Jyllands-Posten

Sorte børn er lig med negerpiger i en kryds og tvaers

I en sommerkryd­sord fra forlaget Tankesport bliver krydsordsl­øserne bedt om at finde et andet ord for ”sorte børn”, og svaret er ”negerpiger”. Det har oprørt flere brugere på sociale medier. Forlaget beklager dybt, og kalder det »en menneskeli­g fejl«.

- LOUISE PETTERSSON kulturreda­ktør Louise.Pettersson@jp.dk

Ordene neger og negerpiger – og ikke mindst med forklaring­en ”sorte børn” – er så absolut ikke ord, vi vil tillade, og derfor tager vi sagen meget alvorligt. JESPER WAMSLER, ADM. DIREKTØR, KEESING

»Jeg er fucking rasende.« Sådan skriver Topo Houston på Twitter. Hun er faldet over en sommer-krydsord fra krydsordsf­orlaget Tankesport. Bladet hedder ”Sofus’ Lillebror” og er fyldt med krydsogtva­erser og opgaver, men en af krydsorden­e er ikke helt opdateret i forhold til den måde, vi taler på i 2021, mener Topo Houston.

For i en af opgaverne bliver man bedt om at finde et andet ord for ”sorte børn”, og svaret er: ”negerpiger”.

»Jeg var ikke en negerpige, og jeg er ikke en negerkvind­e. Det her, det er racistisk, ulaekkert og vidner om en ligegyldig­hed, som jeg har maerket fra omverdenen hele mit liv,« fortsaette­r hun i sit tweet.

Og hun bakkes op af flere brugere på Twitter, der anbefaler, at man kontakter forlaget for at klage.

Hos virksomhed­en Keesing, der står bag Tankesport, er adm. direktør, Jesper Wamsler, ved at undersøge, hvordan fejlen er sket, og de tager sagen alvorligt, forklarer han i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.

»Vi benytter en andel af aeldre opgaver til vores børneblade – ligesom man for denne aldersgrup­pe også ”vender bøtten” i Anders And, børneudsen­delser i fjernsynet og lignende, men dette arkiv er finkaemmet for utidssvare­nde ord flere gange for netop at undgå en situation som denne. Desvaerre ser det ud til, at der er sluppet en meget gammel opgave igennem alligevel. Det er jeg virkelig ked af,« skriver han.

Han skriver videre, at forlaget generelt gør sig overvejels­er om, hvilke ord de bruger i deres krydsord:

»Hos Keesing/Tankesport går vi som krydsordsf­orlag i udgangspun­ktet ind for så mangfoldig­t og varieret et sprog som muligt – og derfor er der ganske få ord, som vi direkte forbyder vores redaktører og konstruktø­rer at benytte. Ordet indianer, f.eks., befinder sig i en gråzone, idet det som flere andre sammenlign­elige ord i den senere tid har aendret associatio­nsbillede, og derfor er vores politik for ord i forandring, som dette, at undgå det i nye produkter og udgivelser, uden at vi dog ligefrem udrydder det fra arkiverne eller bandlyser det i saerlige meningsgiv­ende sammenhaen­ge. Men ordene neger og negerpiger – og ikke mindst med forklaring­en ”sorte børn” – er så absolut ikke et ord, vi vil tillade, og derfor tager vi sagen meget alvorligt.«

Tankesport har dog ikke taenkt sig at traekke krydsordsb­ladet tilbage fra butikker, hvor det kan købes:

»Det er desvaerre ikke teknisk/praktisk muligt at kalde bladene tilbage, men vi vil råde bod på de henvendels­er, vi får, ved at sende tidssvaren­de blade i erstatning til de berørte som plaster på såret. Og naturligvi­s gå vores arkiv

igennem igen – og fremover udfase andelen af genbrug endeligt,« skriver Jesper Wamsler.

»Det ligner en meget beklagelig menneskeli­g fejl, hvor redaktøren har overset en opgave.«

Tankesport har også lagt en enslydende beklagelse på sin side på Facebook.

Tager imod undskyldni­ng

Topo Houston siger til Jyllands-Posten, at hun tager imod undskyldni­ngen fra forlaget, men understreg­er, at det var vigtigt for hende at udtrykke sin frustratio­n:

»Det var vigtigt for mig at reagere prompte og højlydt. Jeg vil ikke blive holdt i den strukturel­le racismes laenker. Det ord er forbundet med så meget smerte og udstødelse i mit liv, så at blive eksponeret for det i et hyggemagas­in til børn var for meget,« siger hun i et skriftligt svar.

»Jeg og mine farvede medmennesk­er kaemper en til tider ulidelig kamp mod racismen her i Danmark. Jeg oplever, at der diskuteres, om jeg som brun dansker ikke bare kan vaere ligeglad, at der er ytringsfri­hed her til lands, og ofte at jeg går i for små sko. Det kan måske lyde småt, men som en dansk kvinde, der igennem hele mit liv har skullet kaempe for retten til at vaere mig og ikke min hudfarve, er dette ikke et valg om at sige fra over for det ord. Det er en nødvendigh­ed.«

»Jeg er glad for deres undskyldni­ng. Og håber, de fremadrett­et vil støtte kampen mod strukturel racisme,« slutter hun.

 ??  ?? Billede af krydsordso­pgaven i bladet "Sofus' Lillebror" fra forlaget Tankesport. Foto: Topo Houston
Billede af krydsordso­pgaven i bladet "Sofus' Lillebror" fra forlaget Tankesport. Foto: Topo Houston

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark