Eksperter: Vi kommer til at aendre syn på det graenseløse arbejde

Mens Fagbevaegelsens Hovedorganisation ønsker betaling for hjemmearbejde skrevet ind i overenskomsterne, er Djøf stor tilhaenger af muligheden for hjemmearbejde. En raekke forskere i arbejdsmarked og arbejdsmiljø peger på klare fordele ved hjemmearbejde.

Siden statsminister Mette Frederiksen i marts 2020 lukkede Danmark ned, har mere end en million danskere i perioder arbejdet hjemmefra. Nu er samfundet igen genåbnet, og efter sommerferien forsvinder de sidste anbefalinger til, at arbejdsgivere lader de medarbejdere, der kan, arbejde hjemme for at begraense smittespredningen. Men for en raekke store danske virksomheder er hjemmearbejdet kommet for at blive.

Det er der klare fordele ved, påpeger flere forskere i arbejdsmiljø og arbejdsmarked.

En af dem er professor Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet.

»Det er godt for miljøet, og det kan også vise sig at vaere godt for samfundsøkonomien og produktiviteten. En raekke udenlandske studier viser, at mange får mere fra hånden fra hjemmearbejdspladserne. En del af forklaringen er så også, at mange arbejder flere timer på hjemmearbejdspladsen, men der er også faerre forstyrrelser og afbrydelser,« siger han.

Efter sommerferien venter diskussionen om arbejdsmiljøet på hjemmekontorerne. Den nuvaerende arbejdsmiljølov stiller nemlig stramme krav til, hvordan et hjemmekontor skal indrettes, og det kommer Arbejdstilsynet i sensommeren til at diskutere med arbejdsmarkedets parter.

Her er der noget at tage fat på, vurderer Thomas Bredgaard.

»Der er rigtig mange, der har siddet og arbejdet i uhensigtsmaessige arbejdsstillinger ved køkkenborde og i sovevaerelser. Det er ikke saerligt smart på langt sigt, hvis man skal have mange hjemmearbejdsdage,« siger Thomas Bredgaard.

Fagbevaegelsens Hovedorganisation (FH) har med sine godt 1,3 mio. medlemmer allerede meldt sin holdning klart ud op til forhandlingerne i det såkaldte regeludvalg under Arbejdstilsynet.

I alt 13 krav til nye regler for hjemmearbejde har FH slået på tromme for, heriblandt krav til indretningen af arbejdspladsen i hjemmet, krav om, at hjemmearbejdet bliver frivilligt, og et krav om, at arbejdsgiverne skal betale for slid på hjemmet.

Behov for fleksibilitet

Modparten i forhandlingerne, Dansk Arbejdsgiverforening, betonede behovet for fleksibilitet, men også en realitetssans i kravene.

»Selvfølgelig skal tingene foregå ordentligt og forsvarligt og efter reglerne, men hvis man som medarbejder arbejder hjemme, kan man ikke forvente, at der gaelder de fuldstaendig samme regler som på arbejdspladsen,« lød det fra viceadm. direktør i DA Pernille Knudsen.

Hos fagforeningen Djøf har formand Henning Thiesen til gengaeld ikke gjort sin stilling op. Han påpeger i en skriftlig kommentar, at overenskomsterne på det offentlige område lige er fornyet og først skal genforhandles i 2024.

Lige nu er fagforeningens fokus »at sikre, at hjemmearbejde bliver en mulighed, og at der lokalt aftales, under hvilke rammer hjemmearbejdet kan foregå.« Derfor ser Djøf-formanden også frem til, at regeludvalget vurderer, om de nuvaerende arbejdsmiljøregler for hjemmearbejde er tidssvarende.

»For selvfølgelig skal vi sikre, at arbejdspladsen er ordentligt indrettet, når medarbejderne arbejder hjemmefra, så de har et godt arbejdsmiljø,« lyder det fra Thiesen.

I en rundspørge til Djøf-medlemmer om, hvordan de gerne vil arbejde i fremtiden, svarer 52 pct., at de ønsker muligheden for hjemmearbejde en til to dage om ugen.

»Jeg er overbevist om, at corona-tiden har givet så gode erfaringer, at hjemmearbejde i fremtiden vil vaere en mulighed, som flere

både offentlige og private arbejdsgivere vaelger at tilbyde deres medarbejdere,« lyder det fra Henning Thiesen.

Vasketøj i frokostpausen

Netop erfaringerne fra hjemmearbejdet er noget af det, som flere forskningsprojekter har fulgt.

Tanja Kirkegaard, adjunkt ved Aarhus Universitet, har sammen med lektor Vibeke Andersen fra Aalborg Universitet i et forskningsprojekt siden den første coronanedlukning fulgt 19 hjemsendte medlemmer fra Dansk Magisterforening fordelt ud over landet og fra både den private og offentlige sektor. Forskningsprojektet afdaekker ifølge hende »tydelige« fordele ved hjemmearbejde:

»Man får noget fleksibilitet i forhold til at tilrettelaegge sit arbejde, og det er en frihed, som kan vaere attraktiv for medarbejderne, fordi de f.eks. kan få lagt vasketøj sammen i frokostpausen, så det hele ikke venter, når arbejdsdagen er slut,« siger Tanja Kirkegaard og understreger, at mange også oplever, »at det er lettere at fordybe sig og arbejde koncentreret derhjemme, hvor der er faerre forstyrrelser.«

Men der kan også vaere ulemper ved hjemmearbejdet, hvis ikke arbejdsmiljøet følger med.

»Rent fysisk sidder man dårligere derhjemme. Der kommer flere skavanker, og så er det for mange svaert at begraense arbejdstiden. Det flyder sammen, og flere beskriver, hvordan de er kommet til at arbejde mere, og at hjernen kommer på overarbejde med de mange møder og faerre pauser. Det bliver interessant at følge konsekvenserne af,« siger Tanja Kirkegaard.

Det er en frihed, som kan vaere attraktiv for medarbejderne, fordi de f.eks. kan få lagt vasketøj sammen i frokostpausen, så det hele ikke venter, når arbejdsdagen er slut. TANJA KIRKEGAARD, ADJUNKT VED AARHUS UNIVERSITET

Produktivitet og trivsel

Lektor Steen Navrbjerg fra Københavns Universitet interviewede i to omgange danske HR-chefer i forbindelse med et stort forskningsprojekt om erfaringerne med hjemmearbejde under coronakrisen. Her viste det sig, at HR-cheferne under den første nedlukning