Sådan fungerer en kryptovaluta, og derfor tager de først nu rejsen ind i din hverdag
De skuffede som penge, men er blevet drivkraften bag en revolution i den finansielle sektor. De bruges i alt fra virksomheders forsyningskaeder, loyalitetsprogrammer i supermarkeder, pengeoverførsler og i kunstverdenen. Forstå, hvad de er.
Kryptovalutaer har siden lanceringen af bitcoin i 2009 levet en broget tilvaerelse i finansmarkedernes udkant og blandt små teknologiselskaber. De skuffede som et alternativ til rigtige penge og endte i stedet som objekter for en lille gruppe spekulative investorer.
Men nu står mange af valutaerne og deres mindre brødre i form af digitale poletter dog ifølge eksperter over for et gennembrud.
De er drivkraften bag nye finansielle løsninger, som f.eks. låner penge ud eller formidler faktura og pengeoverførsler, og kan bruges i alt fra virksomheders forsyningskaeder, loyalitetsprogrammer i supermarkeder og i kunstverdenen.
De naeste år kan de altså ende som en del af hverdagen for virksomheder og forbrugere.
Her følger derfor en begynderguide for de mange kryptouprøvede.
Da en saerdeles ukendt programmør, som gik under navnet Satoshi Nakamoto, i 2009 lancerede bitcoin og kaldte den en kryptovaluta, var det ikke med de store fanfarer.
Valutaen var ikke bundet op på en stat og en centralbank, men på et matematisk sammenknyttet netvaerk. Den var uafhaengig og derfor heller ikke i brug nogle steder.
Efterhånden kom den i brug – mest som en joke – og med en meget lav vaerdi.
Bitcoin pizza day
I maj 2010 blev den for første gang brugt i en transaktion. En fyr købte to pizzaer fra Domino’s i USA og betalte via en tredjepart 10.000 bitcoins for dem.
Det svarer i dag til en vaerdi på omtrent 1,8 mia. kr., og dagen er efterfølgende blevet kendt som bitcoin pizza day.
Der skulle gå endnu flere år, før selv de mest teknologikyndige fik øjnene op for mulighederne i valutaen.
Da skyldtes det faktisk ikke så meget valutaen, men det underliggende netvaerk som er døbt blockchain.
Det er nemlig en lang kaede af blokke, som alle er låst sammen af matematiske koder, hvor hver blok beskriver de seneste udvekslinger af kryptovaluta eller andet.
Kaeden er som et gigantisk faelles kontoudtog – nogle ynder at sammenligne det med et gigantisk regneark – som alle i netvaerket kan opdatere.
Lige så snart den opdateres, låses den igen med kraftig kryptering. På den måde kan ingen fifle med beløbene eller vaere i tvivl om, hvem der fik tilsendt valutaer af hvem.
Alle handlende er dog i udgangspunktet anonyme og optraeder kun som en adresse, som blot er en lang stribe af kryptiske tal og bogstaver.
Til gengaeld vil det store faelles regneark altid vise historikken over transaktioner til frit skue for alle deltagerne.
Man fandt ud af, at konceptet kunne bruges i en lang raekke andre sammenhaenge, hvor det er praktisk med et faelles regnskab, som alle kan stole på, og ingen kan snyde med.
For eksempel har A.P. Møller-Maersk startet en virksomhed – Tradelens – hvor bl.a. told- og fragtpapirer til containerne bliver udvekslet digitalt via en blockchain.
Loft på 21 mio. bitcoins
For at regulere udbuddet af bitcoins, og for at skabe en forbindelse til fysiske vaerdier, skal man udregne et svaert matematisk problem, som hver 14. dag bliver justeret op eller ned i svaerhedsgrad, så det passer med skabelsen af en ny blok cirka hvert 10. minut.
For hver ny blok – eller kolonne i regnearket – frigives nye bitcoins. De kan opbevares i elektroniske punge, lidt ligesom en bankkonto, bortset fra at de ikke ligger i en bank, men ofte på din egen computer.
Der kan ikke blive skabt mere end 21 mio. bitcoins.
I takt med at antallet af udstedte bitcoins naermer sig loftet, og at prisen på mønterne stiger, så stiger kompleksiteten – og dermed behovet for computerkraft – på beregningerne også.
Stiller man computerkraft til rådighed til arbejdet med at godkende transaktionerne, får man som tak for hjaelpen nogle nye bitcoins udleveret.