Sådan fungerer en kryptovaluta, og derfor tager de først nu rejsen ind i din hverdag
De skuffede som penge, men er blevet drivkraften bag en revolution i den finansielle sektor. De bruges i alt fra virksomheders forsyningskaeder, loyalitetsprogrammer i supermarkeder, pengeoverførsler og i kunstverdenen. Forstå, hvad de er.
Kryptovalutaer har siden lanceringen af bitcoin i 2009 levet en broget tilvaerelse i finansmarkedernes udkant og blandt små teknologiselskaber. De skuffede som et alternativ til rigtige penge og endte i stedet som objekter for en lille gruppe spekulative investorer.
Men nu står mange af valutaerne og deres mindre brødre i form af digitale poletter dog ifølge eksperter over for et gennembrud.
De er drivkraften bag nye finansielle løsninger, som f.eks. låner penge ud eller formidler faktura og pengeoverførsler, og kan bruges i alt fra virksomheders forsyningskaeder, loyalitetsprogrammer i supermarkeder og i kunstverdenen.
De naeste år kan de altså ende som en del af hverdagen for virksomheder og forbrugere.
Her følger derfor en begynderguide for de mange kryptouprøvede.
Da en saerdeles ukendt programmør, som gik under navnet Satoshi Nakamoto, i 2009 lancerede bitcoin og kaldte den en kryptovaluta, var det ikke med de store fanfarer.
Valutaen var ikke bundet op på en stat og en centralbank, men på et matematisk sammenknyttet netvaerk. Den var uafhaengig og derfor heller ikke i brug nogle steder.
Efterhånden kom den i brug – mest som en joke – og med en meget lav vaerdi.
Bitcoin pizza day
I maj 2010 blev den for første gang brugt i en transaktion. En fyr købte to pizzaer fra Domino’s i USA og betalte via en tredjepart 10.000 bitcoins for dem.
Det svarer i dag til en vaerdi på omtrent 1,8 mia. kr., og dagen er efterfølgende blevet kendt som bitcoin pizza day.
Der skulle gå endnu flere år, før selv de mest teknologikyndige fik øjnene op for mulighederne i valutaen.
Da skyldtes det faktisk ikke så meget valutaen, men det underliggende netvaerk som er døbt blockchain.
Det er nemlig en lang kaede af blokke, som alle er låst sammen af matematiske koder, hvor hver blok beskriver de seneste udvekslinger af kryptovaluta eller andet.
Kaeden er som et gigantisk faelles kontoudtog – nogle ynder at sammenligne det med et gigantisk regneark – som alle i netvaerket kan opdatere.
Lige så snart den opdateres, låses den igen med kraftig kryptering. På den måde kan ingen fifle med beløbene eller vaere i tvivl om, hvem der fik tilsendt valutaer af hvem.
Alle handlende er dog i udgangspunktet anonyme og optraeder kun som en adresse, som blot er en lang stribe af kryptiske tal og bogstaver.
Til gengaeld vil det store faelles regneark altid vise historikken over transaktioner til frit skue for alle deltagerne.
Man fandt ud af, at konceptet kunne bruges i en lang raekke andre sammenhaenge, hvor det er praktisk med et faelles regnskab, som alle kan stole på, og ingen kan snyde med.
For eksempel har A.P. Møller-Maersk startet en virksomhed – Tradelens – hvor bl.a. told- og fragtpapirer til containerne bliver udvekslet digitalt via en blockchain.
Loft på 21 mio. bitcoins
For at regulere udbuddet af bitcoins, og for at skabe en forbindelse til fysiske vaerdier, skal man udregne et svaert matematisk problem, som hver 14. dag bliver justeret op eller ned i svaerhedsgrad, så det passer med skabelsen af en ny blok cirka hvert 10. minut.
For hver ny blok – eller kolonne i regnearket – frigives nye bitcoins. De kan opbevares i elektroniske punge, lidt ligesom en bankkonto, bortset fra at de ikke ligger i en bank, men ofte på din egen computer.
Der kan ikke blive skabt mere end 21 mio. bitcoins.
I takt med at antallet af udstedte bitcoins naermer sig loftet, og at prisen på mønterne stiger, så stiger kompleksiteten – og dermed behovet for computerkraft – på beregningerne også.
Stiller man computerkraft til rådighed til arbejdet med at godkende transaktionerne, får man som tak for hjaelpen nogle nye bitcoins udleveret.
