Topchef i Falck blaest bagover af genåbning
At Falck i 2. kvartal skulle pode fem gange så mange danskere som i 1. kvartal og tjene kassen på genåbningen lå ifølge topchef Jakob Riis slet ikke i kortene.
Falcks hurtigtest til podevillige danskere har vaeret ekstrem lukrativ for den danske sundhedsredningskoncern. og
Så indbringende, at pengestrømmen har overrumplet ledelsen i Falck, som i årevis har kaempet med at få økonomien på rette fode.
»Vi vidste godt, at hele testindsatsen var stort lagt an, og at det ville vaere på national skala, men at vi – efter at have testet to millioner danskere i første kvartal – skulle ende med at teste fem gange så mange i andet kvartal, havde vi ikke set komme,« siger Jakob Riis.
Hurtigtestene har fået Falcks driftsresultat (ebita) i andet kvartal til at banke i vejret med hele 643 pct. til 907 mio. kr. Traekker man testaktiviteterne fra, ville stigningen vaere 56 pct.
Ifølge Falck har de 10 millioner test i andet kvartal givet en ekstraomsaetning på 1,76 mia. kr. Det vil sige, at staten har betalt 176 kr. per test. Testaktiviteterne har derudover lagt 717 mio. kr. til driftsresultatet, og det svarer til en indtjening på 72 kr. per test.
Ifølge Jakob Riis skyldes de lukrative marginer på hurtigtestene de skalafordele, Falck har høstet. Hverken Falck, regionerne eller myndighederne havde forudset omfanget, da aftalen blev indgået. Men genåbningen af det danske samfund og danskerne, der har valfartet på restaurant og andre aktiviteter med coronapas i hånden, har givet Falck enorme skalafordele i testaktiviteterne.
Mere volumen
Når en poder i gennemsnit kan teste 10 personer i timen i stedet for fem personer, bliver de sidste fem test markant mere lønsomme end de første fem.
»Det har overrasket os. Lønsomheden stiger voldsomt, fordi du på den ene side både får mere volumen, og du får en markant højere lønsomhed på den ekstra volumen. Den overskudsgrad forventer vi forsvinder til under en tiendedel i tredje kvartal,« siger Jakob Riis.
Forventningen er, at behovet for test stille og roligt forsvinder i løbet af tredje kvartal, i takt med at danskerne bliver vaccineret.
Man kan stille spørgsmål ved, om der er nok konkurrence på markedet for hurtigtest?
»Der har vaeret flere udbydere i en åben konkurrence på de 11 kontrakter, der indgik i den sidste udbuds
runde. Der har vaeret god konkurrence, men strukturen i kontrakten har bare vaeret samme pris per test uanset volumenerne. Nu gik tingene meget staerkt, og man kan altid bagefter sidde og overveje, om man kunne havde konstrueret et udbud, der var mere nuanceret,« siger Jakob Riis.
Han understreger, at Falck primaert bød på udbuddet, fordi samfundet forventede, at Falck trådte til. Falck har historisk haft dårlige erfaringer med at favne om for mange forretningsområder, som har slået hul i regnskaberne. Den udvikling har Jakob Riis forsøgt at vende, siden han kom til som topchef i 2017. Derfor vil han også helst fokusere alle kraefter i koncernen på at styrke kerneforretningen.
»Vi har aldrig gjort det, fordi vi øjnede en forretning. Vi anede ikke, da vi gik ind i det, at det ville komme til at betyde noget forretningsmaessigt. Vi anede det simpelthen ikke.«
I april vandt Falck det offentlige udbud på hurtigtest, efter at virksomheden i februar var blevet vraget i et offentligt udbud om såkaldte hurtigtest – blandt andet på grund af prisen.
I har vel ikke gjort det for jeres blå øjnes skyld? Eller forventet, at I ville tabe penge på det?
»Nej, og det er vigtigt at understrege. Da vi gik ind og lavede aftalen, var jeg nødt til at sikre, at vi ikke endte med en tabsgivende aktivitet. Efter fire år i Falck, hvor vi har arbejdet på at genrejse Falck, kunne jeg ikke byde organisationen, at vi skulle igennem endnu en sparerunde, fordi vi havde budt forkert på de opgaver. Vi var nødt til at byde, så vi havde en ret høj vished for, at vi ikke kom til at tabe penge. Men vi vidste intet om, hvor stor den forretning ville blive.«
udgangen af 2017 har sat sig på 82 pct. af al nyudlån til privatkunder.
»Konkurrencesituationen er alvorlig, specielt for Jyske Bank og Danske Bank,« fastslår Danske Bank i analysen.
Ifølge storbanken vil Totalkredit fortsat dominere markedet de kommende år. Realkreditselskabets lån saelges gennem 50 partnerbanker, hvor Sydbank, Spar Nord og Ringkjøbing Landbobank er blandt de største. De har ifølge Danske Bank udsigt til at vokse kraftigt på realkreditmarkedet.
»Som kontrast er der en stor sandsynlighed for, at saerligt Jyske Bank og Danske Bank vil tabe markedsandele i de kommende år, mens Nordea fortsat vil vokse stort set på linje med markedet,« skriver Danske Bank i analysen.
Samtidig fastslår Danske Bank, at hvis Nykredit øger rabatsatsen til kunderne, kan det for konkurrenterne vaere »game over«.
En bankekspert er enig i Danske Bank-analytikernes konklusioner.
»Nykredit har bragt sig i en fantastisk situation, som i høj grad skyldes en fremragende distributionsplatform,« siger Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.
Han peger på, at det kan blive nødvendigt for bl.a. Danske Bank og Jyske Bank at tilbyde deres kunder produkterne fra Totalkredit.
»Min holdning er, at alle kunder bør have adgang til de bedste og billigste produkter. Kun sådan sikrer vi os bedre konkurrence i sektoren. Og det bør medføre, at eksempelvis Danske Bank også tilbyder sine kunder Totalkredits realkreditlån og omvendt. Så må det bedste produkt vinde,« siger Lars Krull.
Danske Bank oplyser, at den ikke har nogen kommentarer.