Nu skal der turbo på trivselsarbejdet

Ungdommen har løftet et kaempe ansvar under coronakrisen. Vi er gået glip af faellesskaber, maerkedage og nye bekendtskaber. Vi har bidraget til at holde smitten i skak og pandemien under kontrol – også selv om de fleste af os ikke frygtede at blive syge. Ikke for os selv, men for faellesskabet. For de aeldre og udsatte i vores samfund.

Nu er Danmark heldigvis åbnet i takt med vaccinernes udbredelse og generelt faldende smittetryk. Og selv om vi som samfund går mod lysere tider, så skal vi huske på, at for mange unge er coronakrisens nedlukninger og restriktioner kommet med en pris. Både socialt, fagligt og trivselsmaessigt.

Det var derfor glaedeligt, at regeringen i marts nedsatte et ungdomspanel, der skulle komme med anbefalinger til at styrke unges trivsel efter corona. Panelet arbejdede hurtigt. I maj overrakte vi 15 konkrete anbefalinger til statsminister Mette Frederiksen og børneog undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil på Krogerup Højskole.

Nu er det tid til, at regeringen arbejder hurtigt. Initiativerne kan ikke vente. De skal ivaerksaettes nu, så vi sammen kan sikre, at de børn og unge, der har haft det svaert under corona, får trivslen på rette kurs og kommer bedst muligt ind i en normal hverdag igen. Med andre ord skal vi have sat turbo på trivselsarbejdet.

Som formand for Dansk Ungdoms Faellesråd er jeg glad for, at regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier i sommerpakken afsatte penge til aktiviteter i det frivillige foreningsliv for børn og unge. For det bliver et langt, sejt traek at genstarte det frivillige foreningsliv. Og det kraever ekstraordinaere og meningsfulde aktiviteter at få både medlemmer og frivillige tilbage i de frivillige faellesskaber. Men hvor er børn og unges ret til en laerings- og trivselssamtale ved skolestart? Hvor er laerepladsgarantien? Eller indsatsen for at få flere unge i fritidsjob og beskaeftigelse?

Unge betalte den højeste pris efter finanskrisen, både på den korte og lange bane. Den fejl må vi som samfund ikke begå igen.

Derfor har ungdomspanelet for eksempel anbefalet regeringen at igangsaette målrettet indsats for at få flere unge i fritidsjob og beskaeftigelse. Vi ved, at unge, der har et fritidsjob, klarer sig bedre i skolen, og samtidig oplever vi, at strukturerne på en arbejdsplads giver dem vaerdifuld laering om arbejdshierarki og behovsudsaettelse. For ikke at tale om de meningsgivende faellesskaber og sociale relationer, som man får på en arbejdsplads.

Det skal vaere et politisk mål, at børn og unge ikke betaler den højeste pris for coronakrisen.

Indkald arbejdsmarkedets parter til en trepartsforhandling om flere unge i beskaeftigelse. Lav en fritidsjobpolitik, der sikrer, at alle unge, der ønsker det, får mulighed for at have et fritidsjob. For vi har behov for konkrete tiltag, der sikrer, at flere unge får et fritidsjob, og at arbejdspladser ansaetter unge nyuddannede.

Vi vil altid vaere dem, der var unge under corona, men vi skal også vaere dem, som kom staerkere ud på den anden side.