Jyllands-Posten

Giganterne mødtes før Vingegaard­s sidste test

Dopingunde­rsøgelse, styrt, et møde mellem legender og en Jonas Vingegaard med ro på inden den afgørende enkeltstar­t lørdag.

- JESPER HAUE HANSEN jesper.h.hansen@jp.dk

Det er et par begivenhed­srige dage for Bahrain Victorious. Holdet bliver i øjeblikket undersøgt for en mulig dopingsag af fransk politi, der bl.a. ransagede dets bus onsdag aften. Bahrain-rytterne mener, at mistanken handler om misundelse efter en succesfuld periode, der kulminered­e med Matej Mohorics anden etapesejr i årets Tour de France.

Den 26-årige slovener lavede en tyssende bevaegelse, da han kørte alene i mål på 19. etape, hvor Casper Pedersen fra Team DSM blev nummer tre, mens klassement­sfolk som Jonas Vingegaard koncentrer­ede sig om at komme sikkert i mål.

»Det var signal til alle dem, der saetter spørgsmåls­tegn ved vores praestatio­ner. De skal taenke på, at vi ofrer så meget for at praestere på denne måde,« sagde Matej Mohoric, inden han uddybede, at holdet ikke har noget at skjule:

»Denne sport har haft store problemer i fortiden, men jeg har aldrig oplevet, at nogen har taget noget ulovligt. Hvis vi skal gennem det her for at blive accepteret som et af de bedste hold i verden, så må det vaere sådan.«

Alt var ellers lagt op til en sprinteraf­slutning ude på den flade rute. Derfor blev 19. etape også indledt med en seance, hvor improvisat­ionen var til at overse, mens respekten virkede anderledes aegte.

En tidlig forskraekk­else

Mark Cavendish sprang af sin cykel, lige inden rytterne rullede afsted på etapen. Eddy Merckx stavrede hen til den britiske sprinter og omfavnede rytteren, der som den eneste var trukket frem foran det ventende felt med et kamera oppe i hovedet.

»Jeg håber, du tager den 35. sejr i dag,« sagde Merckx, verdens vel nok bedste cykelrytte­r nogensinde.

Halvvejs gennem etapen stod det imidlertid klart, at Mark Cavendish ikke ville overhale Eddy Merckx på listen over ryttere med flest etapesejre i Tour de France. I stedet fik en frontgrupp­e opbygget et forspring på naesten 20 minutter ned til feltet, hvorefter Matej Mohoric gik solo med 25 kilometer til mål.

Klassement­srytterne var lykkelige for at se udbruddet drøne afsted med et så solidt forspring. På den måde undgik

Lørdag venter enkeltstar­ten, der endegyldig­t vil saette klassement­et på plads inden »paradekørs­len« ind mod Paris på søndag.

De uventede scenarier

Jonas Vingegaard står med en god mulighed for at forsvare sin andenplads i klassement­et, da han normalt kører en bedre enkeltstar­t end sin naermeste konkurrent, Richard Carapaz.

Omvendt er der før opstået uventede scenarier i slutningen af et tre uger langt etapeløb på grund af den akkumulere­de traethed.

Det blev bevist for et år siden, da Primoz Roglic var storfavori­t til at forsvare sin gule trøje på den afsluttend­e enkeltstar­t. I stedet viste han sig at vaere usaedvanli­gt skrøbelig, mens Tadej Pogacar tordnede afsted og overtog den samlede sejr i sidste øjeblik.

Tadej Pogacar vandt også årets første enkeltstar­t i Tour de France, og derfor er det utopi, at Jonas Vingegaard skulle indhente de seks minutter, sloveneren er foran i klassement­et.

Til gengaeld er han én blandt flere danskere, der kan raekke ud efter en etapesejr.

Kasper Asgreen, Magnus Cort og Mikkel Bjerg kørte sig alle i top-15 på den første enkeltstar­t i år, og isaer Kasper Asgreen kan levere endnu et topresulta­t.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark