Kan og vil Merkel skrue bissen på over for Vladimir Putin og Kina?
Angela Merkel og Joe Biden traeder torsdag afskedsvalsen, men selv om klaveret igen spiller i dur, anes der også truende disharmonier i forholdet.
Hvilken forskel, 12 måneder kan gøre i international politik.
For lidt mere end et år siden stod Tyskland i spidsen for en veritabel boykot af et G7-møde i den amerikanske hovedstad, mens USA trods tysk modstand var gået i gang med at forberede tilbagetraekningen af 10.000 soldater fra baser i landet.
Dengang hed manden i Det Hvide Hus Donald Trump, og forholdet mellem Berlin og Washington befandt sig helt nede i kulkaelderen.
I en meningsmåling fra september sidste år havde kun 24 pct. af tyskerne en positiv opfattelse af USA, og bare 1 af 10 udtrykte tillid til Trump.
Den amerikanske praesident på sin side var bestemt ingen fan af Angela Merkel, som han ifølge amerikanske medier kaldte »dum« og kritiserede for at vaere i lommen på Rusland.
Når Merkel torsdag for sidste gang kommer på besøg i Washington, som leder af EU’s største økonomi og mest magtfulde land, praeges forholdet af ganske andre toner.
I den diplomatisk drevne Joe Biden møder den 66årige Angela Merkel, der har vaeret Tysklands kansler siden efteråret 2005, en 12 år aeldre amerikansk politiker, som er dus med europaeisk politik i en grad, der er ganske sjaelden i det moderne USA.
I de knap seks måneder siden han overtog magten, har Joe Biden da også truffet en raekke beslutninger, der overvejende har strøget både EU og Berlin med hårene.
USA’s forlaengelse af nedrustningstraktaten Ny Start – som Trump var på vej til at skrotte – og den genoptagne dialog med Ruslands praesident, Vladimir Putin, er populaere tiltag i Berlin.
Troppetilbagetraekningen er stillet i bero, og administrationen har ved flere lejligheder understreget sin varme støtte til Nato-sammenholdet.
»USA har ingen bedre partner, ingen bedre ven i verden end Tyskland,« lød det for nylig fra udenrigsminister Antony Blinken.
Til mange amerikanske iagttageres overraskelse har Biden ligeledes stillet sanktioner mod gasledningen Nord Stream 2 i bero – hvilket har åbnet mulighed for at faerdiggøre det kontroversielle megaprojekt, som Trump – med relativt bred opbakning i Washington – ellers søgte at blokere.
Uafsluttede forretninger
Efter det tyske valg den 26. september overlader Angela Merkel tøjlerne til en ny kansler, og besøget i Washington har da også karakter af en slags farveltur.
Det vil derfor ikke skorte på hyldest til den tyske leder, der bl.a. er gaest ved en middag i Det Hvide Hus torsdag aften og under besøget modtager et aeresdoktorat fra det ansete Johns Hopkins University.
Men skåltalerne fortaeller ikke alt om de faktiske forhold – for i relationerne mellem de to lande udestår mange åbne spørgsmål.
»Under Merkels besøg drejer det sig om uafsluttede forretninger, om det, som ikke er gjort faerdigt, og som gerne skulle ordnes med Merkel,« skriver det tyske dagblad Süddeutsche Zeitung.
Højt på den liste står Nordstream 2, en rørledning, som gør det muligt at pumpe gas direkte fra Rusland til tysk storindustri uden om det
Ukraine, som Moskva økonomisk – og ikke kun økonomisk – søger at strangulere.
Bidens linje på dette spørgsmål har man for laengst noteret sig i Moskva:
»I ugerne siden Biden lempede sanktionerne mod projektet, har den russiske energigigant Gazprom dramatisk reduceret omfanget af den gas, der sendes gennem det ukrainske transitsystem,« påpeger taenketanken Atlantic Council.
Mere generelt vil temaet om Tysklands internationale rolle svaeve over drøftelserne torsdag. Joe Biden har blaest til offensiv mod de voksende autoritaere tendenser på verdensplan.
Men en del aktører i Washington mistaenker tysk udenrigspolitik for i højere grad at vaere drevet af snaevert pekuniaere interesser end af helhjertet opbakning til denne sag.
Det er en kritik, som man traeffer på både blandt demokratiske og republikanske politikere, konstaterer András Simonyi, udenrigspolitisk ekspert og programdirektør ved George Washington University i den amerikanske hovedstad.
»Tyskland bliver nødt til at skrue bissen på over for Putin og (Kinas leder, red.) Xi Jinping og dem i Europa, der har diktator-ambitioner. Det er ikke tilfaeldet i dag,« siger han.
USA har ingen bedre partner, ingen bedre ven i verden end Tyskland. ANTONY BLINKEN, UDENRIGSMINISTER
Fokus på Kina
I amerikansk udenrigspolitik handler rigtig meget i disse år om Kina, der ses som hovedudfordreren til Washingtons globale førerposition.
Presset på Merkel for at indtage en mere principfast holdning f.eks. i forhold til kinesernes kraenkelse af menneskerettigheder i Xinjiang og Hongkong er stigende, men indtil videre har Tyskland ikke udmaerket sig ved at gå forrest i den kamp.
»Merkel synes til det sidste at vaere besluttet på at følge sin forretnings-fokuserede tilgang om samarbejde med Beijing. Det har ofte betydet, at Tyskland har plejet sine økonomiske forbindelser, der allerede er meget afhaengige af Kina, og udvandet EU’s kollektive håndhaevelse af europaeiske vaerdier,« lyder det i en analyse fra Xiang Xu, ekspert i geoøkonomi ved det Amerikanske Institut for Moderne Tysklandsstudier i Washington.