For travle og for få laeger giver huller i laegevagten

To regioner har nu omlagt laegevagten, så de praktiserende laeger ikke pr. automatik har ansvaret for at daekke aften- og nattetimerne. Flere kan vaere på vej, og mange af de mindre konsultationssteder er i fare for at lukke, forudser eksperter.

Når lille Peter får 39,7 i feber om aftenen.

Når hans teenagesøster på 16 år får et voldsomt angstanfald. Eller når deres mormor på 83 år, der for nylig har vaeret en tur på sygehuset, bliver skidt igen midt om natten. Så er svaret at ringe til laegevagten.

Men laegevagten er under et stadig større pres på grund af laegemangel, flere opgaver i laegernes egen praksis og mindre lyst blandt de unge laeger til at tage aften- og weekendvagterne, og efterhånden har laegerne mere end almindeligt svaert ved at besaette vagterne i aften- og nattetimerne, når den almindelige konsultation er lukket. Først omlagde Region Hovedstaden vagten til den regionale akuttelefon 1813 uden praktiserende laeger i bemandingen, og for nylig har

Region Sjaelland aftalt en ny model med de lokale praksislaeger, så regionen overtager ansvar og drift af vagten fra naeste år.

»Virkeligheden har indhentet de praktiserende laeger, og mange steder kan de ganske enkelt ikke daekke vagterne. De er presset af arbejdsopgaver, og pilen peger på, at de i fremtiden får flere og flere,« siger sundhedsprofessor Jakob Kjellberg, Det Nationale

Forsknings- og Analyseinstitut for Velfaerd (Vive).

Ifølge hans vurdering vil presset stige i de kommende år, og det bliver nødvendigt at gentaenke laegevagten, vurderer han og tilføjer, at det giver god mening.

»Profilen på den praktiserende laege har aendret sig de seneste 10-15 år. Hvor laegen tidligere traditionelt var en mand med lyst til og ønske om at drive sin egen virksomhed og passe patienterne dag og nat, er han erstattet af en yngre kvinde, der i højere grad ser sig som en del af et samlet sundhedsvaesen og i øvrigt prioriterer sin tid, så der også bliver plads til familien,« siger han.

Da Region Hovedstaden i 2014 indførte akuttelefonen 1813, gav det voldsom konflikt med de praktiserende laeger, som boykottede ordningen – ikke mindst i protest over, at det er sygeplejersker og andre ikkelaegelige fagpersoner, som tager telefonen og visiterer borgerne.

I Region Sjaelland er det laegerne selv, der nu har smidt håndklaedet i ringen og bedt regionen om en ny model, og det ser Jakob Kjellberg som udtryk for en udvikling.

»En udvikling i retning af, at man nu i højere grad arbejder i retning af én indgang til sundhedsvaesenet, når man har brug for akut hjaelp – akkurat som Sundhedsstyrelsen anbefalede allerede for flere år siden. I stedet for at have to systemer med en skadestue og en vagtlaegeordning går det i retning af, at man sammentaenker indsatsen,« siger han, der vurderer, at også andre regioner i de kommende år kommer i samme situation med for få praktiserende laeger, der vil påtage sig laegevagtsforpligtelsen.

Et af problemerne med den nuvaerende indretning af laegevagten er, at der i mindre byer – ofte på et nedlagt eller dagbemandet sygehus – er indrettet konsultationssteder, hvor borgerne kan møde op uden for almindelig kliniktid og blive undersøgt af vagtlaegen.

Regionen overtager

I Region Sjaelland ønskede laegerne som udgangspunkt at nedlaegge konsultationerne i Vordingborg, Ringsted, Nakskov, Kalundborg og Nykøbing Sjaelland for at få laegekraefterne til at raekke, men det ønsker Region Sjaelland ikke. Derfor er det endt med en regional løsning.

Og det er med vemod, at de praktiserende laeger fra naeste år overdrager ansvar og drift

af laegevagten til regionen, siger Camilla Høegh-Guldberg, formand for PLO-Sjaelland. Men der var ingen anden vej.

»Vi har laegemangel i Region Sjaelland, og de praktiserende laeger er i forvejen pressede med forholdsvis mange patienter og en stor andel, som har flere sygdomme og komplekse behandlingsbehov. Dertil kommer lange afstande og mange mindre konsultationssteder,« siger hun om baggrunden for den nye aftale mellem laegerne og Region Sjaelland.

Dertil kommer, at en tredjedel af de sjaellandske praksislaeger er over 60 år – en del er i folkepensionsalderen eller forbi – og de traenger ikke til mere aften- og natarbejde.

