De drikker prosecco og caffè – og venter på Draghi-effekten
Italiens premierminister, Mario Draghi, er blevet udråbt som frelseren, der kan redde landet ud af den vaerste recession siden Anden Verdenskrig. I Milanos forretningskvarter er optimismen for Draghis planer om genopretning stor.
En multifarvet slå om-kjole fra Dolce & Gabbana, en håndtaske fra Marni eller sko fra Dior, var det noget?
Emanuela Faionis’ lille outlet-tøjbutik ved navn Grandi Firme i storbyen Milano bugner af alt det bedste fra de kendte italienske modemaerker, endda til en favorabel pris. Dog mangler den allervigtigste ting: kunder i butikken.
»Pandemien har vaeret en tragedie for Milano. Der er ingen turister, ingen, der gider at bruge penge,« siger den 63-årige fashionista, der som konsekvens har god tid til at haenge ud i butikken med to veninder.
De tre kvinder har lige drukket et glas prosecco for at fejre den enes fødselsdag, og senere byder Emanuela Faioni også på en staerk, lille caffè, med hendes egne ord »den allerbedste«, håndbrygget ude i baglokalet.
Selv om Emanuela Faionis tøjforretning sjaeldent har omsat for så få penge, er optimismen for fremtiden alligevel større end nogensinde. Det skyldes én mand, som både Italien og EU har udråbt som redningsmanden, der kan få Støvlelandets økonomi på rette kurs igen efter coronakrisen.
Bedre end Berlusconi
Hans navn er Mario Draghi. Den forhenvaerende chef for Den Europaeiske Centralbank overtog premierministerposten i februar, og for en selvstaendig virksomhedsejer som Emanuela Faioni er der store forventninger til, at den jaevnaldrende teknokrat – og nu også politiker – kan styrke Italiens finanser og lede landet i en bedre økonomisk retning.
»Vi har meget at håbe på med ham. Han har en baggrund som økonom, han er vaerdsat i EU. Det er ikke som med Berlusconi og alle de andre, han er seriøs,« lyder det fra Emanuela Faioni.
Opgaven med at rette op på årtiers skrantende økonomi i Italien kan for mange virke som naesten uoverkommelig. Allerede før pandemien stod det slemt til. Italien har i årevis haft store underskud på statsbudgetterne, og politisk ustabilitet og folkets uvilje til at gennemføre reformer har gentagne gange vaeret stopklods for vaekst.
Dertil kommer den meget bureaukratiske offentlige sektor og store industri, som ikke er fulgt med den digitale udvikling. Alle er enige om, at det kraever gennemgribende forandringer, hvis Draghi skal få succes med at ruske op i det hele. Det samme gaelder opgøret med korruption og en bedre balance mellem det fattige Syditalien og det rigere nord.
Grund til optimisme
Men ikke desto mindre har Draghi formået at skabe god og naesten uvant optimistisk karma omkring sin genopretningsplan. Italien er det EU-land, som ventes at få del i flest milliarder fra EU’s genopretningsfond. Draghis ”Next Generation”-plan, som den kaldes, blev godkendt af EU-Kommissionen i maj og skal frem mod 2026 bruges til milliardstore investeringsprojekter i alt fra grøn energi og digitaliseringsprojekter til en styrkelse af landets sundhedsvaesen.
»Det er den første regering ved magten i Italien, som virkelig taler om de rigtige reformer, og som har finansiel støtte fra EU til at gennemføre dem, så jeg tror, der er grund til at vaere optimistisk,« lyder det også fra Guntram Wolff, der er direktør for Bruxelles-taenketanken Bruegel, ifølge AP.
Emanuela Faionis tøjforretning i Milano ligger i Italiens
økonomiske livsnerve: Lombardiet-regionen. Det er den rigeste region i hele Italien og hjem for landets store industrivirksomheder inden for alt fra mode til biler, mens også bankvirksomheder og turisme har stor betydning for økonomien.
At denne del af Italien har flere penge på kistebunden end andre, kan man tydeligt fornemme i området omkring Emanuela Faionis butik. Den ligger få hundrede meter fra Milanos centrale togstation og lige på kanten til det finansielle centrum, Porta Nuova. Hendes naermeste naboer taeller alt fra banker, store konsulentfirmaer og frokostrestauranter, der typisk besøges af et klientel i slips, pudsede sko og stilletter.
Mathed i Milano
Stemningen, da Jyllands-Posten besøger Milano i slutningen af juni, er ikke travl og pulserende, men naermere afslappet og en anelse søvnig. Det skyldes formentlig både de høje sommertemperaturer, men også det faktum, at italienerne stadig ikke er fuldt tilbage på kontoret efter pandemien.
Emanuela Faioni kan i hvert fald konstatere, at både de russiske og kinesiske kunder, som plejer at spendere deres penge i hendes lokaler, ikke er her.
På det populaere frokostspisested Miscusi lige rundt om hjørnet konstaterer manager Valerio Palloni, at flere af stedets ellers faste kunder ikke er vendt tilbage.
»De arbejder hjemmefra og foretraekker at få deres mad leveret,« fortaeller han og siger, at Miscusis indtjening stadig er 20 pct. mindre end før pandemien.
Men også Valerio Palloni er optimistisk, når det kommer til post-coronatiden.
»Jeg tror, vi er tilbage til normalen om et år, måske endda på et højere niveau. Folk er traette af at vaere hjemme, de vil ud og føle friheden igen,« siger han.
Den 63-årige Emanuela Faioni har bl.a. klaret sig igennem krisen ved hjaelp af en covid-19-hjaelpepakke fra staten. Her ansøgte hun om økonomisk kompensation og fik, hvad der svarer til 20 pct. af den tabte indtjening.
»Det er dejligt, men slet ikke nok,« konstaterer hun.
Som resten af Milano, ja, hele Italiens befolkning på 60 mio. mennesker, saetter hun sin lid til, at Draghis handlinger og storstilede planer hurtigt fører konkrete økonomiske bedringer med sig.