SILKEBORG I SUPERLIGAEN DE SENESTE 10 ÅR

2010/11: 5. plads 2011/12: 8. plads 2012/13: 12. plads (nedrykning) 2014/15: 12. plads (nedrykning) 2016/17: 9. plads 2017/18: 12. plads (nedrykning) 2019/20: 13. plads (nedrykning)

300 m 200 100 0

Det er en besnaerende tanke. Et dansk ”landshold” til Tour de France, hvor alle landets bedste ryttere er samlet med ét faelles mål – at sikre så meget succes til sig selv og deres landsmaend som muligt. Der har aldrig vaeret så mange dygtige cykelryttere fra Danmark som i øjeblikket. I år er det blevet til sejre i store internationale løb som Flandern Rundt, E3 Classic og Kuurne-Brussels-Kuurne samt etapesejre i Volta ao Algarve, Baskerlandet Rundt, Catalonien Rundt, Coppi e Bartali, Tirreno-Adriatico, UAE Tour, Paris-Nice og Schweiz Rundt.

I Tour de France er Jonas Vingegaard ved at markere sig som en af verdens bedste etapeløbsryttere og raekker ud efter en podieplads som den anden dansker i historien. Samtidig er der blevet sat rekord med 11 danske deltagere i løbet.

Dermed er der altså rigeligt med ryttere til at skabe et rent dansk Tour-hold. Men ville det overhovedet kunne lade sig gøre?

»Selvfølgelig ville det vaere muligt. Kvaliteten er der, bredden er der. Men jeg tror aldrig, at det ville komme til at fungere. Se på Cofidis, der har prøvet at lave et rent fransk hold – det går galt hver gang. Erfaringen med nationale hold er, at det er lettere at køre for en italiener eller belgier end en landsmand, som man følte sig bedre end, dengang man var amatør,« siger Brian Holm, tidligere cykelrytter og nuvaerende sportsdirektør for Deceuninck-Quickstep samt Eurosportkommentator.

Den slags forbehold har Tour de Franceveteranen Michael Mørkøv fra DeceuninckQuickstep imidlertid ikke.

Klar til at gå i graven

»Tvaertimod føler jeg mig mere klar til at gå i graven for en holdkammerat, hvis det er en dansker, som jeg har et godt forhold til. Selvfølgelig kan det indimellem vaere svaert, hvis det handler om en rytter fra ens egen årgang, som man altid har vaeret vant til at konkurrere imod. Men jeg prøvede noget lignende hos Saxo Bank, og det gik glimrende. Det kommer meget an på de personer, man kører med,« siger han og fortsaetter:

»Vi har jo også bevist under de seneste udgaver af VM, at vi er gode til at arbejde sammen. Og der er mange af mine danske kollegaer, som jeg gerne ville vaere holdkammerat med.«

Landstraener Anders Lund er heller ikke så skeptisk, i forhold til om det ville fungere med et rent dansk hold:

»Det ville jo vaere smukt. Men samtidig skal man huske på, at mange danske ryttere har succes i øjeblikket, fordi de netop er blevet spredt ud på en masse forskellige hold. Det er jo ret unikt at se tre danskere sidde med i finalen for hver sit hold i en stor forårsklassiker. Det er både spaendende at følge med i og udviklende for den enkelte rytter.«

»Nu skal jeg passe på«

Brian Holm er ikke kendt for at vaere en forsigtig fyr. Beredvilligt begiver han sig også ud i at stille det danske Tour-hold. Den erfarne sportsdirektør har flere gange gennemgået øvelsen i virkeligheden og ved, hvor ubarmhjertig man bliver nødt til at vaere.

»Hvis vi f.eks. lader en profil som Zdenek Stybar blive hjemme, må man jo forklare ham, at det er bedre at vinde Polen Rundt end at skulle vaere hjaelper under Touren. Det kommer også meget an på dagsformen, og hvordan de har kørt i foråret. Der vil altid vaere nogen, man bliver nødt til at skuffe.«

Han taenker sig om et øjeblik, inden han går i gang med at gennemgå den hårde udvaelgelse.

