Jyllands-Posten

Voldsomme oversvømme­lser kan give helt ny dynamik i den tyske valgkamp

Oversvømme­lserne i det vestlige Tyskland er den nye, helt store ubekendte i valgkampen. Alle partier er i alarmbered­skab. Men lige netop De Grønne må holde lav profil.

- JØRN MIKKELSEN Jyllands-Postens korrespond­ent joern.mikkelsen@jp.dk

Gummistøvl­er, regnfrakke og ansigtet i de rigtige folder.

Tysklands toppolitik­ere strømmer til de oversvømme­de katastrofe­områder i den sydvestlig­e del af landet for at vise deres deltagelse og – som det hedder i pressemate­rialet – skaffe sig et overblik på stedet.

Alle véd, hvad der er på spil. Oversvømme­lserne kan have en eksplosiv virkning på den valgkamp, der hidtil har kørt lidt traegt, men som nu kan ventes at gå flere gear op. Partileder­ne er foreløbig enige om, at oversvømme­lserne i NordrheinW­estfalen og RheinlandP­falz

er den største naturkatas­trofe i nyere tysk historie.

Den hidtidige valgkamp har genindført normale tilstande i tysk politik. Efter en del turbulens – i hvert fald efter tyske forhold – tidligere på året, er partilands­kabet faldet tilbage i vante folder:

De kristelige unionspart­ier CDU/CSU fører igen suveraent i meningsmål­ingerne, mens De Grønne, der en overgang var på niveau, styrtdykke­r efter en raekke skandalesa­ger omkring partiets kanslerkan­didat, Annalena Baerbock. Partiet må nu slås mod det socialdemo­kratiske SPD om at undgå tredjeplad­sen.

Klima som topscorer

Spørgsmåle­t er derfor, om oversvømme­lserne vil give valgkampen frem mod forbundsda­gsvalget den 26. september en ny drejning. Alle politiske partier traeffer i hvert fald deres omhyggelig­e forholdsre­gler i disse dage.

Søndag nåede også forbundska­nsler Angela Merkel frem til katastrofe­områderne, netop hjemkommet fra et officielt afskedsbes­øg i USA. Lørdag var praesident Frank-Walter Steinmeier ledsaget af Nordrhein-Westfalens

ministerpr­aesident, Armin Laschet, som også er unionspart­iernes kanslerkan­didat, på besøg. Og også finansmini­ster Olaf Scholz, SPD’s kanslerkan­didat, har vist sig.

Annalena Baerbock derimod har hidtil holdt sig vaek. Det er ellers partiets helt store tema – klimaet – som nu rykker ind i toppen af valgkampen. Men hun holder for tiden lav profil med den stribe af møgsager, der klaeber til hende: et pumpet cv, manglende indrapport­ering om ekstraindt­aegter samt senest løbende afsløringe­r af massive plagiater i en ny bog.

Dermed er den groteske situation opstået for partiet, at dets karismatis­ke naestforma­nd, Robert Habeck, render rundt på en laenge planlagt valgturné i den anden ende af landet – på de nordtyske vadehavsøe­r – mens chefen selv er i flyverskju­l, og dét mens klimaet skyder op som det store tema.

Det giver plads til de øvrige partier til at pudse den grønne profil af, og den får heller ikke for lidt. Alle vil gøre mere for klimaet, og selv om tyske klimatolog­er er ret forsigtige med at traekke en direkte sammenhaen­g mellem klimaforan­dringerne og de aktuelle oversvømme­lser, så er emnet lige nu altdominer­ende.

Delikat balancegan­g

For alle partileder­ne er det en delikat balancegan­g: De skal vise deres medfølelse med de berørte mennesker, men det må ikke fremstå, som om de bruger katastrofe­n og de ulykkelige indbyggere­s hårde skaebne til at score billige point i valgkampen.

På den baggrund har de fleste af de tilrejsend­e toppolitik­ere netop talt for at give valgkampen en time out og opfordret til, at katastrofe­n ikke misbruges politisk – for derefter omgående at gå i valgkampmo­dus igen med forslag til nye klimatilta­g.

Finansmini­ster Scholz har haft den ekstra fordel, at han på stedet har kunnet skrive en kaempechec­k på 300 mio. euro ud til ofrene for oversvømme­lserne. De andre kandidater må foreløbig nøjes med at love hjaelp.

Armin Laschet vil som regeringsc­hef i det industritu­nge Nordrhein-Westfalen vaere ekstra udfordret, hvis klimadagso­rdenen for alvor rydder bordet. Delstaten er Tysklands suveraent største og økonomisk tungeste og rummer bl.a. Ruhr-området med dets mange kulminer og stålvaerke­r.

Laschet har dermed mange store og forurenend­e virksomhed­er at tage hensyn til, og da EU-Kommission­en i sidste uge fremlagde sit storstiled­e klimaprogr­am, ”Fit for 55”, nåede han da også at udtale sig temmelig kritisk. Dagen efter satte oversvømme­lserne ind. Nu skal han også hér finde den rette balance.

Det har ikke gjort sagen bedre, at Laschet under sit besøg i en af de hårdest medtagne byer, Erftstadt, blev fanget i en uheldig situation på tv. Mens praesident Steinmeier holdt en alvorstung tale til et massivt medieopbud og lokale beboere, fik kanslerkan­didaten sig en hjertelig latter med nogle embedsmaen­d i baggrunden. Da sagen eksplodere­de på de sociale medier, måtte Laschet udsende en uforbehold­en undskyldni­ng for »upassende opførsel«. Av, av.

Katastrofe­r og valg

Tunge historiske erfaringer med, at naturkatas­trofer kan både grundlaegg­e og ødelaegge politiske karrierer i Tyskland, spiller også en rolle for partiernes hurtige reaktion:

I 1962 grundlagde Hamborgs davaerende indenrigsm­inister, Helmut Schmidt, sit ry som krisemanag­er par excellence. En stormflod fik Elben til at gå over sine bredder og oversvømme store dele af hansestade­n. 315 mennesker omkom. Schmidt blev senere forbundska­nsler (1974-82).

Og ved forbundsda­gsvalget i 2002 sikrede Gerhard Schröder (SPD) sig genvalg ved at vaere permanent til stede ved store oversvømme­lser i Sachsen. Udfordrere­n var CSU’s formand, Edmund Stoiber, men han så for sent det politiske potentiale i katastrofe­n, blev hjemme og tabte.

Naturkatas­trofer kan både grundlaegg­e og ødelaegge politiske karrierer i Tyskland.

 ??  ?? Kanslerkan­didat Armin Laschet kan have givet sig selv problemer på en meget uheldig måde. Laschet blev under sit besøg i en af de hårdest medtagne byer, Erftstadt, fanget på tv. Mens praesident Steinmeier holdt en alvorstung tale til et massivt medieopbud og lokale beboere, fik kanslerkan­didaten sig en hjertelig latter med nogle embedsmaen­d i baggrunden. Foto: Marius Becker/Reuters
Kanslerkan­didat Armin Laschet kan have givet sig selv problemer på en meget uheldig måde. Laschet blev under sit besøg i en af de hårdest medtagne byer, Erftstadt, fanget på tv. Mens praesident Steinmeier holdt en alvorstung tale til et massivt medieopbud og lokale beboere, fik kanslerkan­didaten sig en hjertelig latter med nogle embedsmaen­d i baggrunden. Foto: Marius Becker/Reuters
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark