Nabostrid: Danmarks nordiske håneret er under pres ved OL

Danmark og Finland får mere end svaert ved at opnå samme OL-resultater som i 2016, mens Sverige og Norge har grund til optimisme før legene i Tokyo, lyder det fra Michael Andersen, der har en indsigt som få i skandinavisk eliteidraet.

Mytologi, runer og kristendom. Vikingetogt, krigstid og Kalmarunion. Velfaerdssamfund, integrationsdebat og coronahåndtering. Sprog, mad og design.

Gennem hundredvis af år har Danmark, Sverige, Norge og Finland haengt sammen og vaeret adskilt. Elsket og hadet hinanden. Lignet hinanden og vaeret vidt forskellige under en nordisk faellesbetegnelse. Sådan er det stadigvaek, og sådan er det i sandhed også i sportens univers.

I de kommende uger vil rivaliseringen og sammenligningerne mellem Danmark, Sverige, Norge og Finland atter blusse op. De olympiske lege i Tokyo begynder fredag med deltagelse af over 380 atleter fra de fire nordiske lande.

Men hvilken nation står staerkest, og hvordan er styrkeforholdet?

Det ved Michael Andersen mere om end de fleste. Som direktør i Team Danmark fra 2006-2014 løftede han niveauet i eliteidraetsinstitutionen og lagde grunden til en markant forbedring af de danske resultater ved de internationale mesterskaber. F.eks. var han en af hovedarkitekterne bag de gyldne år, der toppede med OL i London i 2012 og ikke mindst med de rekordmange medaljer ved OL i Rio i 2016.

Efter sin afsked med Team Danmark i

2014 er han vendt tilbage som selvstaendig konsulent og rådgiver med opgaver hos bl.a. Finlands Olympiske Komité og Skandinavisk Netvaerk for Eliteidraet samt som af medredaktør af ”Idrott & Kunskap”, der er et nordisk tidsskrift om eliteidraet og videnskab.

Han noterer sig, at de danske atleter ankommer til Tokyo med håneretten efter historisk mange medaljer (15 i alt) ved det seneste OL, men hierarkiet kan muligvis vaere under forandring.

»De kommende uger vil vise, om Sverige kan overhale Danmark og generobre pladsen som Nordens bedste sportsnation ved sommer-OL. Det bliver en meget lige kamp,« siger Michael Andersen, der også tidligere har vaeret ekstern lektor på Idraettens

Traener Akademi og formand for Play the Game.

»Generelt set er de nordiske lande – i forhold til størrelserne – dygtige til at kvalificere sig til mange forskellige sportsgrene, og der er også grund til optimisme i Tokyo. Det gaelder ikke mindst Sverige og Norge, mens Danmark og Finland kan få svaert ved at opnå resultater som ved OL 2016.«

Historisk set er Sverige den bedste idraetsnation i Norden i både olympiske og ikkeolympiske sportsgrene, selvom en raekke metodiske udfordringer gør det vanskeligt entydigt at udpege den bedste. Med knap 500 medaljer i 24 forskellige sportsgrene ved sommer-OL er Sverige også den nation i verden, der har klaret sig bedst ved de olympiske lege i forhold til befolkningstallet.

Til gengaeld har svenskerne ikke siden årtusindeskiftet formået at vaere den bedste nordiske nation i hverken 2004, 2008, 2012 eller 2016.

»Der er helt sikkert et uudnyttet potentiale for Sverige i flere sommersportsgrene,« siger Michael Andersen.

Afgørende foreningsliv

Udgangspunktet for at vinde medaljer er dog vidt forskelligt i de fire lande. Herhjem