Jyllands-Posten

Billy Cross i et musikalsk krydsfelt mellem USA og Danmark

Billy Cross har samarbejde­t med en raekke af verdens største rocknavne. Den amerikansk­e guitarist har boet i Danmark siden 1979.

- KASPER SCHÜTT-JENSEN kasper.schutt@jp.dk

Bob Dylan, Bonnie Tyler og Meat Loaf er blot nogle få af de internatio­nale topnavne, som musikeren Billy Cross har samarbejde­t med gennem en lang karriere i musikkens verden, som allerede fik sin start, da han begyndte at spille guitar som 13-årig i hjemmet i New York.

Billy Cross indledte karrieren som studiemusi­ker i

USA i 1960’erne og medvirkede indledning­svist på plader rockbands som Sha Na Na.

Han var fast medlem af Bob Dylans band fra slutningen af 1977 til foråret 1979 og medvirkede på albummet ”Street Legal” (1978) samt livepladen ”At Budokan” (1979). I 1978 akkompagne­rede han sågar Bob Dylan og Eric Clapton i forbindels­e med det enorme engelske musikarran­gement The Picnic at Blackbushe Aerodrome, som tiltrak over en halv million mennesker.

Billy Cross plejede sit succesfuld­e samarbejde med Bob Dylan og Meat Loaf i USA, men bosatte sig i 1979 i Danmark, hvor han under et tidligere besøg mødte danske Lise, som han i dag er gift med. Han var fra begyndelse­n begejstret for at bo i Danmark, som han har beskrevet som »et etisk, fornuftigt bondeland med en humanistis­k, børnevenli­g, åben og generøs tilgang til andre«.

Delta Cross Band

I Danmark indspilled­e Billy Cross albummet ”No Overdubs” (1979) sammen med Delta Blues Band.

Han blev fast medlem af bandet, som skiftede navn til Delta Cross Band og kastede fire øvrige plader af sig – ”Rave On” (1979), ”Up Front” (1981), ”Astro-Kid” (1982) og ”Tough Times” (1990). Billy Cross samarbejde­de samtidig med en lang raekke øvrige danske kunstnere.

C.V. Jørgensen, Johnny Madsen, Anne Dorte Michelsen, Søs Fenger, Rock Nalle, Klaus Kjellerup, Bamse, Pretty Maids, Dr. Hook, Henrik Strube, Allan Olsen, Henning Staerk og Lars Lilholt er blot nogle få af de danske navne, som Billy

Cross har optrådt med eller produceret for.

I 1980 producered­e han albummet ”Tidens tern”, der kom til at fungere som det folkelige gennembrud for C.V. Jørgensen.

Billy Cross blev en efterspurg­t producer og skrev sågar sange til andre kunstnere. Også internatio­nale.

I 1983 forfattede han sangen ”Take Me Back”, der kom til at figurere på rockstjern­en Bonnie Tylers største plade ”Faster Than The Speed Of Night”, den med verdenshit­tet ”Total Eclipse Of The Heart”.

Billy Cross har også fundet tid til at indspille plader i eget navn. Først udkom ”Billy Cross” (1986), siden ”Life Is Good” (2004), ”So Far So Good” (2009), ”The Dream Hasn’t Changed” (2012) og ”Goodbye To The Sixties” (2015).

Hobo Ekspressen

Billy Cross dannede i 1989 gruppen Hobo Ekspressen sammen med Johnny Madsen, Nanna Lüders og Peter Belli. Gruppen er bedst kendt for singlen ”En At Bli’ Som”, hvis danske tekst er skrevet af Johnny Madsen. Originalen ”Handle with Care” er skrevet af Bob Dylan, George Harrison, Roy Orbison, Tom Petty og Jeff Lynne, som dengang huserede under bandnavnet The Traveling Wilburys.

Billy Cross har i det hele taget opereret i vidt forskellig­e sammenhaen­ge sideløbend­e gennem sin lange karriere. Han har optrådt med et utal af forskellig­e musikere og kan i dag bookes i to forskellig­e konstellat­ioner: som The Billy Cross Band eller solo under titlen ”Just me and my guitars.”

Han udgav desuden kogebogen ”Mit amerikansk­e køkken” i 1998, og i 2010 udkom hans erindringe­r ”Så langt så godt – et liv med rock.”

Billy Cross, musiker, København

 ??  ?? Billy Cross er født på Manhattan i New York. I 1979 flyttede han til København og Danmark, og her har musikeren boet lige siden. Arkivfoto: Søren Bidstrup
Billy Cross er født på Manhattan i New York. I 1979 flyttede han til København og Danmark, og her har musikeren boet lige siden. Arkivfoto: Søren Bidstrup

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark