»Hele vores pakke afhaenger af, at den bliver anset for at vaere fair for alle«
EU-kommissaer Frans Timmermans praesenterede onsdag en gigantisk klimapakke. I dette interview begrunder han valgene, der vil påvirke bilister, boligejere, cementindustrien, shippingrederierne og mange andre.
Når man som Frans Timmermans har en stor del af det politiske ansvar for at redde planeten, så er man holdt op med at tale om ”klimaforandringer”.
»Vi er langt ud over at bruge klimaforandringer som udtryk. Det beskriver overhovedet ikke, hvad vi taler om. Vi er i en krise. Vi har 50 grader i det nordvestlige Canada, tornadoer i Tjekkiet, dobbelt så lang monsunregn som tidligere og masser af tørke. Jeg tror ikke, menneskeheden nogensinde har stået med en større udfordring. For at få menneskeheden med til at løse den, skal vi begynde nu i Europa,« siger han.
Den hollandske Timmermans er naestformand for EU-Kommissionen og har ansvaret for klimaområdet. Onsdag fremlagde han en stor klimapakke, der skal sikre, at EU lever op til målet om at reducere udledningen af drivhusgas med 55 pct. i 2030. Deraf pakkens engelske navn, ”Fit for 55”. I et interview om pakken beskriver han den som »det bedste bud, vi har på at nå målet«.
»Der kan vaere andre løsninger. Vi har bare ikke set dem. Jeg er meget pragmatisk, men vi skal nå minus 55 pct. i 2030, for at vi kan blive neutrale i 2050. Kravene bliver for stejle, hvis vi venter med at gå i gang,« konstaterer han.
»Så er jeg ikke sikker på, vi kan få folk med. Lige nu forstår mange, at vi har en klimakrise. Inden for fem år tror jeg, at alle også vil indse, at biodiversitetskrisen er lige så alvorlig som klimakrisen. Og hvis vi venter, risikerer vi at skulle gøre så meget, at folk ikke kan følge med.«
Det vigtigste
Onsdagens pakke rummer bl.a. nyt krav om betaling af udledning fra biler og til opvarmning og nedkøling af boliger. Benzin- og dieselbiler skal helt udfases. Fly og skibe skal til at betale for deres udledninger. Mere af Europas energiforbrug skal vaere grønt. Og der skal bruges mindre energi.
Hvad er de vigtigste dele af pakken?
»Det lyder måske maerkeligt, at det her kommer fra en socialdemokrat som mig, men jeg tror på, at markedet er det vigtigste instrument. Indtil nu har ETS-systemet med kvotehandel virket godt, og derfor udvider vi det til vejtransport, huse og shipping. Fordelen er, at det er et markedsinstrument, som giver folk og virksomheder mulighed for at undgå omkostningen. Hvis du isolerer dit hus, skifter energikilde, bruger energien mere effektivt – enten af dig selv eller med støtte – får vi mindre udledning, og du skal ikke betale,« siger han om mekanismen.
Samtidig anerkender kommissaeren, at de stigende udgifter til forbrugerne »formentlig er den mest kontroversielle del af pakken«.
Men der er ingen vej udenom.
»Hvis vi vil nå vores mål, så skal vores energiforbrug på boliger reduceres med 2 pct. om året. Det ligger på 1 pct. nu. Det er et seriøst problem. Transport er et endnu større problem. Udledningen fra vejtransport stiger faktisk,« siger Timmermans.
Mekanikken bliver, at leverandører af braendstof og energi skal betale for kvoterne.
»Jeg ved godt, at det kan blive vaeltet ned på forbrugerne ligesom andre afgifter. Og for at beskytte dem, der kan blive mest klemt, har vi så den sociale fond,« siger han.
Antallet af europaeere, der er ramt af ”energifattigdom”, hvor de ikke har råd til at betale varmeregningen, anslås til omkring 50-125 mio. For at daempe den udvikling skal en ny socialfond finansieres af kvote-indtaegter. Pengene skal så ud til de 27 lande, der skal finde ud af at kompensere de mest udsatte borgere.
»Hele vores pakke afhaenger af, at den bliver anset for at vaere fair for alle. Hvis det ikke bliver set som fair, bliver vi kapret af dem, der alligevel ikke vil have det her, og så kommer vi aldrig derhen, hvor vi gerne vil,« siger han.
For dansk erhvervsliv er det også interessant, at 3 pct. af alle offentlige bygninger som børnehaver, skoler og sygehuse i hele EU fremover skal renoveres årligt, og at det offentlige skal spare 1,7 pct. af energien hvert år. Der ligger et stort marked for energivirksomheder, som Danmark har mange og store af.
En anden branche, der berøres, er shippingindustrien, der ligesom flyselskaberne skal til at betale for deres udledninger og bruge mere klimavenligt braendstof.
Risikoen ved nye krav for de to brancher er dog, at det kan blive mere attraktivt at operere fra EU’s nabolande som Storbritannien og Tyrkiet i stedet.
»Argumentet om, at vi ikke kan gøre noget ved shipping og luftfart på grund af de internationale muligheder, holder ikke. Jeg kan ikke laengere forklare borgerne, at vi skal betale afgift for den braendstof, vi haelder på bilen, og den strøm, der driver vores tog, men at man ikke betaler for jetbraendstof til fly. Det er også et spørgsmål om retfaerdighed. Så vi skal arbejde på at overbevise vores internationale partnere om, at de også skal tage flere skridt i den her retning,« siger han.
Ikke kun byrder
Det store fokus på byrder får EU-kommissaeren til at slå et ekstra slag for gevinsterne for den almindelige europaeer, der vågner op en tilfaeldig morgen i år 2035.
»Luften vil vaere renere. Forestil dig at kunne bevaege dig gennem grønne byer uden udledninger. Al offentlig transport er CO2-fri. Der er cykelstier overalt, og du kan tage elcyklen, hvorhen du vil. Vi taler meget om byrderne, men vi skal også tale om den fremtid, vi får. Den er renere, sundere og rigere.«
EU-Kommissionens forslag skal nu forhandles med de 27 regeringer og EuropaParlamentet.
Vi taler meget om byrderne ved omstillingen, men vi skal også tale om den fremtid, vi får. Den er renere, sundere og rigere. FRANS TIMMERMANS, NAESTFORMAND, EU-KOMMISSIONEN