På den måde stiger antallet af bitcoins i omløb hele tiden, men i et faldende tempo, så der omkring år 2026 er 20 mio. bitcoins i omløb. Den endegyldigt sidste bitcoin vil blive skabt omkring år 2140.
Processen er energitung. Forbruget er ifølge Citigroup steget 66 gange siden 2015. I midten af april sidste år ramte det globale energiforbrug til bitcoins netvaerk ifølge Citigroup, hvad der svarer til et årsforbrug på 143 terawatt-timer (TWh). Det er omtrent 15 pct. højere end energiforbruget i Argentina og Norge i 2019.
Energiforbruget er nu ifølge banken så højt, at det laegger pres på lovgivere i både USA og Kina om at stramme op.
Ikke nok med det, så kan regnearket ikke rigtigt følge med, og blockchainen kan kun beregne et ganske lille antal daglige transaktioner i forhold til f.eks. betalingsløsninger som Visa.
Guf for spekulative investorer
Trods bitcoin pizza day – eller rettere måske pga. af bitcoin pizza day – blev bitcoin aldrig en reel valuta brugt i dagligdags transaktioner. I stedet har dens pris vaeret en af de mest ustabile på finansmarkedet.
I lange perioder har bitcoin ifølge Citigroup haft en såkaldt volatilitet, der er et mål for et aktivs udsving, på mere end 100 pct. om året. Det er 15 gange mere end for globale aktier.
Men netop de store udsving viste sig at vaere guf for spekulative investorer, som flokkedes til valutaen, men som også blot gjorde udsvingene endnu større.
I 2013 steg bitcoin f.eks. omtrent 5.500 pct. i vaerdi for derefter at tabe omtrent 60 pct. året efter. I 2017 steg kryptovalutaen omtrent 1.330 pct. for at tabe omkring 80 pct. i 2018. Mange af de mindre valutaer tabte omtrent 90 pct. af deres vaerdi det år.
Fra marts 2020 til begyndelsen af april 2021 steg bitcoin omtrent 1.070 pct., men faldt derefter frem mod midten af juni med omtrent 50 pct.
Nogle strateger argumenterer for, at bitcoin kan blive det nye guld, og at den qua sit begraensede antal kan hjaelpe investorer som modvaegt til den stigende inflation.
Andre mener slet ikke, at bitcoin har en egentlig vaerdi, eftersom den ikke bruges til transaktioner. De regner derfor med, at dens pris med tiden vil falde mod nul.
Havde man siden 2011 og indtil maj i år ikke desto mindre haft blot 5 pct. af sin portefølje i bitcoin – så der også lå 37,5 pct. i obligationer og 57,5 pct. i aktier – så havde porteføljen ifølge Citigroup givet et samlet afkast på omtrent 540 pct.
En normal 40/60-portefølje uden bitcoin er på samme tidsrum kun godt fordoblet i vaerdi.
De store afkast og fortaellingen om, at her er en ny aktivklasse, har fået mange store investorer til at købe op det seneste år. Mange storbanker er derfor også begyndt at facilitere kryptohandel.
Indtil videre er de amerikanske banker førende, men herhjemme holder de større banker sig indtil videre fra det. I juni åbnede Saxo Bank dog for handel med tre kryptovalutaer, ligesom man hos Nordnet kan handle med finansielle instrumenter knyttet til flere valutaer.
Flere og forbedrede kryptovalutaer
Efterhånden som bitcoin forvandlede sig til et investeringsaktiv, dukkede der nye og forbedrede valutaer op, som bedre kunne bruges til transaktioner eller finansielle løsninger.
Bitcoin har selv lagt navn til en raekke kloner som bl.a. binance, der i dag er en af markedets største.
Litecoin har en ny algoritme, så blokke beregnes langt oftere, hvilket gør den mere velegnet som transaktionsvaluta.
I 2015 opstod ethereum i et forsøg på helt at kurere mange af bitcoins børnesygdomme. Den var f.eks. uden de tunge og komplekse beregninger, der plagede bitcoin, og med et langt mere energieffektivt system. Den har siden stået fadder til mange nye kryptovalutaer.
Med ethereum kom nemlig også konceptet smart contracts, som er små programmer og regler, der er bygget ind fra begyndelsen og ikke kan aendres.
