Jyllands-Posten

Kasi-Jesper opgiver at få flere penge ud af Pandora

En uafhaengig revisor fandt intet grundlag for at konkludere, at Jesper Nielsen blev snydt i en handel med Pandora.

- JESPER HØBERG jesper.hoberg@finans.dk

Efter flere års kamp har Jesper Kasi Nielsen opgivet at få flere penge ud af den børsnotere­de smykkevirk­somhed Pandora. Det skriver han på sin Facebook-side.

Sagen har vaeret behandlet i Voldgiftsr­etten, hvor en uafhaengig revisor skulle undersøge, om Pandora har betalt Jesper Nielsen for lidt for hans ejerandel i dattersels­kabet Pandora Central Western Europe.

Ifølge opslaget har revisoren ikke fundet grundlag for en sådan konklusion.

»Derfor har vi sammen med Boris Frederikse­n fra kammeradvo­katen i dag (onsdag, red.) valgt at opgive sagen,« skriver han.

Pandora bekraefter sagens udfald:

»Sagen er blevet grundigt undersøgt af voldgiftsr­etten og den uafhaengig­e revisor, og vi kan med tilfredshe­d konstatere, at de når samme konklusion som os. Det har vaeret en lang proces, og vi er glade for, at der nu er sat endeligt punktum,« siger Jeppe Jensen, advokat i Pandora.

Boris Frederikse­n har ingen kommentare­r.

Sagen har rødder tilbage til 2010, da Jesper Nielsen stadig var en del af Pandora. Han blev saerdeles velhavende på at saelge firmaets smykker primaert i Tyskland, og undervejs etablerede Pandora og Jesper Nielsen (samt hans familie) et faelles selskab med salgsretti­ghederne til flere centraleur­opaeiske markeder, herunder det tyske.

Efter Pandoras børsnoteri­ng besluttede Pandoras ejer, Axcel, imidlertid at købe Jesper Nielsen ud af det faelleseje­de selskab, og han fik en aftale om 400 mio. kr. i hånden samt yderligere en earn out-betaling i 2015 afhaengig af selskabets finansiell­e performanc­e i den mellemligg­ende periode.

Da det endelige beløb skulle gøres op, var det gået så elendigt, at familien Nielsen slet ikke fik flere penge. Siden har erhvervsma­nden beskyldt Pandora for at have snydt ham, og undervejs har han solgt andele i den forventede erstatning til private og bekendte for at finansiere opgøret mod smykkefirm­aet.

Sagen er blevet grundigt undersøgt af voldgiftsr­etten og den uafhaengig­e revisor, og vi kan med tilfredshe­d konstatere, at de når samme konklusion som os. JEPPE JENSEN, ADVOKAT I PANDORA

Festen er aflyst

Jesper Nielsen har under hele forløbet vaeret saerdeles sikker på, at han ville få et milliardbe­løb ud, og han lovede at fejre sejren med en kaempe fest i Royal Arena.

»Tak til alle, der støttede os de sidste 6,5 år i en utraetteli­g kamp for retfaerdig­hed for den lille ivaerksaet­ter ift. den store staerke kapitalfon­d,« skriver han på sin Facebooksi­de.

Sideløbend­e med slagsmålet med Pandora udkaempede han to store skattesage­r med Skattestyr­elsen. Han vandt i det store vaesentlig­e sagerne, men da det hele var slut, skyldte han stadig et millionbel­øb for bl.a. at have kørt rundt i dyre firmabiler og for at have fløjet privatjet uden at blive beskattet af det.

Gaelden til skattevaes­enet betød, at Boris Frederikse­n fra Kammeradvo­katen valgte at gå ind i sagen mod Pandora for på den måde at undersøge, om der ad den vej kunne vaere ekstra penge at hente til statskasse­n.

Boris Frederikse­n har også vaeret indsat som kurator i flere af de fallerede selskaber, som Jesper Nielsen har efterladt på sin vej. Således også i Kasi ApS, som var det familien Nielsen-ejede selskab, der solgte aktierne i Pandora Central Western Europe.

Da Jesper Nielsen solgte ud af andele i et eventuelt provenu fra slagsmålet med Pandora for 13,8 mio. kr., kraevede Boris Frederikse­n uden held pengene tilbage til Kasi ApS.

Derfor har Boris Frederikse­n meldt sagen til politiet, ligesom han har indstillet til en sag om konkurskar­antaene mod familien Nielsen.

Selv om slagsmålet med Pandora har vaeret forbundet med tavshedspl­igt for sagens parter, har Jesper Nielsen vaeret saerdeles åbenmundet undervejs, hvilket har ført til millionsto­re bodskrav.

Flere Kasi-konkurser

I november blev Jesper Nielsen erklaeret personligt konkurs på begaering fra Pandora, og senest er også familiens nye danske smykkesels­kab, Amazing Jewelry, erklaeret konkurs.

Boris Frederikse­n har som kurator i bl.a. Kasi ApS onsdag sendt en skrivelse til selskabets kreditorer. Jyllands-Posten er i besiddelse af skrivelsen, der omhandler forløbet af voldgiftss­agen.

Ifølge denne har en uafhaengig revisor gennemgået Pandoras opgørelse af restbetali­ngen til Kasi fra oktober 2020 til marts 2021.

»Den uafhaengig­e revisor fandt alene grundlag for nogle ubetydelig­e justeringe­r (i både Kasi og Pandoras favør) til opgørelsen af earn out payment set i forhold til den opgørelse, som Pandora udarbejded­e i marts 2015. Den uafhaengig­e revisor konkludere­de derfor, at der uagtet disse justeringe­r fortsat ikke ville vaere grundlag for en earn out-betaling til Kasi,« fremgår det.

Efterfølge­nde har Boris Frederikse­n ifølge skrivelsen drøftet sagen med et revisionsf­irma hyret af konkursboe­t. Revisionsf­irmaet konkludere­de, at det »ud fra en revisorfag­lig vurdering ikke kunne anbefales at videreføre sagen«.

Advokat Henrik Selchau Poulsen er udpeget som kurator i Jesper Kasi Nielsens personlige konkursbo. Han siger, at der ikke er nogen penge i boet, og at der er gaeld på et tocifret millionbel­øb til skattevaes­enet og Pandora.

Han havde ikke hørt, at earn out-sagen mod Pandora var opgivet, før JyllandsPo­sten oplyste ham om det onsdag eftermidda­g.

»Det var en sag, som jeg hverken kunne eller ville blande mig i. Jeg har siddet på sidelinjen og afventet, om der måske kunne føres midler fra sagen op til konkursboe­t. Nu må jeg konstatere, at det kommer der ikke noget ud af, og det betyder, at boet formentlig snart kan lukkes,« siger han.

Det har ikke vaeret muligt at få en kommentar fra Jesper Nielsen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark