Nedlukningsmodel aendres og redder sogn fra at lukke ned

Ifølge en virolog er der en fornuftig forklaring på, at nedlukningsmodellen aendres, hver gang en kommune eller sogn er taet på at lukke.

Torsdag var det meget taet på at gå galt, og fredag gik det faktisk galt i Vor Frue Sogn i Aarhus, men så alligevel ikke.

Sundhedsministeriet valgte nemlig i sidste øjeblik at skrue på den automatiske nedlukningsmodel, der bl.a. kan tvangslukke sogne og kommuner, hvor der er meget coronasmitte.

Konkret blev incidensgraensen fredag formiddag haevet fra 600 til 1.000 smittede pr. 100.000 indbyggere i sogne, hvilket betød, at Vor

Frue Sogn, der fredag havde et incidenstal på 699, blev reddet på målstregen.

Faktisk var sognet så taet på at lukke ned, at nedlukningen fremgik af Statens Serums Instituts daglige tal over coronasmitte, og instituttet måtte derfor også proklamere på sin hjemmeside, at Vor Frue Sogn stadig holder åbent.

I København var flere sogne også taet på graensen.

Men spørgsmålet er, om en nedlukningsmodel giver mening, hvis graenserne rykkes, når en kommune eller sogn er i fare for at lukke ned?

Professor i virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen forklarer, at det giver ganske god mening, at der nu bliver justeret på graenserne i modellen, idet epidemien har aendret karakter herhjemme.

»De graenser her blev jo fastsat, da vi var et helt andet sted i epidemien, dengang skulle vi holde smittetallet nede af hensyn til ikke at overbelaste sundhedsvaesenet. Det er ikke det fokus, vi har på nuvaerende tidspunkt. Det har isaer betydning, at det hovedsageligt er blandt unge, raske mennesker, der ikke bliver alvorligt syge, at smitten spreder sig i øjeblikket,« siger Allan Randrup Thomsen.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at den omstridte model for de automatiske nedlukninger af sogne og kommuner aendres, kort tid før nedlukninger ville vaere trådt i kraft.

I april besluttede regeringen med opbakning fra Epidemiudvalget at pille ved modellen for at give mere luft til kommunerne, før der skulle gribes ind med en lokal nedlukning.

Godt en måned senere blev der igen aendret ved modellen for sognenedlukninger. Antal smittetilfaelde i sognet blev igen fastholdt, men incidensgraensen blev haevet til 600, og kriteriet for positivprocenten blev aendret til 3,0 pct.

På trods af modellens omskiftelige kriterier for nedlukninger, der op til flere gange og senest fredag er blevet rykket, så snart de var taet på graensen, er den stadig et nyttigt vaerktøj, lyder det fra Allan Randrup Thomsen.

»Det er, fordi modellen er et vaerktøj, hvor man hurtigt kan reagere, hvis det bliver nødvendig. Derfor vil jeg også sige, at man som bagstopper stadig bør have nogle graenser, men vi skal hele tiden sørge for, at de bliver tilpasset på en måde, så det er meningsfyldt,« siger han.

Drop modellen

De Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, så allerhelst modellen droppet.

»Vi har efterhånden naesten 4 mio., der har fået første stik, og smitten er ikke noget, der belaster sundhedsvaesnet overhovedet lige nu. Og så er det de unge, som bliver smittet, og de bliver ikke saerligt syge som udgangspunkt. Så vi er der, hvor corona lige nu er at sammenligne med andre smitsomme sygdomme i forhold til dens konsekvenser,« siger Per Larsen.

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, siger, at det er et skridt mod den endelige udfasning af de lokale nedlukninger:

»I den situation, vi står i, hvor flere bliver vaccineret, og risikoen for større udbrud med konsekvenser bliver mindre, er det fornuftigt, at man gradvist justerer incidensgraenserne,« siger han.

Vi er der, hvor corona lige nu er at sammenligne med andre smitsomme sygdomme i forhold til dens konsekvenser.