Når selv blod og bandeord flyder forgaeves
Aldrig har det vaeret mere ligegyldigt, om Europa blev reddet eller ej.
Hvis man ikke har set den første film i denne serie, så vil ethvert forsøg på et handlingsreferat lyde som gal mands vaerk – og der er vitterlig ikke meget, der giver mening i denne actionkomedie, hvor man skal vaere overdreven glad for at høre ypperlige Salma Hayek give det engelske sprogs vaerste gloser en tur gennem sit spansk-drejede tungemål eller se blod splattet ud til højre og venstre for at få udbytte af sin biograftur. Vi er excessernes land, hvor alt der rimer på blodbad i grand guignol-stilen eller kraftudtryk, der vil få en nonne til at slå korsets tegn (som det faktisk gøres i filmen for sløvt at understrege, hvor fraekke ord der lige er blevet sagt) er godt – og alt andet inferiørt.
Ryan Reynolds, der ellers kan vaere naesten ustyrlig morsom (se ”Deadpool”), er bodyguarden, der ufrivilligt igen skal beskytte verdens bedste lejemorder (Samuel L. Jackson) og hans kone (Salma Hayek) mod en naermest endeløs horde af skurke i kanonfødeudgaven – og Reynolds er også filmens bedste figur, der i skyen af spredehagl har enkelte fuldtraeffere med sit elastiske ansigt og sin kvikke repliklevering.
ACTION Hitman’s Wife’s Bodyguard USA, England 2021 Instruktør: Patrick Hughes 1 time og 40 minutter Premiere: 15. juli
Antonio Banderas er graesk superskurk, som er så sur over EU’s økonomiske sanktioner (ja, SÅ gammel er idéen), at han vil smadre EU, så Graekenland igen kan rejse sig af asken – og af uransagelige årsager er det kun vores umage trekløver, der kan klare aerterne.
En voldsparat actionkomedie kan sagtens vaere sjov, blod og profaniteter kan sagtens have en primitivt velgørende energi, men denne filmserie – instrueret af manden bag den dårlige ”The Expendables”-film (og det siger noget i sig selv) – er aldrig for alvor sjov eller spaendende. Alt er tilbagelaenet ligegyldigt, og det er naesten den vaerste dødssynd.