Vaeksten skranter: Kinas nationalbank sender 1.000 mia. kr. ud i økonomien
Kina klarede sig bedre gennem recessionen forårsaget af coronaen end de fleste. Men vaeksten er langtfra fuldt gennormaliseret. Fabriks- og eksportsektoren har klaret sig godt, mens forbrugerøkonomien halter.
Kinas nationalbank har givet landets normale banker en anseelig pengegave.
Alle avancerede økonomier har regler for, hvor stor en reservebeholdning – målt i forhold til dets aktier og udestående lån – dets banker er forpligtigede til at have liggende på kistebunden. Det gaelder også i Kina – og dermed gaven.
Fra den 15. juli nedbringer nationalbanken denne kraevede reservebeholdning med 50 basispoint. Det frigiver svimlende 1.000 milliarder kroner, der nu kan sendes afsted til ventende firmaer, der måtte ønske et nyt investeringslån.
Men den gode nyhed har en skyggeside: De løsnede reservekrav skal sparke gang i en økonomisk genkomst, der igen truer med at løbe tør for benzin. For selv om Kina har klaret sig bedre gennem den globale covid-recession end de fleste, er der stadig et godt stykke vej igen, inden samfundet er gennormaliseret.
Høj vaekst
Det kunne ellers se omvendt ud. I første kvartal af 2021 voksede Kina med 18,3 pct., mens de fleste analytikere regner med en samlet årsvaekst på lidt over 8 pct. Men begge dele er målt i forhold til sidste års ørkenvandring – Kinas vaekst styrtede i afgrunden i 1. kvartal i 2020, mens landets vaekst voksede med kun 2,3 pct. sidste år.
Og meget tyder på, at vaeksten i de kommende kvartaler bliver mindre prangende end de første tre måneder af 2021.
Stor vaekst i eksport
Ifølge et panel af økonomer sammensat af Reuters vil vaeksten for andet kvartal falde til ”kun” 8,1 pct. Det er stadig imponerende, men igen målt ud fra andet kvartal af 2020, da økonomien kun lige var begyndt at komme igen. Og derefter kan det gå yderligere nedad.
For Kinas genkomst har vaeret relativt skaev. Covids endeløse nedlukninger betød en voldsom stigning i efterspørgslen på forbrugerelektronik, mens virussen selv fik hospitaler og forskere til at skrige på medicinalprodukter og maskiner til laboratorier. Kina er storproducent af begge, hvilket gav eksporten et massivt løft.
Den produktions- og salgsmaskine fungerer stadig: Kinas eksport voksede med 32,2 pct. i juni, målt i forhold til samme måned i 2020. I maj voksede eksporten med 27,9 pct. Men stigende priser på råvarer og shipping samt en raekke flaskehalse i containerindustrien truer med at lukke meget af luften ud af ballonen.
Fattige kinesere ramt
Imens har Kinas forbrugere klaret sig mindre godt gennem krisen. Ifølge analysefirmaet Barclays Asia Pacific er vaeksten i landets lønninger faldet, siden covid ramte, mens isaer fattigere kinesere, der kun tjener omkring 1.000 kroner om måneden, måtte tage en raekke lån for at klare sig gennem coronakrisen.
Omkring 600 millioner kinesere ligger på det indkomstniveau, hvilket laegger en voldsom daemper på Kinas overordnede forbrug. Samtidig bliver covid ved med at dukke op i små, men staedige klynger – det kraever lokale nedlukninger, hvilket igen rammer forbrugerøkonomien.
Vaeksten skal plejes
Det er myndighederne alt sammen klar over. Nationalbankens reservelempelse er blot det seneste forsøg på at holde økonomiens maskineri i gang.
»Lempelse er en anerkendelse af, at firmaernes overskud, den finansielle stabilitet samt den økonomiske vaekst er i modvind,« skriver taenketanken Eurasia Group i en nylig note.