Det syriske regime presser flygtninge i Europa for penge
Syriske flygtninge i Europa, som ikke har aftjent deres vaernepligt, er tvunget til at betale tusindvis af kroner til praesident Assads regime. Pengene indbetales på syriske ambassader, der mistaenkes for at smugle pengene hjem til regimet i Damaskus i di
Tidligere i år valgte den 32-årige Yousef, en syrisk flygtning i Sverige, at troppe op på den syriske ambassade i Stockholm med 8.000 dollars i kontanter.
Pengene var et gebyr til praesident Bashar al-Assads regime. En betaling, som skulle sikre, at han fik slettet sit navn fra listen over vaernepligtige maend til den syriske haer.
Som mange andre syriske flygtninge havde Yousef laenge overvejet, om han virkelig behøvede at betale, men en nylig stramning af loven fik ham til at beslutte at punge ud.
»Disse penge vil blive brugt af det syriske regime til at købe våben og draebe flere mennesker,« udtaler Yousef, som har fortalt sin historie til det undersøgende konsortium OCCRP, der har brugt månedsvis på at dokumentere, hvordan regimet i Syrien via sine ambassader i Europa afpresser syriske flygtninge for penge.
Yousef er én af flere, der har ønsket at optraede uden efternavn eller anonymt, formentlig af sikkerhedsmaessige årsager.
Fritagelsesgebyret skal betales senest tre måneder efter indkaldelsen til at gøre tjeneste. Efter en stramning af loven kan regimet i Damaskus nu beslaglaegge de vaernepligtiges ejendomme i Syrien, hvis ikke de betaler, senest tre måneder efter at de er fyldt 42 år.
Personer, der har har boet uden for landet i mere end fem år, får desuden ekstrabøder på 100 dollars årligt, hvis de ikke betaler til tiden.
Regimet har også mulighed for at inddrage aktiver fra taette familiemedlemmer såsom koner, børn og andre naertstående. Det kan ske uden varsel eller mulighed for at anfaegte beslutningen.
Både OCCRP og eksperter mener, at stramningen i højere grad tvinger de syriske flygtninge til at betale.
Ayman Abdel Nour, leder af et Washington-baseret syrisk oppositionsmedie, der har 1,5 mio. lyttere til sin podcast, kalder det »en måde at presse syriske maend i hele verden«:
»Regimet er bankerot. Det er derfor, at det gør det. Det har ikke penge til at betale lønninger, til at importere olie, gas eller mad til haeren. Så pengene går direkte til regimet. Ind i finansministeriets kasse, der bruger det til at betale for nødvendige varer i udlandet,« siger han.
Praesident Assad mangler penge
Det er uklart, hvor mange penge Assads regering henter hjem på denne måde. Men der kalkuleres med det i de statslige budgetter. Og betalingerne har i en årraekke vaeret en vigtig økonomisk hjaelp til regimet, hvis økonomi er i ruiner efter den langstrakte borgerkrig i landet og isolationen fra omverdenen.
»Det er en vigtig adgang til udenlandsk valuta. Ud over gebyrer for at blive undtaget fra vaernepligten og for at udstede pas er der også andre juridiske dokumenter, som koster penge. Det sker for syrere alle steder. Ikke kun i Europa,« siger Suhail al-Ghazi, syrisk fellow ved den amerikanske taenketank Middle East Institute baseret i Tyrkiet.
Det bekraefter en syrisk tv-journalist, Waala Awad. Via sit job på den regimekritiske station, Syria TV, i Istanbul har hun kontakt til syriske flygtninge i hele Europa.
»Der er rigtigt mange, der betaler for at undgå vaernepligt,« siger hun.
Stramningen af den syriske lov om militaertjeneste fandt sted allerede i december 2019, fremgår det af en rapport fra den danske udlaendingestyrelse. Men det var først i år, at den for alvor blev kendt i den bredere syriske offentlighed. Det skyldtes saerligt et Facebook-opslag fra en højtstående repraesentant for den syriske haer, hvori han gjorde det klart, at militaeret nu vil til at slå hårdere ned for at få sine penge.
Der findes også rigtig mange flygtede syrere, som ikke kan betale, skriver Sara Kayyali, Syrien-researcher ved ngo’en Human Rights Watch, i et indlaeg:
»Mange flygtninge har ikke midlerne til at betale gebyrer for at unddrage sig vaernepligt. Syriske flygtninge, hvoraf de fleste befinder sig i Libanon, Jordan og Tyrkiet, lever under hårde økonomiske omstaendigheder.«
Flere års tjeneste
Nogle syrere er også blevet overrasket over de nye stramninger. Amer Ahmad, en 44årig syriske flygtning i Istanbul, blev først klar over regimets nye beføjelser, da hans familie hjemme i Aleppo fik konfiskeret dens huse.
»Jeg var så chokeret. Jeg blev nødt til at hyre en advokat i Aleppo for at finde årsagen. Han sagde, at det skyldtes, at jeg ikke havde aftjent min vaernepligt og heller ikke havde betalt gebyret. Ejendommene, som min bror og jeg arvede fra min far, står alle i mit navn, så det gik ud over ham også,« fortaeller han The Guardian.
Den obligatoriske militaertjeneste i Syrien gaelder for alle maend mellem 18 og 42 år og er netop en af grundene til, at mange syriske maend har forladt landet under borgerkrigen og ikke ønsker at komme tilbage. Typisk lyder militaertiden på 18-21 måneder, men den langvarige krig har ført til eksempler på syriske soldater, der tvinges til at blive i soldatertøjet i flere år, viser rapporter.
Jyllands-Posten har vaeret i kontakt med både danske hjaelpeorganisationer, advokater og herboende syrere, som ikke er overraskede over det syriske regimes pres på borgere, der er flygtet.
Eva Singer, der er asylchef i Dansk Flygtningehjaelp, fortaeller, at netop gebyret for at undgå at aftjene vaernepligt fylder en del i tankerne hos de syrere, som ønsker at vende tilbage til deres hjemland. Hun kender dog ikke til sager med syrere i Danmark, der har betalt, mens de er i Danmark.
»Når vi taler med syrere, som ønsker at repatriere, er der forskellige krav, de skal opfylde, for at få finansiel støtte. I den for