El-biler vil skabe A- og B-hold på vejene

To tredjedele af husstandene kan relativt problemløst skifte til elbiler. Resten vil opleve en maerkbar forringelse af en bils nyttevaerdi.

”Det skal vaere lige så nemt at køre i en grøn bil som i en fossil-bil.”

Sådan lød det i regeringens transportpolitiske oplaeg fra april 2021, ”Danmark fremad – Infrastrukturplan 2035”. Men ser vi bort fra hybridbiler, kommer det naeppe til at ske. Når biler, der kun kører på el, har erstattet fossile biler, vil danske bilister nemlig blive opdelt i et a- og et b-hold. A-holdet kan glaede sig til fortsat at kunne køre, når det vil, og hvorhen det vil.

Anderledes med b-holdet. Det skal bruge tid og kraefter på noget, det aldrig før har skaenket en tanke – nemlig at tanke. Bor du i parcelhus, har du rig mulighed for at opsaette egen ladestander, din elbil oplades, når den står parkeret derhjemme, og den vil i praksis altid vaere tanket op til dit typiske kørselsbehov. Kun på lange ture bliver du nødt til at planlaegge, hvor og hvornår den skal optankes.

Er du derimod på b-holdet, fordi du bor i lejlighed eller i visse typer raekkehuse uden mulighed for egen ladestander, er det en anden sag. Hver eneste kilowatttime skal tankes fra en offentlig ladestander. Ifølge Dansk Elbil Alliance drejer det sig aktuelt om hele 32 pct. af befolkningen.

Forestil dig en familie fra b-holdet med et par børn. Begge foraeldre kommer hjem til ulvetimen, og så er der ikke fred, før børnene er lagt i seng. Bilen kan efter en lang arbejdsdag måske traenge til strøm, og så må du hen ad aftenen søge på nettet efter en ledig ladestander i naerheden – altså hvis en sådan søgeservice bliver standard i fremtiden. Derefter afsted og så håbe på, at standeren stadig er ledig.

Når stikket er sat i, går der mindst en halv time – og ofte meget mere – inden bilen er bare nogenlunde tanket op. Hvad gør du så med dig selv, mens den lader? Er det så taet på hjemmet, at du kan gå hjem og vente, eller skal du have en cykelholder på krogen, så du kan cykle frem og tilbage? Eller skal du blive i bilen – også en kold vinteraften? Og hvad nu, hvis du er enlig foraelder? Dyrebar tid, og ”nemt” bliver det ikke!

Eldrup-kommissionen offentliggjorde i februar 2021 rapporten ”Veje til en veludbygget ladeinfrastruktur”. Kommissionen udmeldte to hovedopgaver for det offentlige: at sikre opladning ved kørsel over lange afstande og at sikre ladefaciliteter til dem, der ikke har mulighed for egen ladestander.

Men sidstnaevnte indsats er kun vagt beskrevet som eksempelvis: ”Kommunerne [må] i samspil med ladeoperatørerne finde egnede arealer … til hurtigladere/kantstensladere i byrummet.”

Rapporten foreslår også opladning ved ”supermarkeder/shoppingcentre, idraetsanlaeg, biografer mv.” Det er jo udmaerket, men om sådanne centre ser en fordel i at bruge p-plads til ladefunktioner, om ladeoperatører ser en kommerciel interesse i det, og om bilistens aerinde er så langvarigt, at det nytter noget, er der ingen naermere vurdering af.

Et mere konkret forslag fra kommissionen er, at arbejdsgivere stiller ladefaciliteter til rådighed for medarbejderne. Såfremt arbejdsgiveren tilbyder medarbejderparkering, vil netop b-holdet her kunne få mange timers opladning uden spildtid. Det kan endda vaere så attraktivt, at nogle ture til og fra arbejde flyttes fra andre transportformer til elbil bare for at få bilen opladet uden større besvaer.

Uanset hvad kan kommissionsrapporten dog ikke skjule, at en elbil uden adgang til egen ladestander indebaerer et maerkbart brugsmaessigt tilbageskridt. Indtil videre kan b-holdet bare køre videre i fossil-biler eller hybridbiler, som det så sjaeldent oplader, men hvor laenge varer det ved?

