Bortførelser af børn presser muslimske kvinder tilbage i voldelige aegteskaber
Ny forskning fra Det Nationale Forsknings- og Analyseinstitut for Velfaerd, Vive, giver indblik i, hvordan fem indvandrerkvinder, der ønskede skilsmisse, blev udsat for at få bortført deres børn fra Danmark til Mellemøsten. For at måtte se deres børn igen
at fastholde social kontrol, ligesom negative indstillinger til indvandrere fra det omkringliggende samfund også kan forstaerke, at man vil »holde fast i den, man er«.
I Landsforeningen af Kvindekrisecentre, LOKK, kan formand Karin Gaardsted godt genkende, at børnebortførelser bruges som våben over for minoritetskvinder.
»Vi oplever generelt, at minoritetskvinder udsaettes for langt vaerre trusler end danske kvinder. At maendene kan bortføre børnene tilbage til et oprindeligt hjemland, er en enorm pression mod de kvinder. Det er klart, at det kan få dem til at makke ret. Det er maendenes mål,« siger Karin Gaardsted, der ud over sit arbejde i LOKK også er stedfortraedende folketingsmedlem for Socialdemokratiet.
»Kaempe skyldfølelse«
Også Anita Johnson, der er direktør i RED Center, kan genkende problemet. Organisationen står bag de såkaldte RED Safe Houses – opholdssteder til unge på flugt fra aeresrelaterede konflikter. Inden for de seneste fem år har der boet to kvinder, der også var udsat for børnebortførelser. Det er nogle frygtelige sager, fortaeller Anita Johnson.
»Kvinderne havde oplevet vold og kontrol i aegteskabet. Men de følte naermest, at det var synd for manden, når de valgte en skilsmisse. Kvinderne er vokset op i en kontekst, hvor det kun er dårlige kvinder, der gør det. Så de har en kaempe skyldfølelse, og de risikerer også, at hele familien vender sig mod dem,« siger Anita Johnson.
Den ene af kvinderne valgte at følge mandens krav for at vaere sammen med sine børn, fortaeller Anita Johnson, der gyser ved tanken om, hvad der er i vente for kvinden i hjemlandet. Anita Johnson mener bl.a., at der mangler »et seriøst rådgivningstilbud« til muslimske kvinder, der ønsker skilsmisse.
»Kvinderne havde jo nået at overveje, om maendene kunne finde på det, men de havde ikke nogen at snakke med det om og få rådgivning af,« siger Anita Johnson.
Udlaendinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, havde ikke mulighed for at give en kommentar til Jyllands-Posten.