Det offentlige Danmark må ind i klimakampen

Som landets suveraent største samlede bygningsejer bør det offentlige Danmark gå forrest i at energirenovere sin del af den danske bygningsmasse, som tegner sig for ca. 40 pct. af vores samlede energiforbrug. Men desvaerre er der et voldsomt efterslaeb, når det gaelder om at reducere og effektivisere den maengde energi, der bruges i de offentlige bygninger.

Selv om vi kender opskrifterne på grønnere bygninger, går det for langsomt med at mindske energispildet her. Samlet har staten, regionerne og kommunerne et gigantisk renoveringsefterslaeb på svimlende 70 mia. kr.

Rettes der op på bare 10 pct. af det forsømte, vil det øge beskaeftigelsen med 8.100 job. Initiativet vil koste 7 mia. kr., men pengene tjenes hurtigt ind igen i sparede energiudgifter på 9,1 mia. kr.

I andre lande har man tilsyneladende set lyset og er langt mere ambitiøse. I Frankrig har man eksempelvis afsat naesten 50 mia. kr. til energieffektivisering i offentlige bygninger som led i den genstartspakke, der blev vedtaget i februar. På samme måde overvejer EU at udvide energirenoveringskravene til statslige bygninger til også at gaelde kommunale og regionale bygninger.

Derfor har Tekniq Arbejdsgiverne peget på netop dette som et af de 10 indsatsområder i vaekstudspillet ”Vejen til fremtiden er grøn og digital”, der kan skubbe Danmark i den rigtige retning i kølvandet på coronakrisen.

Det utilstraekkelige tempo i Danmark skyldes formentlig dels manglende viden om effekter og muligheder, dels et alt for snaevert fokus på billig opførelse frem for billig og grøn drift. Det til trods for, at driftsomkostningerne for en bygning overstiger anlaegssummen mange gange i løbet af bygningens levetid.

Vi savner ganske enkelt en langt større bevidsthed om totaløkonomi i det offentlige. En holistisk tilgang, hvor både anlaegs-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger taenkes ind i alle offentlige projekter – herunder krav om, hvordan og hvornår totaløkonomien skal beregnes.

For der er både grøn og sund fornuft i at lade det offentlige agere spydspids for den grønne omstilling. Tidligere analyser viser, at man for hver krone, der investeres i energibesparelser i offentlige bygninger, i gennemsnit kan hive 1 kr. og 30 øre hjem alene i sparede energiudgifter. Private investorer og aktører står da også klar til at finansiere og udføre energieffektiviseringer i den offentlige bygningsmasse med garanti for energibesparelserne.

Haeves energimaerket to niveauer i den kommunale bygningsmasse, skaerer det 0,5 mio. ton af Danmarks CO2-udledning i 2030. Og skolebørn kan øge indlaeringen med, hvad der svarer til et helt års skolegang, hvis de sad i bedre indeklima i skoleklasserne.

Ved at droppe den kortsigtede økonomiske vanetaenkning til fordel for en totaløkonomisk tilgang til de offentlige bygge- og renoveringsprojekter kan vi også bidrage til udviklingen af mere innovative og baeredygtige løsninger i byggeog installationsbranchen. Dertil kommer de øvrige gevinster ved mere tidssvarende offentlige bygninger – f.eks. bedre indeklima, sikkerhed og hygiejne.

Årligt misser danskerne eksempelvis 465.000 arbejds- og skoledage som følge af dårligt indeklima. Det går f.eks. ud over børn i daginstitutioner, elever i folkeskolen og offentligt ansatte på kommunekontoret. Selv små skridt mod et bedre indeklima i offentlige bygninger kan derfor betyde et massivt løft i velfaerden – og i produktiviteten.

Argumentationen skal altså vendes på hovedet, og energirenoveringsprojekterne skal ses som en investering i forbedret klima, indeklima og økonomi på langt sigt. Ikke som en kortsigtet investering.

Det står naturligvis ikke lige skidt til i alle offentlige bygninger. Men hele 70 pct. af de kommunale bygninger har i dag et dårligt energimaerke (D-G). Det er bare ikke godt nok.

Derfor er det nu, det offentlige Danmark for alvor bør melde sig ind i klimakampen og vaere spydspids i den ambitiøse grønne omstilling, som danskerne meget klart bakkede op om med et staerkt grønt mandat ved folketingsvalget i 2019.

Der er både grøn og sund fornuft i at lade det offentlige agere spydspids for den grønne omstilling.