Er det »politisk selvmord« eller den rigtige plan?

Politiske grupper i Europa-Parlamentet går mod et centralt element i den nye klimaplan.

I det østlige Belgien vaeltede regnen onsdag ned i så voldsomme maengder, at de lokale myndigheder aktiverede katastrofeplanerne og gik i gang med at evakuere spejderlejre i regionen.

Vandmaengderne nåede også ind i Europa-Parlamentets debat om udspillet til den nye EU-klimaplan.

»De oversvømmelser, vi ser i dag i Belgien og det vestlige Tyskland, minder os endnu en gang om, at vi er nødt til at handle,« sagde Peter Liese fra det borgerlige EPP.

Han omfavnede det centrale element i planen om, at energi til vejtransport og boliger skal omfattes af EU’s kvotesystem, så der skal betales for at udlede CO2.

»Det vil skabe incitament til at reducere udledningerne. Den slags markedsmekanismer er saerdeles velkomne,« sagde Peter Liese.

Det var så også reelt den eneste opbakning, EU-kommissaer Frans Timmermans fik til det element i sin plan. De øvrige politiske grupper advarede nemlig klart.

Voldsomt, fransk sprog

Voldsom i sprogbrugen var miljøudvalgets franske formand Pascal Canfin, der er medlem af den liberale Renew-gruppe i parlamentet. Han betegnede onsdag den del af forslaget som »politisk selvmord« og »en enorm politisk fejltagelse«.

I Frankrig førte et lignende forslag fra Canfins naere politiske allierede, praesident Emmanuel Macron, for tre år siden til oprørsbevaegelsen De Gule Veste, der efter demonstrationer og optøjer fik bremset stigende energiafgifter.

»Jeg er bestemt ikke enig i den del af din pakke,« sagde Canfin til Timmermans.

Det var Timmermans egen partifaelle i parlamentet, den svenske socialdemokrat Jytte Guteland, heller ikke.

Først roste hun dog de mange dele, hun satte pris på og betegnede som »historiske« resultater: Den nye CO2toldmur, der skal medvirke til at begraense CO2-udledning uden for EU, det nye krav til den maritime sektor og luftfarten om at betale for deres udledninger, samt ikke mindst slutdatoen for produktion af biler med benzinog dieselmotorer i 2035.

Men så kom kritikken.

»Vi støtter også en retfaerdig omstilling, og det er derfor, vi stadig har en vis reservation over for, at biler og boliger bliver omfattet af kvotesystemet. Det kan skabe modstand mod den grønne omstilling, og det kan gøre husholdninger sårbare,« sagde Guteland.

Socialdemokraterne vil bl.a. arbejde for at sikre, at kompensationen fra en ny social fond reelt kommer ud til dem, der får svaert ved at betale de ekstra udgifter til varme og benzin.

De Grønne ønskede også tillykke med planen.

»Der skal nok komme punkter, hvor vi vil presse på for et bedre resultat, men pakken adresserer alle sektorer, og at få den gennem kommissionen er en stor ting, så tillykke med det,« sagde Bas Eickhout.

Han varslede på forhånd grønne krav om at få bremset mulighederne for investeringer i bl.a. gas og hydrogen, der fremstilles delvist med naturgas. De Grønne vil også presse på for endnu hurtigere udfasning af biler med udstødningsrør.

Udledningen fra nye biler skal vaere reduceret med 55 pct. i 2030 og helt vaek i 2035. Braendstoffet omfattes desuden fra 2026 af ETSsystemet, så leverandører af benzin og diesel skal betale for CO2-kvoter. Der skal opstilles 3 mio. ladestationer inden 2030.

Fly skal omfattes af energibeskatningen i EU, som de hidtil har vaeret fritaget fra. Desuden skal maengden af biobraendstof gradvist øges på fly, der letter fra EU-lufthavne.

Shippingsektoren

Det kan skabe modstand mod den grønne omstilling, og det kan gøre husholdninger sårbare. JYTTE GUTELAND (S), MEDLEM AF EUROPA-PARLAMENTET

Blandt forslagene er: Biler:

Fly:

Skibe:

Social fond:

Danske virksomheder kan sejre stort på EU's klimapakke: Vaekstpotentiale på 750 mia. kr.