»Jeg bruger alt for meget tid på at skamme mig over ting, jeg har sagt«
Min drøm om lykken?
»En blank kalender og et hus fuld af nymalede vaegge. Desvaerre vil jeg sige. Det er jo en drøm, som er dømt til at mislykkes. Der står altid noget i kalenderen, og man støder hele tiden ind i sine vaegge.«
Min sindsstemning netop nu?
»Forventningsfuld. Sommeren står for døren, vores klatrerose er sprunget ud, og jeg har lige sovet til middag. Da jeg vågnede op, vidste jeg, hvordan min naeste roman skal slutte. Jeg elsker at sove til middag. Det er godt for mig at få rystet hjernen fri for overflødigt skidt. Min mand og jeg har lige fået ombetrukket vores sofa. Jeg købte den for 30 år siden, og det er den bedste sofa at sove til middag på, men til sidst var den slidt fuldstaendig ned. Vi kiggede laenge efter en ny, men ingen af dem, vi så på, kunne hamle op med den gamle, så nu har vi givet den nyt liv. Det er en investering i mit forfatterskab. Min middagslur på den sofa gør mine bøger bedre.«
Det primaere traek ved min karakter?
»Jeg er meget vaegelsindet. Alene af den grund er det svaert for mig at sige, hvilket karaktertraek der er mit primaere.«
Min største fejl?
»Måske min handlekraft, selv om den umiddelbart er en positiv egenskab. Hvis nogen omkring mig ikke kan finde en ting, er det naesten umuligt for mig ikke at begynde at lede. Er de løbet tør for noget, kører jeg gerne straks ind til Brugsen. Og er de kede af det, vil jeg så gerne fjerne deres ked af det-hed. Men det skal man jo ikke. I hvert fald ikke altid. Man kan vaere så handlekraftig, at man passiviserer sin omverden.«
Min foretrukne beskaeftigelse?
»At vågne om morgenen og vide, at jeg skal udrette noget praktisk. I naeste uge skal jeg male to radiatorer, det er de sidste to i huset, jeg mangler at male. Det glaeder jeg mig virkelig til. Jeg er glad for alle former for bevaegelse, måske fordi det står i modsaetning til mit arbejde som forfatter, hvor jeg jo sidder stille i timevis.«
Hvad ville vaere den største ulykke for mig?
»Det, jeg frygter mest, kan jeg ikke tale højt om. Men hvis jeg blev sat på gaden, ville det vaere en stor ulykke. Min mand og jeg bor til leje i en gul skovriddergård med stråtag. Jeg har altid drømt om at bo med højt til loftet ude midt i en skov, og sådan er huset her. Jeg elsker det. Og det er det sted, jeg har boet laengst. Men som sagt bor vi til leje, og blev vi smidt ud, ville det vaere en ulykke. Det at flytte har vaeret et stort tema i mit liv. Da jeg fyldte sytten, havde jeg boet 14 forskellige steder. Måske er det derfor, jeg har en virkelig god hukommelse. Mine erindringer er koblet op på de mange flytninger. Det er nok også derfor, der er så mange flyttekasser og kufferter i mine bøger. Når jeg skal til at skrive en roman, er det første jeg taenker altid: Hvor skal den foregå? Stedet er altafgørende.«
Min foretrukne fugl?
»Indtil for seks dage siden troede jeg, at det var nattergalen. Men så fandt jeg ud af, at alle vores nattergale herude er sangdrosler. Ha! Jeg er også meget glad for mågeskrig. Ikke at mågen decideret er min yndlingsfugl, men jeg synes, at dens skrig er noget af det mest beroligende. Jeg har lige vaeret i Aarhus, hvor der er dejligt mange måger. Men måske er det ikke så dejligt, hvis man skal lytte til de skrig dag ud og dag ind? For mig, der bor midt på Sjaelland uden skyggen af en måge, er det meget eksotisk. Jeg kan finde på at tage et sted hen på ferie, fordi jeg ved, at der er måger.«
Nogle gange, når jeg er på vej ud ad døren for at vaere sammen med andre, siger jeg til mig selv, at jeg skal gøre mig umage med at lytte.
Mine største helte i det virkelige liv?
»Mennesker, der virkelig evner at lytte. Hvor tit sidder man ikke og taenker mest på, hvad man selv vil sige om lidt? I stedet for at lytte. De fleste af os vil have godt af at tie lidt mere stille. At dømme lidt mindre. Den amerikanske forfatter Ernest Hemingway sagde engang, at som forfatter må man ikke dømme, man skal lytte og prøve at se alting fra den andens side.
Når man skriver, er den åbenhed over for stoffet og personerne uhyre vigtig. Nogle gange, når jeg er på vej ud ad døren for at vaere sammen med andre, siger jeg til mig selv, at jeg skal gøre mig umage med at lytte. Det er en god ting lige at minde sig selv om.«
Hvad jeg saetter størst pris på hos mine venner?
»Fortrolighed. At vi kan sige alt til hinanden. Jeg bruger alt for meget tid på at skamme mig over ting, jeg har sagt. Derfor er det godt at have venner, der holder af én, uanset hvad man får sagt af tåbelige ting.«
Hvad jeg afskyr frem for alt?
»Grapefrugt, Campari og rotter. Jeg har en sygelig afsky for rotter. Da jeg var 13 år, kom jeg en dag hjem og fandt min mor på en stol med en mursten i hånden. Hun havde set en rotte, der stod og spiste af hundens madskål. Lige siden har jeg vaeret panisk raed for det dyr.«
De fejl, jeg nemmest tilgiver?
»I hvert fald ikke mine egne. Jeg kaemper meget med, at hvis jeg har sagt noget forkert, så kan det ride mig som en mare i alt for lang tid. Med alderen er jeg blevet mindre optaget af at ”begå mig”, og måske er det også grunden til, at jeg føler, jeg er mere til stede i mit liv. Den krampagtige optagethed af, hvordan andre ser på mig, bliver mindre med årene. Jeg er også blevet mildere stemt over for de fejl, jeg begår. Jeg er blevet rigtig god til at sige til mig selv:
Det betyder jo ikke noget.«
Hvordan jeg gerne ville dø?
»Ikke som den sidste. Og helst uden at opdage det.«