Danmark sakker håbløst bagud
Mens politikerne forbereder sig til både forhandlinger om finansloven og forskningsreserven, er der ét emne, der bliver nødt til at fylde mere, end det tidligere har gjort: forskning i erhvervsuddannelserne. Danmark mangler faglaerte; beregninger viser, at der vil mangle op mod 100.000 i naer fremtid, og det får konsekvenser for både velfaerden og den private sektor.
Det er et dilemma mellem et samfunds efterspørgsel efter faglaerte og en potentialegruppe, der ikke aendrer sin adfaerd. På trods af dilemmaet er der naermest forskningstørke på erhvervsuddannelsesområdet. Der forskes hverken i erhvervsuddannelsernes succeser eller deres udfordringer.
De danske erhvervsuddannelser er erhvervsrettede uddannelser, der uddanner eleverne i en taet vekslen mellem skolebaseret undervisning og oplaering i en virksomhed. Det er deres styrke og saerlige uddannelsesmodel. Men samtidig står Danmark over for en massiv udfordring i forhold til at sikre en staerkere kvalitet og attraktion i erhvervsuddannelserne og et bedre samspil mellem uddannelsernes forskellige dele.
Der er stort politisk fokus på, at erhvervsuddannelserne er nøglen til at løse mange af fremtidens udfordringer, og erhvervsuddannelserne var et gennemgående tema på regeringskonferencen den 24. august. Skolerne skal tilbyde uddannelser, hvor de kan gøre en forskel og løse fremtidens problemer. Men på trods af massive indsatser, der skal få flere til at vaelge den erhvervsrettede vej, har søgningen til erhvervsuddannelserne ikke rykket sig de seneste 10 år.
Hvis udfordringerne i erhvervsuddannelserne skal håndteres, kraever det en systematisk og vidensbaseret indsats for at styrke og udvikle kvaliteten og attraktionen af erhvervsuddannelserne på den lange bane. Der er behov for at sikre et staerkt og evidensbaseret fundament for politiske beslutninger, som kan understøtte det løbende arbejde på skoler, i virksomheder og faglige udvalg med at styrke erhvervsuddannelserne: en national forskningsindsats.
Vidensbehovet kan ikke løftes i det lille og fragmenterede vidensmiljø, der i dag findes omkring erhvervsuddannelserne. Derfor er det nødvendigt, at der etableres en national satsning for forskning og praksisudvikling af erhvervsuddannelserne. Der skal sikres en fødekaede af forskere og undervisere, der kan bidrage til kvalitetsløftet. Der er behov for en basisbevilling, så der kan gennemføres systematisk vidensopsamling og forskningsprojekter på tvaers af praksisorienterede vidensmiljøer og grundforskning i området, flere ph.d.-studerende og etablering af erhvervspaedagogiske laboratorier, der forbinder forskning og praksisudvikling.