Et gyldent halvår: Should I stay or should I go?

Skal man som investor saelge alle sine aktier og glaede sig over, at man ikke behøver investere mere igen før i 2023? Eller tror man på, at der er mere at komme efter i aktiemarkedet?

Should I stay or should I go? Sådan lyder det velkendte spørgsmål fra Clashs rockklassiker af samme navn. Og det er et spørgsmål, som mange investorer er begyndt at stille sig efter et første halvdel af 2021, hvor aktiemarkederne har givet et afkast på mere end 15 pct. målt i danske kroner. Det svarer til to års afkast, eller cirka det dobbelte af, hvad man gennemsnitligt kan forvente sig på et år. Derfor er det helt naturligt, at man som investor nu overvejer, hvad man skal gøre med det flotte afkast, man holder i sine haender.

Skal man saelge alt og så glaede sig over, at man ikke behøver investere mere igen før i 2023? Eller tror man på, at der er mere at komme efter i aktiemarkedet?

Historisk hører det til sjaeldenhederne, at aktiemarkedet starter så staerkt ud. Faktisk er det siden 1871 kun sket 16 gange tidligere for det amerikanske S&P 500-indeks. Alene det faktum gør, at man får lyst til at trykke på saelg-knappen og indkapsle gevinsten. Men det er ikke omkostningsfrit. Historien viser nemlig også, at et godt første halvår typisk efterfølges af endnu et.

I de 16 tilfaelde, hvor første halvår har givet et afkast på 15 pct. eller mere, har andet halvår budt på et gennemsnitligt afkast på 8 pct. Der har naturligvis vaeret år, hvor afkastet har vaeret negativt, men igen er det også en sjaeldenhed. Vi skal helt tilbage til 1987 og Black Monday for at finde det seneste år, hvor det var tilfaeldet.

I et historisk perspektiv er sandsynligheden stor for, at aktieopturen fortsaetter, og efter min mening er der heller ikke noget i omgivelserne, der peger på, at opturen vil stoppe brat i resten af 2021. Vi befinder os i et historisk staerkt opsving, og selv om opsvinget er modnet, og vaeksten er på nippet til at toppe, er der stadig plads til mere i kølvandet på et 2020, hvor økonomien har vaeret lagt i corona-koma. Der er selvfølgelig altid noget, som kan drille og udløse en 5-10 pct.korrektion, men som sol og måne står lige nu, løber jeg gerne den risiko mod potentielt at få yderligere 8 pct. mere i afkast resten af 2021.

For nuvaerende er den staerkeste korrektionskandidat inflationsudviklingen i USA, og i skyggen står covid-19-mutationer. Mister investorerne troen på, at den aktuelt historisk høje amerikanske inflation er midlertidig, dvs. drevet af sidste års coronanedlukninger, kan stigende renter hurtigt ødelaegge aktiefesten, for det er investorerne ikke positioneret til. Tvaertimod er der købt ind på den amerikanske centralbanks meldinger om, at inflationen vil aftage igen, og at de har styr på udviklingen.

Ligeledes har investorerne tillid til, at vi undgår nye, genstridige mutationer og nedlukninger af vores økonomier med store vaekstmaessige effekter til følge. For vi er isaer i den vestlige verden godt på vej til at blive vaccineret, og derfor er det svaert at forestille sig en fremtid, hvor sidste års totale nedlukninger vil blive gentaget.

Vaekstmaessigt kan vi godt klare genindførelse af mobilitetsrestriktioner, mens deciderede lukninger af butikker, fabrikker mv. er af en anden kaliber, som vil overraske os negativt. Effekterne vil dog vaere afdaempede og midlertidige, så laenge vi kan saette vores lid til, at videreudviklingen af vaccinerne vil klare skaerene for os. En gentagelse af sidste års aktienedtur på knap 30 pct. er derfor svaer at forestille sig. I min optik er glasset derfor mere halvfuldt end halvtomt, og jeg forbliver fuldt investeret, fordi der er mere at komme efter på aktiemarkedet i resten af 2021.

I min optik er glasset derfor mere halvfuldt end halvtomt, og jeg forbliver fuldt investeret, fordi der er mere at komme efter på aktiemarkedet i resten af 2021.

Er man uenig, ville jeg vaelge at tage gevinsten, men ikke saelge ud af alt. I det forløb bør man sikre sig, at man har praecis den risiko, man ønsker at have. Så fylder aktieandelen mere nu pga. kursstigninger, er det med at få skabt den rette balance mellem ens aktiver i porteføljen. Er man kun investeret i aktier, er det måske tid at få skabt noget mere bredde, hvilket man kan bruge gevinsterne til. For som tidligere naevnt er vi på vej ind i en mere moden fase af opsvinget, og med det følger ofte, at traekhestene på aktiemarkeder skifter karakter. En god spredning mellem sektorer er lige så vigtig som spredning på forskellige aktivklasser og i saerdeleshed, hvis du kun er investerer i aktier.

Og tror man på, at inflationen stiger, kan man jo passende bruge gevinsten til at købe en ny cykel, et fjernsyn eller billetter til naeste års vinterferie. For mens dine penge vil falde i vaerdi, hvis de bliver på bankbogen, har den slags forbrugsvarer det med at stige i pris, i takt med at inflationen tager fat.