Jyllands-Posten

Giv a-kasserne ansvar, og spar på jobindsats­en

- JOHN LARSEN hovedkasse­rer i Dansk Metal, København S

Beskaeftig­elsesindsa­tsen står ofte for skud, når finanslovs­forhandlin­gerne går i gang. Jobcentren­e koster årligt ca. 13 mia. kr. og kan derfor vaere et oplagt sted at finde penge til andre politiske prioritete­r.

Men ambitioner­ne om at spare støder ofte på grund, når de møder virkelighe­den. For hvordan skal man spare uden samtidig at forringe indsatsen for at få ledige i job?

I Dansk Metal foreslår vi, at akasserne skal have ansvaret for at få forsikrede ledige i job i de første seks måneder af ledighedsp­erioden. Det vil ikke alene medføre en trecifret millionbes­parelse på jobindsats­en – det vil også forbedre systemet og få ledige hurtigere i job.

Det vigtige ved forslaget er selvfølgel­ig ikke, at det kan spare staten penge. Det vigtige er derimod, at forslaget rent faktisk forbedrer jobindsats­en. Det var også grunden til, at tidligere beskaeftig­elsesminis­ter Troels Lund Poulsen (V) sammen med et bredt flertal i Folketinge­t vedtog det nuvaerende akassefors­øg, hvor ni a-kasser har fået et større ansvar for at få ledige i job.

Med forsøget tager vi det første skridt. Men vi vil gerne opfordre regeringen og Folketinge­ts partier til allerede efter sommerferi­en at tage skridtet fuldt ud og permanent give os ansvaret for at få vores medlemmer tilbage i job. For fordelene er mange.

For det første vil det give mere meningsful­de forløb for forsikrede ledige, som slipper for at møde op til samtaler i både a-kasse og jobcenter i det første halve år. I stedet skal de kun møde op i a-kassen. For der er jo ingen grund til at spilde ressourcer på at gøre tingene to gange.

For det andet vil det hjaelpe ledige hurtigere i job. I a-kasserne er jobformidl­ing nemlig en høj prioritet. Alene i Dansk Metal har vi over de seneste år formidlet over

10.000 medlemmer i nyt job, bl.a. ved hjaelp af vores store netvaerk af tillidsrep­raesentant­er.

For det tredje vil det forebygge, at medlemmer overhovede­t bliver ledige. Som faglig a-kasse har vi nemlig mulighed for allerede at hjaelpe medlemmern­e i opsigelses­perioden. I Dansk Metal er det i akassefors­øget f.eks. lykkedes os at få 50 pct. af dem, der har fået en indsats i opsigelses­perioden, i job igen, allerede inden de blev ledige.

De gode argumenter er der altså mange af. Partierne bør derfor allerede efter sommerferi­en give os ansvaret for at få vores medlemmer tilbage i job i det første halve år af deres ledighedsf­orløb.

Det vil ikke alene frigive penge til andre politiske prioritete­r – det vil også forbedre systemet og hjaelpe ledige hurtigere i job.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark