til dem, der rammes hårdest af den grønne omstilling.

På forhånd er der skepsis om øvelsen. Den skal teknisk gennemføres ved, at energi til transport og bygninger bliver omfattet af EU’s ETS-system, hvor der skal betales for kvoter til at udlede CO2.

»Man kan diskutere, hvor rationelt det er, fordi benzinpriserne stiger jo i forvejen, men stigende braendstofpriser har bare et betydeligt potentiale for at skabe modreaktioner i forhold til den grønne omstilling. Det er en dårlig idé at laegge vejtransport ind under ETS,« siger Jeppe Juul, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling.

»Det er den forkerte måde at gøre det på. Den grønne omstilling skal ikke ligge så meget i braendstoffet, men i kravene til køretøjerne. Det er langt mere vigtigt at få udfaset benzin- og dieselbilerne hurtigt,« siger Jeppe Juul.

Helt frem til onsdagens fremlaeggelse er det blevet diskuteret internt i EU-Kommissionen, hvornår slutdatoen for biler med udstødningsgas skal indtraeffe. Kvalificerede gaet svinger mellem 2035 og 2040. Og selv om slutdatoen er vigtig, uanset hvornår den kommer, så betyder fem år meget, mener Jeppe Juul.

»Jo tidligere slutdatoen saettes, jo mere fart kommer der på udviklingen,« konstaterer han.

Heller ikke den europaeiske forbrugerorganisation Beuc er begejstret for den kommende udvidelse af ETS-systemet.

»Det er høj risiko med lav gevinst. Det vil tiltraekke sig meget politisk opmaerksomhed for et tiltag, hvor gevinsten ikke bliver stor. Undersøgelser viser, at priserne skal saettes meget højt, før folk overhovedet aendrer adfaerd. Desuden har mange slet ikke muligheden, fordi de er bundet til fossil teknologi mange år frem. Ikke alle har råd til elbiler og boligrenovering. Så man kommer til at øge regningerne uden at tilbyde et reelt alternativ,« siger generalsekretaer Monique Goyens.

Hun håber, at EU i stedet vil satse på at skabe adgang til mere og billigere vedvarende energi, før man eventuelt haever prisen for forbrugerne.

»Højere energiregninger vil ramme dem hårdest, der har de mindste budgetter, for de har også den største andel af deres budget bundet til energi. Hvis de priser stiger, vil alle dem, der ligger på kanten af energifattigdom, falde ud over kanten. Det er praecis, hvad man skal undgå,« siger hun.