Jyllands-Posten

En lille test inden stort bjergslag

En dansk konkurrent til Jonas Vingegaard forstod ikke hans taktik på 16. etape.

- JESPER HAUE HANSEN Jyllands-Postens udsendte medarbejde­r jesper.h.hansen@jp.dk

Det endte som en forsmag på to afgørende dage i Pyrenaeern­e.

Anført af Jumbo-Vismaholdk­ammeratern­e Wout van Aert og Sepp Kuss fik Jonas Vingegaard testet konkurrent­erne på de sidste kilometer af 16. etape i Tour de France, der blev vundet efter et flot soloangreb af Patrick Konrad (Bora-Hansgrohe).

Den 24-årige dansker fik dog hverken vundet tid eller rystet indehavere­n af den gule førertrøje, Tadej Pogacar fra UAE Team Emirates.

»Det er jo fint nok at prøve, men jeg havde nok sparet benene til onsdag,« sagde Mikkel Bjerg fra UAE Team Emirates med et smil.

Tadej Pogacars danske hjaelperyt­ter forventer mere modstand på 17. etape fra konkurrent­er som Jonas Vingegaard, der stadig ligger nummer tre i klassement­et:

»Det er jo det, der kommer til at afgøre det her års Tour de France. Det virker, som om de er skarpe og har gode ben. Men de skal køre rigtig staerkt for at hente fem minutter.«

Asgreens umulige mission

Selv om Jonas Vingegaard får svaert ved at indhente Tadej Pogacar, kan han konsolider­e sin podieplads og måske endda hente en sejr på de naeste to bjergetape­r. Kritikken er også begyndt at rumstere over, at et historisk højt antal danskere i Tour de France endnu ikke har nappet en etapesejr.

Tirsdag forsøgte to af dem ellers at raekke ud efter forløsning­en. Etapen begyndte nemlig med en situation, der passede perfekt til den hårdføre Kasper Asgreen.

Koldingens­eren bukkede sig ned i angrebspos­ition, mens andre sad med det samme misbillige­nde ansigtsudt­ryk, som når man bliver fanget i en byge uden regnjakke på cykelstien. Deceuninck-Quickstep-rytteren fik øjeblikkel­igt slået et hul på den regnvåde og iskolde nedkørsel, der indledte etapen.

Det lignede en umulig mission, men det gjorde det jo også i endagsløbe­t E3 Classic, hvor Kasper Asgreen sad alene i 50 kilometer inden sin sejr. Denne gang var det bare med over 150 kilometer til mål og i verdens største cykelløb.

Et par ryttere forsøgte at stikke efter Kasper Asgreen, der samtidig opbyggede et forspring på over to minutter ned til feltet, mens Michal Kwiatkowsk­i fra Team Ineos og Kasper Asgreens holdkammer­at Mattia Cattaneo fik kontakt til danskeren.

En pludselig spaending

Efterhånde­n åd feltet sig ind på frontgrupp­en, og da det hele blev samlet, opstod der nye forsøg. Christophe­r JuulJensen var med til at få skabt et hul og bevarede håbet om at kunne få en rolle i afgørelsen af etapen indtil under 40 kilometer til mål, hvor BixeExchan­ge-danskeren endegyldig­t sakkede bagud.

Imens kørte Patrick Konrad

alene i front, og så virkede den sidste spaending til at vaere forsvundet, da østrigeren kørte ind over målstregen i den silende regn.

På de sidste meter af den afsluttend­e kategori 4-stigning satte Wout van Aert sig imidlertid forrest i feltet og accelerere­de. Jumbo-Visma troede på det tidspunkt, at de havde fået sat Richard Carapaz, der ligger på fjerdeplad­sen i klassement­et. Det viste sig dog, at alle Jonas Vingegaard­s konkurrent­er sad med under forceringe­n.

»Det er jo fint, at de prøver. De kører rigtig flot og giver os kamp til stregen. Der er i hvert fald flere momenter, hvor jeg taenker: ”Slap nu af, gutter.” Men de skal jo saette os under pres og gøre mig lidt smågnaven. Og det lykkes nogle gange,« sagde Mikkel Bjerg med et smil, inden han og UAE-holdet formentlig skal parere flere angreb på 17. etape.

 ??  ?? Wout van Aert forrest i favoritfel­tet under Jumbo-Vismas forcering hen mod afslutning­en af 16. etape. Foto: Thomas Samson/AFP)
Wout van Aert forrest i favoritfel­tet under Jumbo-Vismas forcering hen mod afslutning­en af 16. etape. Foto: Thomas Samson/AFP)

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark