Kommuner, kom ind i kampen for mindre wild west i sommerlandet

Store supersommerhuse spreder sig i sommerhusområder og saetter nogle gange et voldsomt praeg på landskabet. Sommerhusene er efterhånden så store, at de er en slags mini-feriecentre, og mange steder mangler der en lokalplan, der tager højde for de nye sto

Det er på tide, at de danske kommuner tager styringen over deres sommerhusområder og stiller sig spørgsmålet: Hvordan fastholder vi områdernes mange kvaliteter og attraktionsvaerdi?

Spørgsmålet traenger sig på, fordi supersommerhuset har gjort sit indtog i det danske sommerland, og mange steder er der intet til hinder for at bygge løs. Det stiller nye krav til kommunernes planlaegning. Ligesom man ikke laegger en fabrik i et boligkvarter, skal man ikke laegge supersommerhuse i sommerhusområder. Rundtomkring i det danske sommerland ryddes store arealer for områdets natur, og op skyder klynger af supersommerhuse. De seneste år har vi set en betydelig stigning i antallet af store sommerhuse.

Mens niveauet for det gennemsnitlige danske sommerhus ligger nogenlunde stabilt, viser tal fra Danmarks Statistik, at antallet af sommerhuse på 200-499 kvm er i vaekst. Siden 1987 er antallet steget fra 1.160 til 3.008 i 2017, og noget tyder det på, at den opadgående kurve fortsaetter.

I flere og flere kommuner er konkrete projekter med opførelse af klynger af såkaldte supersommerhuse med swimmingpool, spabad og aktivitetsrum under opsejling. På papiret er supersommerhuset et sommerhus, men i funktion er det snarere et feriecenter, købt og opført som en investering og med udlejning som eneste formål. Det sker, på trods af at erhvervsmaessig udlejning af sommerhuse strider imod sommerhusloven, men reglerne er desvaerre elastiske nok til, at disse feriecentre tilsyneladende tillades.

Som reglerne er nu, tillades opførslen af huse med 25 sengepladser i sommerhusområder – blot fordi vi kalder det et sommerhus. Opføres de i en klynge på 10, vil de fortsat betegnes som sommerhuse. Det vil til gengaeld vaere langt mere vanskeligt at anlaegge et feriecenter med plads til 250 overnattende, som reglerne er i dag.

Mange efterspørger steder, hvor der er plads til, at den store familie eller vennerne kan samles. Men den tendens, der så småt begynder at tegne sig i flere af de populaere sommerhusområder i Danmark, stemmer ikke overens med hverken danskernes sommerhusdrømme eller sommerhuslovgivningen og selve grundlaget herfor.

I Arkitektforeningen er vi bekymrede for, at det danske sommerland mister nogle af sine kvaliteter, når der i sommerhusområderne tillades bebyggelse af den karakter. Med de såkaldte supersommerhuse er der ikke tale om sommerhuse i traditionel forstand, og derfor hører de ikke til i sommerhusområderne.

I Danmark har vi lidt under 200.000 sommerhuse. Det gennemsnitlige danske sommerhus er godt 80 kvm stort og beliggende på en 1.800 kvm stor grund. Altså en bebyggelsesprocent på under fem procent, som gør, at bebyggelserne tager hensyn til omgivelserne.

Der er dog regionale forskelle. Saerligt i sommerhustunge områder i Vest- og Nordjylland, hvor matriklerne typisk er større, vil der kunne bygges stort, hvis ikke en lokalplan tager højde for at skabe den rette balance. En balance, der både tager højde for naturen og privatlivets fred på de omkringliggende grunde.

Der findes gode eksempler på store sommerhuse, der er bygget med respekt for områdets fysiske og landskabelige saerkende. Udfordringen opstår, når masseproducerede huse, som hverken er skabt til stedets omgivelser eller områdets byggetradition, opføres i klynger i eksisterende sommerhusområder. Det laegger et urimeligt pres på sommerhusområderne og naturen.

Udfordringen opstår, når masseproducerede huse, som hverken er skabt til stedets omgivelser eller områdets byggetradition, opføres i klynger i eksisterende sommerhusområder. Det laegger et urimeligt pres på sommerhusområderne og naturen.

Og det karambolerer med det, som de fleste af os danskere betragter som “et rigtigt” sommerhusområde med mindre huse i naturrige og rekreative områder, hvor der ånder fred og ro.

Tendensen med supersommerhuse i de etablerede sommerhusområder kalder på et øget fokus på planlaegningen i sommerhuskommunerne. Med en god lokalplan er det muligt for kommunerne selv at styre en progressiv udvikling frem for at laegge den i haenderne på sommerhusudviklere med kortsigtede økonomiske interesser.

Mange danske sommerhuskommuner har ganske enkelt ikke lavet lokalplaner, der hindrer, at der kan opføres supersommerhuse taet ved de etablerede områder med almindelige sommerhuse. Det viser tal fra et igangvaerende forskningsprojekt på Aalborg Universitet.

Selv kommuner med mange sommerhuse som Odsherred, Syddjurs, Kalundborg, Gribskov og Guldborgsund ligger i den lave ende, når det gaelder antallet af sommerhusgrunde, der er omfattet af en lokalplan.

I fravaeret af lokalplaner med lave bebyggelsesprocenter er det i stedet bygningsreglementet, der gør sig gaeldende, og her tillades en langt højere bebyggelsesprocent end de gennemsnitlige fem. Med de i bygningsreglementet tilladte 15 pct. kan der på en typisk sommerhusgrund på 1.800 kvm således opføres et sommerhus på hele 270 kvm. Og det sker flere og flere steder i det danske sommerland.

Man kan blot kigge til det populaere sommerhusområde Marielyst i Guldborgsund Kommune, hvor iveren efter flere overnattende har gjort, at kommunen har tilladt 10 supersommerhuse på op mod 375 kvm i et område, hvor sommerhusene sjaeldent overstiger 80 kvm.

Det giver nu klager fra naboerne, der mener, at presset på området med bl.a. støj og trafik er for stort.

Det er udlejning, der er det økonomiske grundlag for, at der kan bygges kaempe supersommerhuse. Sommerhusloven laegger egentlig en daemper på sommerhusudlejningen for at forhindre erhvervslignende udlejning ved en overordnet regel om, at sommerhuset kun må udlejes i den tid, hvor ejeren ikke selv bruger det.

Et aegtepar kan dog eje fire store sommerhuse, som i princippet skal vaere til eget brug. I dag er der imidlertid givet mulighed for, at et sommerhus må udlejes i 43 uger, og denne betydelige periode åbner netop for at udvikle store sommerhuse med fokus på udlejning.

Vil man som lokalpolitiker tage styring over udviklingen af sommerhusområdet og sikre naturen og den kulturarv, der knytter sig til mange af de danske sommerhusområder, opfordrer vi til at tage både sommerhusloven, planloven og lokalplanen aktivt i brug.

I mange kommuner ligger der en stor kulturarv i sommerhusområderne, som tilfører dem en saerlig attraktionsvaerdi og dermed økonomi til kommunen. Det er de vaerdier, kommunerne bør kere sig mere om.