Jyllands-Posten

Pogacar: Jonas Vingegaard kan vinde Tour de France

Jonas Vingegaard rykkede sig op på andenplads­en, mens Tadej Pogacar viste sin styrke.

- JESPER HAUE HANSEN Jyllands-Postens udsendte medarbejde­r jesper.h.hansen@jp.dk

Etapevinde­ren Tadej Pogacar tiltede lykkelig og udmattet ned på asfalten. Jonas Vingegaard gik derover og gav sloveneren et håndslag. Den gensidige respekt var tydelig i de unge herrers blik.

Få minutter forinden var de kørt ind som de to forreste ryttere på 17. etape i Tour de France. Også i klassement­et ligger de foran alle andre med Tadej Pogacar fra UAE-holdet i den gule førertrøje og Jonas Vingegaard på andenplads­en i den hvide ungdomstrø­je.

»Vingegaard kører fantastisk. Han er virkelig trådt i karakter efter alle de uheld, Jumbo-Visma havde i begyndelse­n af løbet. Han er topklasser­ytter, der vil blive endnu bedre i fremtiden. Han kan vinde Tour de France inden laenge. Jeg kan virkelig godt lide at køre mod ham,« sagde Tadej Pogacar efter sin etapesejr.

Isaer én stor taber

Den 24-årige Jumbo-Vismadansk­er bliver ved med at imponere i verdens største cykelløb.

Jonas Vingegaard var ikke bare med til at diktere tempoet foran Tadej Pogacar og Richard Carapaz op ad finalestig­ningen Col du Portet på 17. etape.

Danskeren fik også kaempet sig tilbage, da han umiddelbar­t blev sat efter en forcering af Richard Carapaz. Dermed holder han stadig Team Ineos-stjernen bag sig i klassement­et.

»Jeg ville have elsket at tage en etapesejr, for min familie var her for at se mig. Men en andenplads er også fantastisk, og jeg er isaer glad for, at det lykkedes at tage så meget tid på Urán«, siger Jonas Vingegaard.

Dagens store taber blev nemlig Rigoberto Uran fra EF Education Nippo, der mistede sin andenplads i klassement­et til Jonas Vingegaard. Colombiane­ren har nu halvandet minut op til en podieplads.

Rivalen bluffede

Der var store forventnin­ger til afslutning­en på Col du Portet. Også blandt de mange tilskuere, der allerede seks timer forinden havde indtaget bjerget for at male hilsener til deres helte på asfalten eller for at finde det bedste sted til at få et glimt af de lidende ryttere.

Luften var fuld af »allez«råb, musik fra store højtalere og den forventnin­gsglaede, der altid hersker om løbets kongeetape.

Tadej Pogacars UAE-hold satte sig tidligt frem for at diktere tempoet i feltet på den første stigning, hvilket fik vigtige Team Ineos-hjaelpere som Tao Geoghegan Hart og Michal Kwiatkowsk­i til at falde fra.

Jonas Vingegaard havde på forhånd sagt, at planen umiddelbar­t var at følge med de øvrige favoritter. Danskeren sad lige bag Tadej Pogacar og havde også holdkammer­aten Sepp Kuss med sig langt op ad finalestig­ningen.

Favoritter­ne fik masser af højdemeter i benene, mens de lurede på hinanden, indtil Tadej Pogacar begyndte at røre på sig med lidt over en kilometer tilbage.

Den 22-årige sloveners gentagne forceringe­r fik adskilt ham, Jonas Vingegaard og Richard Carapaz fra alle andre favoritter.

Danskeren og Tadej Pogacar skiftedes til at lede trioen frem mod målstregen, mens Richard Carapaz skar en udmattet grimasse bagerst i gruppen.

Det lignede dog et bluff, da Team Ineos-stjernen accelerere­de på den sidste kilometer. Jonas Vingegaard fik slidt sig tilbage og distancere­de også Richard Carapaz, mens Tadej Pogacar sikrede sig sin anden etapesejr i årets Tour de France.

Sloveneren ligner i dén grad også vinderen af hele løbet. Meget tyder på, at det bliver foran Jonas Vingegaard, der bliver ved med at imponere og nu raekker ud efter det naestbedst­e danske resultat i Tour de France nogensinde.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark