»I sidste ende er du alene som topchef« ...

SILLE WULFF MORTENSEN

Jørgen Lindegaard har kun vaeret topchef i SAS i taet på fire måneder, da en taet på ubeskrivelig tragedie rammer flyselskabet.

Den 8. oktober 2001 omkring kl. 8 om morgenen forulykker SAS-flyet ”Lage Viking”, da det er ved at lette fra Linate-lufthavnen uden for Milano.

I taet tåge er et lille tysk Cessna-fly kørt ind foran SAS-flyet og alle om bord på begge fly samt fire personer i en hangar, som det ene fly rammer efterfølgende, bliver draebt. 118 menneskeliv er vaek.

Samme aften sidder Jørgen Lindegaard i et saerfly med 50 pårørende fra Danmark, Norge og Sverige på vej til Milano.

»Det er noget af det vaerste, jeg nogensinde har oplevet i mit liv. Den tur ned til Milano med de pårørende, der havde mistet deres børn, deres familiemedlemmer, vil jeg aldrig glemme i hele mit liv. Den totale gru,« siger Jørgen Lindegaard.

Han er blevet bedt om at vende tilbage til den episode, som hos ham står klarest efter et langt liv i toppen af dansk erhvervsliv. Og ulykken i Milano står – heldigvis – som noget enestående.

»Ulykken i Milano skiller sig ud, fordi det var en begivenhed, man aldrig vil kunne forberede sig på. Og hvor man ikke ved, hvordan man reagerer, før man står der,« siger Jørgen Lindegaard.

»Og jeg maerkede, hvilket kolossalt ansvar, man har, når man driver en virksomhed, hvor andre menneskers liv er afhaengig af, at man gør det ordentligt.«

Jørgen Lindegaard var i over 30 år en af de tungeste profiler i dansk erhvervsliv, og foruden SAS har han en fortid både som topchef i KTAS, GN Store Nord og servicekoncernen ISS.

Han er også første hovedperson i Finans’ sommerserie ”Tiden efter”, hvor vi spørger en raekke tidligere topchefer, både hvad de har kastet sig over, når tiden som direktør er rindet ud, og hvordan de ser på deres karrieres op- og nedture i dag. For Jørgen Lindegaard står perioden som topchef i SAS fra 2001 til 2006 for begge dele.

Ulovlig kartelaftale med Maersk Air

Den var intens af flere årsager, forklarer han, for ulykken i Milano var muligvis den mest dramatiske, men langtfra den eneste krise.

»Jeg har aldrig arbejdet så meget. Det var i døgndrift og på en anden måde, end jeg havde prøvet før,« siger han.

»Jeg blev mentalt forberedt på, at noget kunne gå galt hele tiden, fordi ting gik galt hele tiden. Når vi løste et problem, dukkede to nye op. Det slider en helt enormt. De fem år i SAS føltes som 10.«

Da Jørgen Lindegaard kom til SAS var det ellers på baggrund af et overskud på knap 3 mia. svenske kr. i 2000. Men fundamentet skulle vise sig at vaere skrøbeligt.

To måneder efter Jørgen Lindegaards tiltraeden i juni 2001 dømmer EU-Kommissionen SAS for en lovstridig kartelaftale med Maersk Air.

Bøden lyder på 293 mio. kr., men skaden på børsvaerdien bliver langt større. I løbet af

stadigvaek ser ud til at klare sig.«

Efter tiden i SAS blev Jørgen Lindegaard topchef i servicegiganten ISS, hvor han stoppede i 2010.

Siden fulgte et par bestyrelsesposter hjemme og i udlandet, men i en alder af 72 år har han nu droslet ned også for den del.

Eneejer af business-school

I dag er han engageret som investor i sit eget ejendomsselskab og i virksomheden Osteo Strong, et center for styrkelse af knoglerne , som han har sammen med sin kone, datter og svigersøn.

Derudover er han eneejer og bestyrelsesformand i AVT Business School, der saerligt udbyder MBA-uddannelser.

Hvordan vil du definere god ledelse?

»Det er først og fremmest at finde de rigtige mennesker til de rigtige funktioner. Og gerne mennesker, der er dygtigere end en selv. Som topleder har man aldrig mulighed for at mestre alle discipliner,« siger Jørgen Lindegaard.

Det handler ikke alene om at finde de cv’er, der lister de rigtige kompetencer, men også om den noget svaerere disciplin at kunne se potentialet i mennesker, tilføjer han.

»De fleste af de fejl, som jeg har begået, falder under to kategorier. Den ene er, når jeg har vaeret for optimistisk, og den anden når jeg har ansat de forkerte medarbejdere.«

»Som topchef kan man have nok så meget åben dør, men man er stadig isoleret i forhold til mange medarbejderes dagligdag. Det betyder, at en forkert placeret chef kan lave meget ravage, fordi du først får det at vide, når det er alt for sent og han har gjort mange mennesker ondt.«

Har din opfattelse af en god topleder aendret sig gennem tiden?

»Egentlig ikke. De basale ting som at tiltraekke og fastholde gode medarbejdere og skabe rum til dem og begejstring, er det samme,« siger Jørgen Lindegaard og tilføjer, at virksomhedernes udfordringer selvfølgelig er andre, end da han selv var topleder.

»Den digitale omstilling var f.eks. noget, vi famlede noget efter dengang, mens man i dag taler om det på en helt anden måde som en integreret del en virksomhed. Men det er mere et eksempel på, at der er nogle ting, man som topleder er nødt til at saette sig ind og laere.«

Tror du, at du kunne overtage roret i en virksomhed igen?

»Det taler jeg faktisk ind imellem med min kone om. På den ene side synes jeg selv, at jeg kender de virksomheder, jeg har haft med at gøre godt. Jeg kender f.eks. stadig flybranchen rigtig godt. Og tror bestemt også, at jeg kunne have min gang i flybranchen igen. Men på den anden side, har jeg slet ikke den energi og råstyrke, det kraever, laengere,« siger Jørgen Lindegaard.

»Man skal gøre sig klart, at for at vaere topleder er man nødt til at vaere fysisk på toppen, og det er man ikke, når man er 70 år. Man kan drømme om alt det man ville gøre