Elselskab taber retsopgør med gårdejer: ville faelde skov for at beskytte ledninger
Ewiis elnetselskab har brugt en saerlig deklaration til at faelde traeer hos private lodsejere for at sikre bedre beskyttelse af højspaendingsnettet. I en konkret sag har landsretten underkendt grundlaget.
Energikoncernen Ewii i Kolding er havnet i en penibel situation, efter at datterselskabet Trefor El-net har tabt en retssag mod en gårdejer fra Christiansfeld.
Elselskabet havde staevnet gårdejeren, fordi han naegtede at lade Trefor faelde et stykke af gårdejerens fredskov uden kompensation. Trefors højspaendingsledninger passerer mandens ejendom, og selskabet haevdede at have ret til at faelde mandens traeer for at beskytte ledningerne.
Det var Vestre Landsret imidlertid ikke enig i.
Nu er situationen den, at Sikkerhedsstyrelsen har påbudt Trefor at sikre højspaendingsledningerne bedre, hvilket ikke kan lade sig gøre uden en aftale med gårdejeren.
Trefors ledelse overvejer at tilbyde gårdejeren penge til gengaeld for en frivillig aftale, men sideløbende har Trefor faeldet traeer hos et ukendt antal andre lodsejere uden kompensation, på et grundlag der med landsrettens dom kan have vaeret forkert.
»Lige nu er vi ved at finde ud af, hvad dommen betyder for os rent principielt, og om vi vil forsøge at få sagen behandlet i Højesteret,« siger Charles Nielsen, direktør for Trefor Infrastruktur.
Trefor oplyser, at selskabet har indgået »flere hundrede« frivillige aftaler med lodsejere, og at gårdejeren fra Christiansfeld, Kaj LauesgaardNissen, er den eneste, der har afvist en sådan.
Tinglyst deklaration
Sagen er en udløber af oktoberstormen i 2013. Under stormen vaeltede et af gårdejerens traeer ind over Trefors højspaendingsledninger og afbrød strømmen til omkring 37.000 elkunder.
På ejendommen har der siden 1942 vaeret tinglyst en deklaration, der gav Trefor ret til at faelde og beskaere traeer i et baelte på 10 meter på hver side af ledningerne.
Deklarationen er oprindeligt udformet af Sønderjyllands Højspaendingsvaerk, men er senere overtaget af Trefor.
Den bestemmer endvidere, at ejeren af masteanlaegget har ret til at »lade efterse og vedligeholde Anlaegget«, ligesom det hedder, »at den i Anledning af Ledningernes uforstyrrede Fremførelse og Tilstedevaerelse eventuelt fornødne Beskaering af Traeer og Buske foretages ved Vaerkets egen Foranstaltning«.
På Kaj Lauesgaard-Nissens ejendom løber højspaendingsledningerne lige igennem et stykke fredskov primaert bestående af gamle bøgetraeer på 130-180 år.
Skoven har som oprindeligt aftalt vaeret ryddet 10 meter på begge sider af ledningerne, men eftersom traeerne efterhånden er blevet 30-35 meter i højden, ville Trefor firedoble baeltet til 40 meter på hver side – uden kompensation. Det ville gårdejeren under ingen omstaendigheder vaere med til.
Ifølge dokumenter fra retssagen forsøgte en Treformedarbejder i første omgang at lave en frivillig aftale med gårdejeren, og medarbejderen erkendte i samme forbindelse, at Trefor ikke kunne forlange noget.
Trefor i taenkeboks
Senere aendrede Trefor signaler og gjorde nu gaeldende, at deklarationen gav selskabet ubegraenset ret til at beskytte højspaendingsledningerne. Da gårdejeren fortsat naegtede Trefor adgang, staevnede selskabet ham ved Retten i Kolding.
Trefor vandt sagen i byretten, men den 25. juni aendrede Vestre Landsret byrettens dom. Landsretten konkluderede, at deklarationen er så uklart formuleret, at det ikke kan fastslås med sikkerhed, om det oprindeligt var tanken, at elselskabet fik lov at gå ud over det aftalte baelte på to gange 10 meter.
Og da det var det lokale højspaendingsvaerk, der oprindeligt havde fået deklarationen udarbejdet og i øvrigt måtte anses som »den staerke part i retsforholdet«, fandt landsretten, at »forståelsen af denne del af deklarationen må fortolkes til skade for ledningsejer«, som det hedder i dommen.
Kaj Lauesgaard-Nissen vil ikke kommentere sagen, og hos Trefor summer ledelsen som naevnt nu over konsekvensen af dommen.
»Der har vaeret en deklaration