Dermed kan man for eksempel indføre automatiske betalinger eller reguleringer af en kryptovaluta.
De har vist sig anvendelige til f.eks. at
styre virksomhedernes forsyningskaeder – eller som drivkraft i f.eks. udlåns- eller faktureringsløsninger.
Over det seneste år har disse finansielle løsninger drevet naesten halvdelen af ethereums transaktioner mod kun 7 pct. året før, ifølge Chainalysis, der er et danskamerikansk selskab, som aflaeser blockchainen.
Selv om vaerdien på ethereum derfor spås at blive den største på markedet, så cykler den dog op og ned naesten lige så meget som bitcoins.
I 2017 begyndte man derfor at se de såkaldte stablecoins – stabile mønter – skyde op. Det er mønter, der ligesom i en fastkurs er knyttet op på vaerdien af normale penge såsom euro eller dollar.
Den mest betydende af dem, tether, måtte dog igennem en raekke retssager.
Virksomheden bag blev i februar dømt til at betale en bøde på mere end 100 mio. kr., fordi den ikke kunne dokumentere, at den faktisk gemte de lovede reserver.
Derudover er der de mere kuriøse. Dogecoin, stiftet som en joke i 2013, har ikke nogen begraensninger, hvad angår antal.
Alligevel gik den fra en markedsvaerdi på omtrent nul til mere end 60 mia. dollars på få måneder i begyndelsen af året, da en stor flok privatinvestorer pludselig begyndte at byde hinanden op. Siden er den mere end halveret i vaerdi.
Endelig er der valutaer som monero, der er blevet et hit blandt kriminelle, fordi den gør det meget vanskeligt at finde ud af, hvem der gør hvad med den.
I alt er der ifølge sitet Coinmarketcap omtrent 780 digitale valutaer – mod de omtrent 180 normale valutaer i dag.
I midten af juni havde kun cirka 100 en markedsvaerdi på mere end 100 mio. dollars – bitcoin tegnede sig stadig for omtrent 40 pct. af hele kryptomarkedet, mens ethereum kom ind på en andenplads.
Poletter til indkøb
Det efterlader godt 9.000 såkaldte digitale tokens – direkte oversat som poletter eller brikker – på kryptomarkedet.
De ligger på blockchainen, og man kan ligesom de egentlige kryptovalutaer holde dem i sin digitale tegnebog, men de har ikke helt funktioner nok til at blive brugt som almindelige penge. I stedet er de ofte målrettet til en konkret anvendelse.
F.eks. kan man i dag handle med poletter, der repraesenterer en brøkdel af en akties vaerdi, og som giver fordele i forbindelse med et køb af ydelser – lidt som et loyalitetsprogram.
Andre uddeles f.eks. af handelsplatforme til de handlende og kan bruges til at nedbringe deres kurtage.
I år eksploderede vaerdien af poletter, der bekraefter identiteten på et digitalt kunstvaerk eller anden digitalt indhold som f.eks. det første tweet nogensinde afsendt – de såkaldte NFT.
Selv om der også spekuleres lystigt i nogle af disse poletter, vil de ifølge Roman Beck, professor på IT-Universitetet i København, udgøre hovedstødet i kryptomarkedets rejse ind i hr. og fru Danmarks hverdag.
Man vil nemlig de kommende år se en eksplosion af ydelser, som er forankret i digitale poletter og blockchainen, og som vil ramme stort set alle dele af danskernes liv, mener han.
Han ser f.eks. en stor vordende industri i at bruge poletterne til at bevise sin identitet til brug i f.eks. den offentlige transport, i detailhandel eller f.eks. i sundhedsapplikationer som sygesikring og coronapas.
Inden for de kommende år ventes centralbanker med den kinesiske i førertrøjen at introducere egne digitale valutaer, der bl.a. vil give dem langt større mulighed for at overvåge og målrette brugen af penge.
Det vil ifølge eksperter også udfordre de normale banker, der er afhaengige af indlån i normale penge.
Samtidig regner eksperter med, at de gamle valutaer vil blive underlagt langt strengere overvågning og begraensninger.
Når støvet om et par år har lagt sig, vil man ifølge Roman Beck stå tilbage med et modent, mindre ustabilt og langt mere naervaerende univers af løsninger, som baserer sig på kryptoer.
Og i mange tilfaelde vil forbrugerne aldrig maerke noget til det, vurderer han.