Interpol har lukket Syrien ind i varmen igen trods advarsler
Det internationale politisamarbejdes beslutning kommer trods advarsler fra kritikere om, at regimet vil bruge det til at forfølge politiske modstandere.
Det internationale politisamarbejde, Interpol, har reintegreret Syrien i sit globale kommunikationsnetvaerk, selv om kritikere advarer om, at det kan blive misbrugt af regimet i Damaskus til at genere eller ramme dets modstandere i andre lande.
Syrien har vaeret medlem af Interpol siden 1953, men Bashar al-Assads styre blev i 2012 – et år efter borgerkrigens udbrud – suspenderet fra samarbejdet, så det ikke laengere havde adgang til databaser eller mulighed for at kommunikere direkte med de øvrige 193 medlemslande.
Nu vil det igen kunne bede om at få sat et såkaldt ”rødt flag” på en person i systemet. Det er en anmodning til andre lande om at finde og tilbageholde en person – f.eks. med henblik på at få vedkommende udleveret til retsforfølgelse. Det sker, selv om tusinder er forsvundet i styrets faengsler, som er kendt for at bruge tortur. Flere end 6 mio. syrere er ifølge FN-tal flygtet ud af landet siden krigens udbrud.
Som det er tilfaeldet med røde flag-anmodninger fra alle medlemslande, vil en efterlysning fra Syrien dog først blive lagt i systemet, når den er blevet godkendt af en taskforce i generalsekretariatet i Interpols hovedkvarter. Det siger en talsmand for politisamarbejdet til JyllandsPosten i en mail. Ifølge Interpols regler må systemet ikke bruges til at rejse anklager af politisk, militaer, religiøs eller racistisk karakter.
Det beroliger dog ikke kritikerne. De påpeger, at autoritaere regimer har laert at omgå dette ved at anklage deres kritikere for almindelige forbrydelser såsom bedrageri, tyveri, mord eller terrorrelaterede handlinger.
»Interpol blokerer et rødt flag, hvis det er åbenlyst politisk. F.eks. en anklage om forraederi eller statsfornaermelser. Men de oplysninger, som Interpol får, er typisk så begraensede, at det ikke giver et reelt indblik i anklagen, og det bruger autoritaere regimer til deres fordel,« siger Yuriy Nemets, en advokat i Washington, som har specialiseret sig i at repraesentere ofre for misbrug af Interpolsystemet.
Han advarer om, at det kan få konsekvenser for systemets kritikere. Et rødt flag resulterer ofte i tilbageholdelse i kortere eller laengere tid. Personer i fokus får typisk deres bankkonti lukket. De kan også blive generet ved, at deres pas f.eks. bliver meldt stjålet i systemet.
»Farlig udvikling«
»Jeg har ikke håndteret syriske sager, men jeg ved, hvordan systemet virker. Hvis et land ønsker at misbruge Interpol mod dets politiske modstandere, så kan de gøre det. Risikoen for at blive tilbageholdt, hvis dit navn dukker op i Interpols database, er utrolig høj,« siger Yuriy Nemets.
Human Rights Watch Syria er også bekymret. Sara Kayyali, en researcher i menneskerettighedsorganisationen, kalder det på Twitter »en farlig udvikling«, fordi erfaringerne viser, at repressive regeringer misbruger systemet. I en af de mere opsigtsvaekkende tilfaelde, som blev rapporteret i tyrkiske medier, forsøgte Tyrkiet efter det fejlslagne kupforsøg i 2016 på en gang at laegge 60.000 navne i systemet. Det skal ses i forhold til, at der lige nu er 7.708 røde flag i Interpols database.
Det er dog op til de enkelte medlemslande at beslutte, om de vil reagere på en anmodning. Og som en af de første har Frankrig meddelt, at landet ikke vil samarbejde med Syrien.
»Så laenge det syriske regime fortsaetter med at puste til ustabilitet, den humanitaere krise og risikoen for terror, vil Frankrig modsaette sig en normalisering af relationen til Damaskus,« siger det franske udenrigsministerium i en meddelelse.