Anerkend landbrugets indsats i stedet for at hamre løs
Det ville klaede journalister og andre at anerkende landbrugets omstillingsparathed gennem mange år.
Trine Vendelboe Juul efterlyser i et debatindlaeg i JP 8/7 svar på en raekke spørgsmål. Efter hendes opfattelse går journalister ikke hårdt nok til landbrugets ledere, der kun er ude på at bevare deres ”svimlende” støtte. Dyrevelfaerd og baeredygtighed optager ikke landbruget, hedder det. Så meget for Vendelboe Juuls journalistiske objektivitet.
For mange år siden var jeg ansat i staten og arbejdede med planteforsøg. Vi fik pålaeg om at øge udbytterne i marken bl.a. ved at sprøjte med bladan. Christiansborg ville have merproduktion, eksport og valuta i kassen. Et af svarene var, med min støtte, økologi, men desvaerre basis for et dogmesaet, som i dag rammer ved siden af, når det gaelder miljø, biodiversitet og klima.
Markedet vil have både kød og plantebaseret mad. FAO har netop vurderet, vi i 2030 globalt skal producere 16 pct. mere kød end i dag. Når det gaelder miljø, dyrevelfaerd og klima, sker produktionen bedst og billigst i Danmark. Det er dumt at ”spare” et ton CO2udslip hos os, når prisen er to tons andet sted. Flere biogasanlaeg er på vej. Udover at producere energi bidrager de til udfasning af fossile braendsler, fjerner lugt fra gyllen, øger dens gødningsvaerdi og langtidslagrer CO2 i jorden. Ny teknologi sikrer, at dansk graesprotein kan erstatte importeret soja til svin.
Efter krigen var der landbrug på 75 pct. af Danmarks jord, i dag 60 pct., 2,6 millioner hektar. 300.000 dyrkes økologisk. Den produktion kan laves på 200.000 hektar, hvilket giver plads til miljø og biodiversitet på 100.000 hektar. Økologer må ikke bruge kunstgødning. I stedet køber de gylle fra konventionelle landmaend, der som erstatning køber kunstgødning. Hvidvask, siger de i banken.
Vendelboe vil have mindre kød. I årtusinder har dyrenes pis og lort – og vores med – vaeret én af to gødningskilder, den anden svedjebrugets afbraending af skov, som gav frugtbar aske. Det holdt nogle år, hvorefter ny skov blev braendt. Nye teknologier og effektivisering giver plads til miljø samt biodiversitet samt omstilling til grøn energi, så vi kan stoppe den negative klimaudvikling.
Den ”svimlende” støtte, som landbruget får, er nu nede på cirka seks milliarder kroner om året og fortsat faldende. Fordel den på fødevareklyngens 190.000 beskaeftigede. De betaler skat til anlaeg og drift af sygehuse, universiteter, infrastruktur m.v. – ud over at de forsyner Danmark med fødevarer og står for 24 pct. af vores vareeksport, som hjembringer 170 milliarder i valuta. Danske bønder kan godt konkurrere i et frit marked og er med på at afskaffe støtte, hvis det kan ske globalt.
Ved undervisning om miljøforurening bør Vendelboe dreje kikkerten vaek fra landbruget og se på f.eks. fluorstoffer i traebeskyttelsesmidler, undervogsbehandling af biler, husholdningernes brug af og udslip fra kemi, kosmetik og medicin, den voksende bilparks støv fra friktion mellem daek og olieholdig asfalt samt rensningsanlaeggenes udslip af mere end 36 milliarder liter urenset spildevand direkte til fjorde og hav.
Det er 20 år siden, der i Danmark er lukket en boring foranlediget af pesticider brugt på dyrkningsfladen. Graensen for tilladt indhold af pesticidrest i vand er en tiendedel milliontedel gram, eller 0,1 mikrogram. Det er en tusindedel af sundhedsgraensen. Hvis der – fuldstaendig utaenkeligt – skulle vaere 0,1 mikrogram rest i alt drikkevand, skal man drikke to liter om dagen i 80 år for at få et giftindtag svarende til nikotin og tjaere i en halv cigaret.
Der er altid behov for at stille kritiske spørgsmål. Men når det gaelder dyrevelfaerd, miljø, klima og biodiversitet, skylder rigtig mange journalister og politikere at anerkende landbrugets udvikling i de seneste 40 år.