»De yngre laeger, som vi rekrutterer, ønsker en anden balance mellem arbejde og familieliv end de aeldre generationer, så samlet set var vi nødt til at finde en anden model på laegevagten,« siger Camilla HøeghGuldberg, der nødigt vil komme med konkrete bud på, hvordan regionen forestiller sig at kunne løse den rebus, når laegerne ikke kunne få enderne til at mødes.

Når Jørgen Skadborg, formand for Praktiserende Laegers Organisation (PLO), på bagkant af aftalen fra Sjaelland kaster et blik ind i fremtiden, er han ikke i tvivl om behovet for en modernisering af laegevagten, og han er heller ikke bange for at vise vejen:

Sundhedsprofessor Kjeld Møller Pedersen, SDU, ser også en laegevagt med store udfordringer og aflaeser den nye aftale på Sjaelland

som et tegn på, at der er opblødning i fronterne.

»Kampen kommer til at stå om, hvem der skal bemande telefonerne. Hvis man på Sjaelland ender med en model som i hovedstaden, hvor sygeplejerskerne tager telefonen og afslutter 75-80 pct. af sagerne med telefonsamtalen, sparer det jo på laegerne og øger muligheden for, at de fortsat kan daekke opgaven,« siger han, der også ser et politisk slagsmål for sig, hvis prisen for at fastholde laegevagten er at opgive nogle af de yderligt placerede konsultationssteder, som ikke er saerligt besøgte.

»Det er ikke realistisk, at man kan bemande alle de små konsultationssteder, hvor der sidder en laege og venter på patienter. Men det bliver en meget svaer øvelse at nedlaegge disse små steder i en tid, hvor det politiske slagsord er mere naerhed,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Håber på hjaelp

Formand for Region Sjaelland Heino Knudsen (S) holder dog fast i, at den geografisk store region med lange afstande fortsat skal have sine 11 konsultationssteder. Derfor har regionen påtaget sig at bemande de fem mindste allerede fra den 1. september i år og overtage hele driften af laegevagten fra den 1. oktober 2022.

Hvordan regionen kan løfte den opgave, som de praktiserende laeger måtte opgive, har han ikke alle svar på, fastslår han.

»Men vi håber, at så mange af de praktiserende laeger som muligt fortsat vil medvirke, og så vil vi se os om efter andre løsningsmuligheder,« siger han og naevner muligheden for at få hjaelp fra flere private leverandører, pensionerede laeger og regionsklinikker.

Også i Region Nordjylland har laegevagten vaeret hårdt presset med de samme argumenter – for få laeger, for stort arbejdspres i dagtiden og for mange små konsultationssteder – ofte på nedlagte sygehuse, hvor vagtlaegen sad helt alene. Men en lokal aftale fra sidste år har fundet en model, som reducerer antallet af konsultationssteder, så de praktiserende laeger fortsat har ansvaret og opgaven med at daekke aften- og nattetimerne.

Nedlaeggelsen af de små konsultationssteder i yderkanten skabte stor debat – mange politikere ville gerne bevare dem, fordi de skaber tryghed.

»Men det holder ikke, for det er ikke fagligt optimalt, når laegen sidder mutters alene på et nedlagt sygehus uden støttefunktioner. Det er naermest en falsk tryghed,« siger Charlotte Lønskov Jensen, formand for PLONordjylland, der derfor glaeder sig over, at den nordjyske aftale indebaerer et farvel til vagtlaegekonsultationer i Brønderslev, Skagen, Brovst og Farsø, men fastholder Frederikshavn, Hjørring, Aalborg, Hobro og Thisted som steder, hvor man kan tilses af vagtlaegen.

I Region Syddanmark kommer der ifølge regionsrådsmedlem Bo Libergren (V), som også er naestformand i Løn- og Praksisudvalget i Danske Regioner, også til at ske forandringer og modernisering af laegevagtsordningen i fremtiden.

I øjeblikket er der 21 forskellige konsultationssteder i regionen – lige fra en meget stor konsultation i Odense til små behovsbemandede konsultationer på Fanø, Langeland og en raekke små byer. Ifølge Bo Libergren er der i Region Syddanmark ingen planer om at skaere ned på antallet.

Der vil derfor vaere tale om en reform af laegevagten snarere end en revolution som i Region Sjaelland, fastslår han. Der kan blive tale om at flytte konsultationsstederne i visse byer vaek fra et nattetomt specialsygehus og hen til f.eks. byens ambulancestation. Det kan også komme på tale at oprette akutknapper, som skal sikre, at akutsyge kommer foran i køen, og at lade paramedicinere vaere chauffører for vagtlaegerne og bidrage sundhedsfagligt, hvis der opstår akutte situationer.

Der er ingen vej uden om at nedlaegge nogle af de mest perifere konsultationer, hvor vagtlaegen sidder helt alene uden backup og ret meget udstyr.