Vinterberg nød hyldest ved filmfestival
Det har vaeret et år med international succes for filminstruktør Thomas Vinterberg, der i den forgangne uge også blev haedret ved en exceptionelt smukt beliggende filmfestival i Italien.
Spørger man den danske oscarvinder Thomas Vinterberg, der det seneste år har faenget biografgaengere verden over med sin seneste film, ”Druk”, så bliver en god film stående i erindringen, laenge efter man har set den. Den kan enten vaekke store følelser eller få beskueren til at stå tilbage med spørgsmål, der ikke bare sådan lige lader sig besvare. Som kraever, at man overvejer dem grundigt, inden man eventuelt når frem til sit eget bud på et svar.
»En film bør leve videre. Den skal, ud over det man ser på laerredet, fortaelle om fortid, drømme og fremtid. Mellem linjerne eller klippene, om man vil. Den bør laves så sandfaerdigt som muligt, så man kan spejle sig i den. På en eller anden måde.«
Thomas Vinterbergs ord ekkoer lidt rundt på den lille Piazza San Francesco, mens han venter på, at hans ord bliver oversat. Fra engelsk til italiensk. Den 52-årige danske filmmager befinder sig i Montone, Umbrien, hvor han er inviteret med som aeresgaest ved Umbria Film Festival, der i år har 25-års jubilaeum.
Lokalt, naert og varmt
Festivalen, der utvivlsomt er blandt de mindste i verden og på denne vis er en diametral modsaetning til den store oscarfest i Hollywood og den franske pendant i Cannes, har inviteret Thomas Vinterberg til byen for at haedre ham. Ikke blot for hans seneste film, ”Druk”, der har gået sin sejrsgang over hele verden. Men i lige så høj grad for at haedre ham for alle de film, som den danske instruktør indtil nu har lavet.
Og sin lille størrelse til trods har festivalen sin berettigelse, mener Vinterberg.
»Film og kultur er for alle. Ved de store fester er man eksponeret hele tiden. Der er røde løbere, fotografer overalt, og man er lidt fjern fra virkeligheden. Her er man taet på det hele. Man taler med de lokale på torvet, man møder rigtige mennesker. Det er lokalt, naert og varmt,« siger han, mens Montones borgmester står ved hans side.
Borgmesteren, Mirco Rinaldi, høstede ved det seneste kommunalvalg mere end 96 pct. af stemmerne. Og sammen med en hatteklaedt Terry Gilliam har han netop overrakt byens nøgle til Thomas Vinterberg, der dermed er kommet med i en fornem klub med tidligere prisvindere såsom Colin Firth, Terry Gilliam, Lone Scherfig, Ken Loach, Mike Leigh, Bille August, Ralph Fiennes og Bill Nighy, for blot at naevne nogle få. Et faktum, der bestemt også var medvirkende til, at Vinterberg sagde ja til at komme til byen under den fem dage lange festival.
»Med de navne taenker man jo uundgåeligt, at der må vaere noget saerligt fedt ved Umbria Film Festival og Montone. Og det er der,« konstaterer han med et smil og fortsaetter:
»Jeg har muligvis fået nøglen til byen, men I har samtidig fået nøglen til mit hjerte.«
En hyldest til livet
Den danske instruktør og manuskriptforfatter, der blandt andet havde sin hustru, Helene Reingaard Neumann, og sine tre børn med til prisoverraekkelsen, er den senere tid blevet rost til skyerne af både anmeldere og publikum verden over.
Thomas Vinterberg har selv kaldt “Druk” »en hyldest til livet«, og ved prisoverraekkelsen i Italien lagde han vaegt på, at filmen skal ses som et slags opgør mod den kontrol, vi som moderne mennesker er underlagt. I saerdeleshed de unge.
»Druk handler om meget mere end at drikke. Den handler om at gøre op med den kontrol, vi som moderne mennesker er underlagt. Om at kigge på, hvorfor man drikker. Hvad det er for nogle følelser, der bliver sluppet løs, i takt med at alkoholen kommer indenbords. Ungdommen i dag har det svaerere end nogensinde. Der er desvaerre masser af undersøgelser, der viser, at den er presset og mistrives og konstant føler sig kontrolleret. Af mobiltelefoner. Af skridttaellere, der hver eneste dag fortaeller os, praecist hvor mange skridt vi har taget. Af de sociale medier. Af de likes, man får, når man poster noget. Det hele. ”Druk” handler om at slippe for den kontrol. Om at gøre oprør, vaere ukontrolleret og åbne sig, også når der er noget på spil,« forklarer han, der i 1989, som den yngste elev nogensinde, kom ind på Den Danske Filmskole, hvor hans afgangsfilm, ”Sidste omgang”, blev nomineret til en Oscar.
At vise en film som “Druk” for et italiensk publikum, der bestemt har en helt anden alkoholkultur end den danske, må siges at vaere et modigt traek fra arrangørernes side. Men selv om der gik lidt tid, før italienerne helt forstod den danske filmmagers måde at bruge humor på, var også de – som publikum i resten af verden – begejstrede for filmen. Og da scenen, hvor de fire hovedpersoner forsøger at fange frisk torsk, gled over storskaermen, var alle med.
Blandt publikum var der desuden godt 60 danskere, der havde valgt at køre op til den lille middelalderlandsby i knap 500 meters højde for at vaere med til at fejre Danmarks p.t. mest kendte filmmand. Og de var bestemt ikke sene til hverken at grine højt undervejs og kippe gevaldigt med små medbragte dannebrogsflag på tilskuerraekkerne.
Det var da heller ikke første gang, at en af Vinterbergs film blev vist under åben himmel mellem de umbriske bjerge. Tidligere har festivalen således vist både ”Drengen der gik baglaens” fra 1994 og ”Sidste omgang” fra 1996 med Thomas Bo Larsen, Ann Eleonora Jørgensen og Martin Brygmann.
Jeg har muligvis fået nøglen til byen, men I har samtidig fået nøglen til mit hjerte. THOMAS VINTERBERG, FILMINSTRUKTØR