»Nu skal jeg passe på, at jeg ikke glemmer nogen … Jonas Vingegaard er kaptajnen. Så skal Fuglsang jo naesten vaere løjtnant, tabe noget tid på de første etaper og så køre efter etapesejre. Der er også nogle typer, man ikke kommer udenom: Christopher Juul skal med for at hjaelpe kaptajnerne. Kasper Asgreen skal man have med til mellemetaperne og leadout. Cort og

Valgren, Søren Kragh til mellemetaper, og så skal man til at taenke sig om,« siger han og tøver et øjeblik, inden han udbryder:

»Det er jo ligesom at saette et rigtigt hold! Mads P. skulle vel også have en plads, men kan man have ham med til at køre spurter? Man kan ikke lave et hold udelukkende med kaptajner. Mikkel Bjerg er jo også staerk. Han er god, hvis der skal arbejdes lidt.«

Man røg i en kategori som ”en af danskerne”, og de udenlandske stjerner stod ofte foran i køen.

Skaber mere gejst

Dermed bliver der f.eks. ikke plads til to af feltets førende leadout-ryttere, Casper Pedersen fra Team DSM og ikke mindst Michael Mørkøv. Det afslører, hvor hurtigt der opstår drilske dilemmaer under den slags øvelse, som Anders Lund vaegrer sig ved at kaste sig over.

»Uha, det ville vaere en helt anden opgave end på landsholdet,« siger han og fortsaetter:

»I et etapeløb ville det nok give mening at have faerre kaptajner, end vi arbejder med på landsholdet. Derfor kunne man ende med en situation, hvor de store profiler ville ende med at låse hinanden og have en mindre chance for at få personlig succes. På landsholdet arbejder vi meget målrettet for at undgå netop den situation.«

Man kan f.eks. holde rytterne tilfredse ved at arbejde med forskellige scenarier for, hvordan flere af dem kan komme i spil under løbets forskellige faser, forklarer Anders Lund:

»Det skaber noget mere gejst, spaending og køreglaede for den enkelte rytter. Det er også vigtigt, at vi kan arbejde med flere kaptajner for at gøre det attraktivt for flere af profilerne at stille op for landsholdet. Vi vil gerne undgå en situation, hvor vi bare har én stjerne, der skal bakkes op af alle de andre.«

En øget opmaerksomhed

For 20 år siden blev danskerne vant til at kunne heppe på et dansk dreamteam, da CSC deltog i Tour de France for første gang. Selv om der siden da blev plads til danskere som Nicki Sørensen, Matti Breschel, Chris Anker Sørensen og Jakob Fuglsang på Bjarne Riis’ hold, var det også praeget af udenlandske stjerner som Schleck-brødrene, Ivan Basso og Carlos Sastre.

»Jeg var nok aldrig blevet professionel, hvis der ikke havde vaeret et dansk World Tour-hold dengang. Det var billetten til at blive professionel, for dengang var de danske ryttere ikke specielt interessante for de andre store hold. Men paradoksalt nok kan det også have holdt os lidt tilbage. Man røg i en kategori som ”en af danskerne”, og de udenlandske stjerner stod ofte foran i køen. Nu har danskerne kørt sig til at vaere stjerner på hver sit hold og bliver i højere grad udtaget til Touren. Så hvis man ser på, hvordan man får skabt flest resultater for dansk cykelsport, så gaelder det om at få spredt så mange danskere ud på forskellige hold som muligt,« siger Michael Mørkøv.

Der er heller ingen garanti for, at et nyt dansk World Tour-hold ville vaere en fordel for de danske profiler, ifølge Anders Lund:

»Man kunne godt frygte, at det ville gå ud over den samlede sejrschance for de danske ryttere. Selvfølgelig ville det skabe en masse opmaerksomhed og vaere en motor for dansk cykling på mange områder. Men man skal bare have for øje, at det har givet den nuvaerende generation en masse at blive spredt ud på flere hold. Der er kommet flere vinduer for det enkelte talent, mens tragten ind til den største scene var mere ensporet før med et dansk World Tour-hold.«

Magnus Cort Michael Valgren Casper Pedersen Det burde ikke vaere tilladt at fravaelge en så dygtig trio med gode muligheder for at nappe en etapesejr. Her er de imidlertid blevet fravalgt til fordel for en tidligere verdensmester, en Flandern Rundt-vinder samt en dobbelt Tour-etapevinder, og det er svaert at skamme sig over.