For det første strammer EU løbende kravene til bilfabrikkerne om at skrue ned for deres gennemsnitlige CO2-udledning pr. kørt km. De bliver derfor tvunget til løbende at udfase fossil-biler. For det andet må der, som tiden går, forventes stigende afgifter på ejerskab og brug af fossil-biler/hybridbiler, i takt med at politikerne opdager, hvor svaert det er at opnå 70 pct. reduktion af CO2 i 2030.

Hvor ligger løsningerne så? Her synes politikere, lobbygrupper mv. at overse fordelene ved, at en tredjedel af befolkningen bor så taet, at en raekke faellesfunktioner kan tilbydes med betydelige samfundsmaessige stordriftsfordele – også for dem, der ikke selv bor taet. Det drejer sig eksempelvis om grundlaget for kollektiv trafik, effektiv forsyning med vand, el, varme, it, uddannelse og meget mere.

Der er i dag en markedsmaessig ligevaegt imellem boligformerne, men hvis rammevilkårene for bilbenyttelse forvaerres maerkbart for dem, der bor taet, så får netop de en mere besvaerlig dagligdag, og nogle kan føle sig tvunget til at søge mod parcelhuset med egen ladestander. Skal en sådan udvikling modvirkes, er der brug for en massiv satsning på opsaetning af ladestandere på parkeringspladser, ved boligforeninger, ved gadeparkering, visse raekkehusbebyggelser mv. og dermed gøre det nemmere lige netop for dem, der risikerer at få det ganske besvaerligt med elbiler. Men en sådan satsning er slet ikke på trapperne.

Den 28. juni blev ”Infrastrukturplan 2035” til 161 milliarder kroner offentliggjort med støtte fra samtlige partier, men uden nye midler til den slags. Derimod er der afsat

500 mio. kr. til ladefaciliteter langs motorvejsnettet og 100 mio. kr. til fremme af el-delebiler. Det er overraskende, at partierne lukker øjnene for den ulighed, der er planlagt introduceret over for en meget stor befolkningsgruppe.

Eldrup-kommissionen sender ikke denne udfordring mod Christiansborg, men anbefaler derimod at overlade centrale strategiske og økonomiske indsatser til kommunerne og til bolig- og grundejerforeninger. Men de mangler både juridisk grundlag, økonomi og kompetence til at fremme maerkbare forbedringer. Staten må gå foran, og sker det ikke i tide, har den til sidst kun pisk og ingen gulerod til b-holdet.

Endelig er brintbiler også en mulighed. Brint produceres ud fra strøm og vand, og i bilens braendselsceller omdannes brinten igen til strøm, der bruges ligesom i en elbil. Udstødningen er ren vanddamp. Brintbilen kan tankes stort set lige så hurtigt som en fossil-bil og har nogenlunde samme aktionsradius på en tankfuld.

Men brint er bandlyst til personbiler. Politikerne og magtfulde lobbygrupper forbeholder nemlig brint til fremtidens produktion af flydende braendstoffer til fly, lastbiler, industri mv. Men brintbilerne kommer. I Fjernøsten er der fuld gang i produktion og planer, og selv BMW er i gang med at udvikle sin første brintbilmodel: X5.

Der bliver snart plads til et ledigt politisk standpunkt til det parti, der er først til at adressere den ulighed, der er indbygget i de aktuelle planer for introduktion af grønne biler.

Kritikken mod brint som drivstof går på, at det er for dyrt pr. kørt km i forhold til el. Men også der kommer der ny effektiv teknik. Aktuelt står vindmøllerne i Vestjylland stille i staerk blaest, fordi de ikke kan komme af med strømmen. Det er tosset, for brint kan også produceres lokalt, og brint er p.t. eneste metode til at lagre el.

At laegge alle sine aeg i batterikurven kan på sigt vise sig både forsyningsmaessigt og miljømaessigt risikabelt i forhold til de sjaeldne metaller, der er forudsaetningen. Og når det gaelder brint, burde det vaere markedet, der bestemmer, hvor brinten gør størst nytte.

Der bliver snart plads til et ledigt politisk standpunkt til det parti, der er først til at adressere den ulighed, der er indbygget i de aktuelle planer for introduktion af grønne biler.

B-holdet kunne finde på at stemme med fødderne.