Han står ved de beslutninger, han traf som topchef i Danske Bank
Tidligere topchef i Danske Bank Peter Straarup er endegyldigt gået på pension og nyder trods sygdom sin pensionisttilvaerelse.
Det er umuligt at adskille Peter Straarups liv fra Danske Bank. For i 44 år var banken Peter Straarups liv, og han spøgte på et tidspunkt med, at hustruen, Rickie Straarup, under finanskrisen i 2008 og 2009 var nødt til at haenge et billede af ham op på køleskabet for at huske, hvordan han så ud.
Peter Straarup var Danske Banks ordførende direktør fra 1998 til 2012, og han blev den sidste topchef, som var oplaert helt fra bunden i banken. Han var bankelev i filialen i Fredericia, i øvrigt lige som forgaengeren som ordførende direktør i banken, Knud Sørensen, var det.
De efterfølgende bankdirektører, Eivind Kolding, Thomas Borgen og Chris Vogelzang, har lange, videregående universitetsuddannelser. Men de holdt til gengaeld ikke saerlig laenge som topchefer i banken.
Et eksempel på, hvor meget Danske Bank fyldte i Peter Straarups liv, var deres skribent til dette portraet vidne til på første raekke.
I november 2006 købte Danske Bank finske Sampo Bank for godt 30 mia. kr., og i forbindelse med offentliggørelsen skulle Peter Straarup deltage i pressemøder med kun timers mellemrum i såvel København som Helsinki, og Danske Bank lejede et privatfly, for at man kunne komme hurtigt frem og tilbage.
På vej hjem til København lød der pludselig et kaempe brag i 10 kilometers flyhøjde, hvorefter ulidelig varme strømmede ind i det lille fly, der samtidig styrtede mod havets overflade med en enorm fart.
Han blev meget bange
Det lykkedes at nødlande på en undselig landingsplads på øen Gotland i Østersøen, og vel hjemme var meldingen fra bankens ledelse, at begivenheden ikke var noget, der skulle tales om. Det ville forstyrre købsprocessen og kunne gøre investorer nervøse.
Peter Straarup forsvarer beslutningen om at feje haendelsen ind under gulvtaeppet med, at det var for bankens skyld.
»Vi måtte bearbejde det og komme videre. Jeg vil dog i dag gerne indrømme, at jeg som dig var meget bange, da det skete,« siger han.
Danske Bank har for Peter Straarup altid stået i første raekke, og han står ved de beslutninger, han som topchef var med til at traeffe. Det gaelder også opkøb af banker i Finland, Irland og Nordirland, selv om de efterfølgende kostede banken mange penge på grund af tab og også tilførte banken en filial i Estland, der senere gav alvorlige ridser i lakken som følge af mistanke om hvidvask af flere hundrede mia. kr.
Han ønsker ikke at kommentere sin tid i banken, som han kalder for »historieskrivning, som bedst foretages af andre«, og understreger, at en bedømmelse af en topchef principielt »bør baseres på resultaterne i regnskaberne«.
Peter Straarup er blevet beskrevet som tør og grå, og han blev kaldt den grå eminence. Men folk taet på ham konstaterer, at Peter Straarup kan vaere en »meget morsom mand, der kan få selv store forsamlinger til at grine«.
Efter sin pensionering, som han kalder for »en på alle måder rigtig beslutning menneskeligt og professionelt«, har han haft bestyrelsesposter i Oticon Fonden samt i A.P. Møller Fonden og A. P. Møller Holding. Nu er han endegyldigt gået på pension, og helbredet er ikke, hvad det har vaeret. Peter Straarup er ramt af Parkinsons sygdom, som han kalder for en »frygtelig sygdom«.
Har hus i Virginia
Men samtidig laegger han vaegt på, at han nyder sin pensionisttilvaerelse sammen med sin amerikanskfødte hustru i deres nye bolig i Gentofte og i deres hus i Virginia i USA. Her vil han fejre sin 70-års fødselsdag sammen med sin familie, som udover Rickie Straarup består af en datter, Esther, og en søn, Markus.
Det er også i Virginia, at Peter Straarup alle hverdagsmorgener mødes med tre gode venner for at tale om, hvordan verden haenger sammen, selv når man ikke laeser Financial Times og The Economist hver morgen.
»Vi er aeldre maend, som skal have tiden til at gå. Og det er en god position at vaere i,« siger Peter Straarup.