Taiwan-krisen får Japans flåde til at skifte kurs og staevne mod Europa
Japan deltager i militaerøvelser med Frankrig og Storbritannien som led i et strategisk kursskifte.
Samtidig med at det japanske forsvarsministerium for første gang beskrev situationen omkring Taiwan som en trussel i den årlige analyse af Japans sikkerhedsbillede, deltog japanske flådefartøjer på sidelinjen af en amerikansk-britisk-hollandsk flådeøvelse i Adenbugten.
Forsvarsministeriets årlige hvidbog blev publiceret kun få dage efter, at Japans vicepremierminister Taro Aso i et forsvarsstrategisk skifte erklaerede, at en kinesisk invasion af Taiwan vil blive betragtet som et angreb på Japan og derfor vil kunne udløse Japans ret til selvforsvar.
På grund af Japans pacifistiske lovgivning er det et følsomt og kontroversielt emne. Den japanske forfatning giver ikke landets relativt staerke militaer under paraplyen de Japanske Selvforsvars Styrker lov til at deltage i krigshandlinger uden for Japan. Der åbnes kun for brug af våben i selvforsvar.
Derfor er det en afgørende detalje, at operationer omkring Taiwan nu kan blive tolket som selvforsvar, fordi det, som Aso også har udtrykt, er »en eksistentiel trussel« mod Japan.
Skifte laenge undervejs
Japan har gennem et par årtier vaeret involveret i militaere operationer sammen med USA, Nato eller FN. Men aldrig som en kampstyrke. Kun inden for bløde områder som forsyninger og logistik.
Det strategiske skifte har vaeret laenge undervejs og indebaerer, at Japan for tiden udbygger det militaere samarbejde – først og fremmest til søs – med europaeiske nationer.
Japan støtter uforbeholdent den amerikanske position bag konceptet en ”Free and Open Indo-Pacific” region. Det handler om fri adgang til gennemsejling af blandt andet de områder i Det Sydkinesiske Hav, som Kina gør krav på – og af Taiwanstraedet, som Kina betragter som indre kinesisk farvand.
Japan har selv en løbende territorial konflikt med Kina omkring øgruppen Senkaku (Diaoyu på kinesisk), som kontrolleres af Japan, men hvor Kina gang på gang krydser de territoriale graenser. Hvidbogen beskriver blandt andet nogle scenarier i det, der kaldes ”gråzoner” – konfrontationer, der ikke er egentlig krig. Kinesisk landgang på Senkaku er et af dem. Kinesisk blokering af Taiwanstraedet et andet.
Det taettere samarbejde med europaeiske nationer, som hidtil ikke har stået taet på Japan militaert, er et led i skiftet til en mere aktiv og inkluderende strategi. Frankrig har for eksempel allerede sendt et flådefartøj til Japan, og i maj var franske styrker for første gang involveret i militaerøvelser i det sydlige Japan.
Delvist under radaren
Delvist under radaren deltog Japan forleden i en flådeøvelse i Adenbugten, hvis fokus var det første samarbejde mellem de amerikanske og britiske hangarskibe ”USS Ronald Reagan” og ”HMS Queen Elizabeth”.
»Godt at sejle sammen med den japanske destroyer ”Setogiri” i Adenbugten. Vi vil se mere til de Japanske Selvforsvars Styrker, når vi
Kina: 71 Japan: 47
Kina: 1.146 Japan: 313 sejler mod øst,« hed det i et officielt tweet fra ”HMS Queen Elizabeth”.
Det britiske hangarskib indledte i maj en syv måneder lang rejse, der vil føre skibet ind i Stillehavet, hvor der er planlagt øvelser med japanske fartøjer. Inden for de senere måneder har Japan også deltaget i flådeøvelser sammen med Indien og Australien.
Den årlige hvidbog om sikkerhed beskrev for første gang Taiwan-konflikten som en potentiel national trussel og lod alarmklokkerne kime over oprustningen og våbenkapløbet i regionen.
»Det er vigtigt for Japans og det internationale samfunds sikkerhed, at situationen omkring Taiwan bliver stabiliseret. Derfor er det mere end nogensinde nødvendigt, at vi følger situationen taet med følelsen af en krise,« skriver det japanske forsvarsministerium.
Destroyere og fregatter 4. og 5. generations-jagerfly