Derfor tager skattemyndighederne nye metoder i brug i kampen mod hvidvask

Nye beføjelser til Skattestyrelsen skal gøre det svaerere for skatteunddragere og hvidvaskere, som indtil nu har udnyttet den manglende gennemsigtighed i pengeoverførselsvirksomheder og udenlandske internetbanker.

Hidtil har det vaeret yderst vanskeligt for de danske skattemyndigheder at få indsigt i de transaktioner og pengeoverførsler, som er foregået uden for det etablerede banksystem.

Mens banker har en pligt til at indberette oplysninger om kunderne til skattemyndighederne, er der ikke samme krav til danske pengeoverførselsvirksomheder og internationalt baserede internetbanker.

Nu har Skatterådet givet Skattestyrelsen en mulighed for at kaste lys over de mange pengeoverførsler, som indtil nu har kunnet foregå under myndighedernes radar.

Advarslerne

I flere år har bagmandspolitiet – med det officielle navn Statsadvokaten for Saerlig International og Økonomisk Kriminalitet (SØIK) – advaret om, at der var en høj risiko for, at pengeoverførselsvirksomheder i Danmark blev brugt til at hvidvaske midler fra kriminalitet, at det haltede med at leve op til hvidvaskreglerne, og at det samtidig var svaert for myndighederne at opdage problemet.

Sidste år kom så endnu en konkret advarsel, nemlig at en ny type digitale banker er i overhaengende risiko for at blive misbrugt til hvidvask af penge. Det drejer sig om såkaldte neobanker eller e-money-virksomheder, som bl.a. tilbyder en konto i udlandet, hvor der kan overføres penge til og tilknyttes et betalingskort, som så kan bruges i Danmark.

E-money-virksomheder er en ny kategori af banker, der opererer digitalt på tvaers af landegraenser og ikke har fysiske filialer i f.eks. Danmark. Virksomhederne har en saerlig, begraenset banklicens og er ikke underlagt de eksisterende internationale dataudvekslingsaftaler. Men allerede i 2018 overførte danskere ifølge Skattestyrelsen ca. 900 mio. kr. til de fire største emoney-virksomheder.

Situationen har ifølge Skattestyrelsen udviklet sig, fordi bankernes hvidvaskvaern er blevet langt mere effektivt de seneste år. De seneste år har den danske finanssektor investeret milliarder af kroner i hvidvaskbekaempelse, og ifølge Finansdanmark holder omkring 4.000 medarbejdere øje med mistaenkelige transaktioner og kunder i det etablerede finansielle system.

»I takt med at den finansielle sektor investerer mere og mere i at leve op til hvidvaskreglerne, så vil dem, der ønsker at omgå reglerne, flytte sig et andet sted hen. Der skal vi som myndigheder følge med og søge at vaere tilstede disse steder,« siger Kim Tolstrup, som er underdirektør i Skattestyrelsen.

En sort boks

Den store udfordring for myndighederne har indtil nu vaeret, at det kun var henholdsvis e-moneyvirksomhederne og pengeoverførselsvirksomhederne, der har haft indsigten i, hvem kunderne bag overførslerne er.

Systemet har populaert sagt vaeret som en sort boks for myndighederne.

»Vores banker, arbejdsgivere og finansielle institutioner har forskellige pligter til at indberette oplysninger til myndighederne, f.eks. skattemyndighederne, Hvidvasksekretariatet hos SØIK m.fl., og det gør, at vi langt hen ad vejen har styr på bl.a. pengestrømmene. Men der er også virksomheder som f.eks. pengeoverførselsvirksomheder og e-money-virksomheder, der ikke er omfattet af denne indberetningspligt. Det disrupter de normale systemer, der bl.a. bidrager til vaern mod hvidvask og skatteøkonomisk kriminalitet,« siger Kim Tolstrup fra Skattestyrelsen.

Han understreger, at der kan vaere mange gode og helt legitime grunde til at benytte de internetbaserede banker, og at bestemt ikke alle kunder, der bruger sådanne kanaler til at overføre penge, begår skatteøkonomisk kriminalitet.

»Men der er selvfølgelig en risiko, fordi det er en model, hvor du kommer uden om de saedvanlige indberetningspligter til bl.a. de danske skattemyndigheder og bl.a. derfor vil appellere til dem, der ønsker at flyve under radaren,« siger han.

Dét har de kriminelle ifølge myndighederne for laengst opdaget.

Både pengeoverførselsvirksomheder og e-moneyvirksomheder indgår i flere af de større sager, der er blevet afdaekket om økonomisk kriminalitet de senere år.

Digitale kontrolspor

Myndighedernes nye våben er indsigt. Helt konkret har Skattestyrelsen fået to nye tilladelser fra Skatterådet.

Den ene vedrører 10 udvalgte e-money-virksomheder, hvor Skattestyrelsen har fået lov til at hente information om borgere og virksomheders brug af betalingskort tilknyttet udenlandske e-money-konti hos de 10 fintech-virksomheder i perioden 1. januar 2018 til 31. maj 2021. Det vil give skattemyndighederne et digitalt kontrolspor til at finde frem til den borger eller virksomhed, der har gennemført den – og vurdere, om der er foregået noget problematisk.

Den anden vedrører overførsler gennem danskregistrerede pengeoverførselsvirksomheder, herunder ca. 10 etablerede virksomheder og 350 agenter, i perioden 1. janaur 2018 til 31. december 2020.

»Vi ved fra tidligere kontroller, at når vi har tjekket brugere fra disse systemer, så er det i underkanten af 90 pct. af dem, hvor der har vaeret noget at komme efter, og hvor det har kunnet føre til en korrektion af brugerens skattepligtige indkomst eller momstilsvar. Det siger noget om, at problemet blandt brugerne af pengeoverførselsvirksomheder er relativt stort,« siger Kim Tolstrup og understreger, at han ikke kan sige, »hvor meget der er hardcore skatteøkonomisk kriminalitet, og hvor meget der er utilsigtede fejl«.

Graham Barrow, der er selvstaendig konsulent i hvidvaskbekaempelse, har rådgivet flere storbanker om