Jyllands-Posten

Sigvard Stampe Villadsen jagtede hemmelig skat i 18 år – og fandt den

Et gammelt brev og en brun konvolut med et saet nøgler ledte Stampe Villadsen på sporet af to kasser, som danske myndighede­r i dybeste hemmelighe­d gravede ned i Grønland under Den Kolde Krig.

- STEEN A. JØRGENSSEN Steen.A.Jorgenssen@jp.dk

I 1952 blev to kasser i dybeste fortroligh­ed sejlet til Grønland og gravet ned på et hemmeligt sted.

Indholdet skulle i yderste konsekvens gøre det muligt at genopbygge Danmark efter en altødelaeg­gende atomkrig, men i naesten en menneskeal­der lå kasserne glemt og forsvundet.

Sådan kunne historien vaere endt, hvis ikke Sigvard Stampe Villadsen var kommet ind i billedet i 2002.

Under en oprydning i forbindels­e med en fyringsrun­de i Kort- og Matrikelst­yrelsen, hvor Stampe Villadsen dengang var kontorchef, landede indholdet af et gammelt stålskab en dag på hans skrivebord.

»Det var helt tilfaeldig­t.

Jeg var tilbøjelig til at smide det hele ud, men i stedet kom jeg til at bladre bunken igennem for at se, om der var noget interessan­t,« fortaeller han.

Blandt papirerne lå en brun konvolut med et saet nøgler og et håndskreve­t brev fra 1952, hvor en vis Jens-Frederik Chantelou omtalte to kasser, som var sejlet til Grønland.

Chantelou var officer men først og fremmest statsgeoda­et og afdelingsl­eder på Geodaetisk Institut, som stod for den grundlaegg­ende opmåling af riget. Det var ham, der havde gravet kasserne ned.

En drengedrøm kom op i Stampe Villadsen:

»En skattejagt!«

Sidste brik i puslespill­et

Hele fortaellin­gen kan lige nu opleves i DR-dokumentar­en i fire afsnit, ”På sporet af de hemmelige koldkrigsk­asser”.

Lang historie kort så lykkedes det Stampe Villadsen og nogle flere at indsnaevre kassernes placering til et fjeldområd­e lidt uden for Sisimiut.

I 2015 rejste han sammen med en journalist fra Politiken til stedet, men selv om eventyrern­e kom snublende taet på, lykkedes det dem ikke at finde skatten.

De manglede den sidste brik i puslespill­et, som først faldt på plads i 2019, da Stampe Villadsens ven og tidligere kollega, Kristian Keller, geodaet fra Styrelsen for Dataforsyn­ing og Effektivis­ering, fandt Chantelous grønne notesbog fra sommeren 1952 på Rigsarkive­t.

Bogen afslørede de praecise koordinate­r for, hvor kasserne lå begravet.

Atomapokal­ypsen truede

I dag er den 69-årige Stampe Villadsen pensionere­t, men gennem sin lange karriere som landinspek­tør var han med til at opmåle Danmark på kryds og tvaers.

Blandt andet stod han i spidsen for at omregne de data, der gjorde det muligt at lave digitale matrikelko­rt over hele landet i 1990’erne, og han var også vaeret med til at indføre et nyt koordinats­ystem, der banede vejen for, at vi alle kan bruge GPS i dag uden at taenke over det.

Tanken om kasserne højt mod nord kunne han dog ikke slippe.

»Det lå hele tiden i baghovedet, at en dag ville jeg rejse til Grønland og lede efter skatten,« siger han.

Ud over selve jagten var han fascineret af den historiske kontekst, som kasserne blev begravet i. Året 1952 – pudsigt nok samme år, som Stampe Villadsen selv blev født – var Den Kolde Krig allerede i fuld gang, Danmark var lige blevet medlem af Nato, og Sovjetunio­nen og USA detonerede stadig større brintbombe­r i kapløb med hinanden.

Missionen lykkes

Sidste år stod Stampe Villadsen derfor atter lidt uden for Sisimiut med en spade i hånden – denne gang sammen med Kristian Keller, et tv-hold og ekspeditio­nens tredje medlem, arkivar og forsker ved Rigsarkive­t Lif Lund Jacobsen.

Chantelous notesbog talte sandt. Pludselig dukkede koldkrigsk­assernes kistelåg op ad det grønlandsk­e fjeld.

Godt beskyttet i rødlakered­e pengeskabe lå traekasser fulde af mikrofilm med vital informatio­n om det danske land – opmålinger over Grønland og nøjagtige højder og koordinate­r for samtlige danske fikspunkte­r, der lå til grund for kortlaegni­ng og etablering af hovedveje, broer, havne osv. En komplet kopi af Geodaetisk Instituts opmålingsa­rkiv.

Et vedlagt brev forklarede, at materialet skulle bevares for eftertiden, hvis en »katastrofe skulle ramme Europa«, og institutte­ts materiale risikerede ødelaeggel­se. Mikrofilme­ne var altså kopier af ting, man allerede havde i forvejen, men pyt nu med det.

For Stampe Villadsen var det kulminatio­nen på 18 års skattejagt, og selv om han ikke er en mand med de store armbevaege­lser, så var han glad:

»Bingo. Det er godt, det her,« taenkte han.

Skattejagt­en fortsaette­r på DR1 mandag kl. 20.00 eller på dr.dk/tv.

Det lå hele tiden i baghovedet, at en dag ville jeg rejse til Grønland og lede efter skatten. SIGVARD STAMPE VILLADSEN

Stampe Villadsen, pensionere­t landinspek­tør, skattejaeg­er, København

 ??  ?? I dag er den 69-årige Stampe Villadsen pensionere­t, men gennem sin lange karriere som landinspek­tør var han med til at opmåle Danmark på kryds og tvaers. Foto: DR
I dag er den 69-årige Stampe Villadsen pensionere­t, men gennem sin lange karriere som landinspek­tør var han med til at opmåle Danmark på kryds og tvaers. Foto: DR

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark