Zoologiske haver kaemper med faerre besøgende og store millionunderskud

Landets tre store zoologiske haver har millionunderskud efter genåbningen i marts, april og maj, da kun ganske få gaester var parate til at gå i zoo med coronapas. Haverne føler sig snydt for en hjaelpepakke.

Flere af landets zoologiske haver, dyreparker og akvarier oplever efter genåbningen et betydeligt dyk i antallet af besøgende. Isaer er det gået hårdt ud over de tre store zoologiske haver i København, Aalborg og Odense, som er ramt af millionunderskud efter tre katastrofale forårsmåneder og begyndelsen på en højsaeson med laengere mellem gaesterne end normalt.

»Vi mangler gaester. Sammenlignet med 2019 mangler vi indtil videre i år 50 pct. af de besøgende,« siger direktør Jørgen Nielsen, Københavns Zoo.

Han fortaeller, at man i den første halvdel af juli ligger 30 pct. under normalen. På en normal dag i højsaesonen – før pandemien – ville der komme cirka 8.000 besøgende i Københavns Zoo. Det tal er lige nu cirka 5.000.

Naesten samme melding kommer fra Aalborg Zoo, hvor man trods det gode julivejr halter 15 pct. efter det antal besøgende, som direktør Henrik Johansen havde forventet. I Odense Zoo står det knap så skidt til. I denne sommer har man naesten det antal gaester, som man har budgetteret med.

Forsøgskaniner

Det største problem for de tre store zoologiske haver er det samlede underskud på naesten 30 mio. kr., som blev en konsekvens af genåbningen den 4. marts 2021.

På det tidspunkt ville regeringen teste, hvorvidt danskerne kunne finde ud af at bruge coronapas. De tre zoologiske haver blev brugt som forsøgskaniner. De måtte kun åbne udendørsarealerne, og gaesterne skulle fremvise et gyldigt coronapas.

»Vi blev indbudt til et møde med kulturministeren, hvor hun sagde, at vi kunne åbne med forskellige restriktioner.

Hun sagde, at det ville hun klart anbefale,« fortaeller direktør Bjarne Klausen, Odense Zoo, formand for Daza, en forening for 15 zoologiske haver og akvarier i Danmark.

Men kunne I ikke have sagt nej til at åbne, hvis der ikke var økonomi i det?

»Nej, det kunne vi ikke. Hun tvang os ikke direkte til det og truede ikke med at fjerne vores statsstøtte, men når vores højeste instans beder os om at åbne, følger vi det, så på den måde var det en form for tvang, og vores opfattelse var også, at vi ville blive kompenseret, hvis det ikke gik godt,« siger Bjarne Klausen.

Den 21. maj fik de zoologiske haver lov til også at åbne de indendørs arealer for gaesterne, men allerede da kunne man konstatere, at de første måneder efter genåbningen havde vaeret en dyr omgang. Resultatet var et minus på 4,3 mio. kr. i Aalborg, 6,3 mio. kr. i Odense og 19,2 mio. kr. i København. Sammenlagt et minus på 29,8 mio. kr. for den pågaeldende periode – svarende til 59 mio. kr. mindre end indtaegterne i den tilsvarende periode i 2019.

»Det var meget ugunstige betingelser at åbne under, og vi havde i den periode mange ekstra udgifter til frontpersonale og håndtering af coronapas og samtidig alt for få gaester. Vi havde håbet på at indhente det i løbet af højsaesonen og med hjaelp fra en sommerpakke. Men det kommer ikke til at ske. Tvaertimod saetter vi yderligere til,« siger direktør Henrik Johansen, Aalborg Zoo, der forudser, at den dårlige økonomi kan få konsekvenser.

»Hvis vi slår et stort hul i vores økonomi, kommer det måske til at gå ud over det orangutanganlaeg til 22 mio. kr., som er planlagt til naeste år. I yderste konsekvens kan det også komme til at gå ud over dyrehold, men dér er vi ikke endnu,« siger Henrik Johansen.

Føler sig snydt

Han er bekymret over situationen og finder det underligt, at de zoologiske haver bliver bedt om at åbne og får at vide, at de er forsøgspersoner i en periode, hvor man vil afprøve danskernes forhold til coronapas, men at der bagefter ikke er nogen hjaelp at hente fra regeringen.

»Det gav os et stort underskud, som vi nu slaeber videre på – uden at der er udsigt til, at vi får kompensation. Vi har prøvet på alle måder at råbe ministre og politikere op, men de har ikke hørt vores bønner,« siger Henrik Johansen.

Bjarne Klausen fra Odense Zoo er enig.

»Jeg føler mig snydt. Det må jeg sige,« siger han.

Direktør Jørgen Nielsen fra Københavns Zoo peger på flere årsager til den skrantende økonomi, dels den manglende sommerpakke, der kunne hjaelpe med at traekke jyder til København, dels de udenlandske turister, som bliver vaek fra København:

»Vi tager ingen overilede beslutninger eller laver drama. Vi kigger helt nøgternt på tallene og konstaterer, at det ser lige praecis så slemt ud, som vi havde frygtet.«

Bjarne Klausen fra Odense Zoo siger, at det med at komme af med dyr kun er noget, man gør i alleryderste nødstilfaelde.

»Det er jo vores kerneydelse. Så langt ude tror jeg ikke, at nogen er. Men det er klart, at mange dyreparker og zoologiske haver og akvarier i år kommer til at grave dybt ned i egenkapitalen for at daekke underskuddet,« siger han.

Hånden under kulturlivet

Kulturminister Joy Mogensen er på ferie og afløses af kulturordfører Kasper Sand Kjaer (S). Han afviser, at der er penge på vej til de zoologiske haver.

»Vi har forhandlet brede aftaler om kompensation til kultur- og erhvervslivet og brugt mere end 4 mia. kr. på at holde hånden under kulturlivet. Ingen, der lever af at samle mange mennesker, er kommet igennem coronakrisen uden at maerke konsekvenserne. Det har de zoologiske haver også. Det er beklageligt, men det ligger ikke på tegnebraettet, at vi kommer til at genåbne forhandlingerne om kompensation,« siger han.

Vi har prøvet på alle måder at råbe ministre og politikere op, men de har ikke hørt vores bønner. HENRIK JOHANSEN, DIREKTØR, AALBORG ZOO