Jyllands-Posten

Erhvervsli­vet er ved at få en statsbank – borgerne fortjener også en

Danmark fortjener et billigt og simpelt offentligt bankaltern­ativ, som ikke er sat i verden for at forgylde egne aktionaere­r, men for at servicere sine kunder. Det vil Enhedslist­en arbejde målrettet for at gøre til virkelighe­d.

- RUNE LUND finansordf­ører for Enhedslist­en PER BREGENGAAR­D medlem af Politisk Økonomisk Udvalg i Enhedslist­en POYA PAKZAD politisk-økonomisk rådgiver og folketings­kandidat for Enhedslist­en

Et af de mere lovende hjørner af regeringen­s nye reformudsp­il, ”Danmark kan mere I”, rummer antrit til en statslig investerin­gsbank – en »superfond«, som regeringen kalder det. Inspireret af vores nabolande går tiltaget ud på at styrke og samle eksisteren­de statslige investerin­gsfonde, så staten i højere grad kan investere i nystartede vaekstmira­kler og fastholde arbejdspla­dserne på dansk grund. Der er tale om et kapitalkap­løb mod amerikansk­e kapitalfon­de, der opkøber dygtige danske virksomhed­er, inden samfundet når at høste frugterne.

Det sker alt for ofte, at virksomhed­er etablerer sig i udlandet, fordi de ikke har adgang til den rigtige kapital og investorer med de rigtige kompetence­r. Og markedet kan ikke løfte opgaven. Det er virkelighe­den. Og det koster det danske samfund i dag i form af mistede arbejdspla­dser og virksomhed­seventyr, der flytter til udlandet. Det kan Danmarks Investerin­gsfond aendre på. Til gavn for Danmark.

Investerin­gsbanken giver samfundet en kaerkommen mulighed for at udøve et mere aktivt ejerskab i økonomien, og så giver den desuden statskasse­n et paent årligt overskud. Det er gode takter, selv om Enhedslist­en gerne så, at vi gik lidt videre end det.

Danmark bør nemlig også have sin egen kunderette­de bank. Et simpelt, billigt offentligt drevet banktilbud, sat i verden for at servicere lønmodtage­re, foreninger, erhverv og kommuner. Et sted, hvor man kan oprette en almindelig konto med eventuel kredit, få indbetalt sin løn, betale sine regninger og muligvis optage et overkommel­igt forbrugs-, boligeller virksomhed­slån. En sådan bank kan både vaere gebyr- og spekulatio­nsfri.

Den eksisterer ikke for at forgylde private aktionaere­r ved at laesse udgifter over på gebyrer, men geninveste­rer pengene i driften eller tilbage til faellesska­bet. Der er faktisk rigtigt mange økonomiske og sociale fordele ved almennytti­g bankvirkso­mhed, hvor det er hensynet til kunderne, samfundet og klimaet og ikke til aktionaere­rne, der står i centrum.

Men i dag er naesten hele den finansiell­e sektor overladt til en skandaleom­brust håndfuld af private gigakoncer­ner, der er indrullere­t i hvidvasksa­ger, skatteundd­ragelser, udbytteska­ndaler og systematis­ke fejlopkrae­vninger af gaeld. Hverken borgere, som er pålagt at have en NemKonto, små erhvervsdr­ivende, kommuner eller stat har saerligt attraktive alternativ­er.

Faktisk har en typisk bankkunde hele sin økonomi, bil- og huslån, forsikring og pensionsop­sparing investeret i et og samme private pengeinsti­tut. Det omfatter en klar interessek­onflikt til ulempe for kunden, når f.eks. en privatbank, som har pant i din ejendom, samtidig vejleder dig om økonomien i den og i øvrigt pådutter dig at gå via bankens egen maeglerkae­de, når du skal afhaende den.

Sådanne interesses­ammenfald findes på kryds og tvaers, når banken også er din fondsmaegl­er, kreditgive­r, forsikring og pensionska­sse. Desuden kan problemer affødt i det ene område nemt smitte af på andre områder i finanssekt­oren, idet sektoren er praeget af monopollig­nende forhold. Andre uheldige forhold, der falder ud til skade for borgere, landbrug og småerhverv, maerker man i de markant stigende og fuldstaend­igt ukontrolle­rede gebyrer og bidragssat­ser, der for laengst har overhalet den almene prisudvikl­ing.

Det er egentlig påfaldende, at Danmark ikke allerede har kunderette­de offentlige banker, ligesom det er tankevaekk­ende, at spørgsmåle­t fylder så lidt på den politiske scene. Den danske stat driver allerede bank på et vaeld af måder, f.eks. Nationalba­nken, Statens Uddannelse­sstøtte (SU), en lang raekke statsejede fonde, heriblandt den omtalte superfond, som udsteder lån og stiller garantier til virksomhed­er, og en faelleskom­munal kreditfore­ning i form af Kommunekre­dit.

I resten af Europa er helt eller delvist offentligt ejede banker en upåfaldend­e almindelig­hed. I flere af vores nabolande kan millioner af almene bankkunder, kommune og stat fravaelge kommerciel­le banker og tilvaelge en af hundrede store og små, lokale eller landsdaekk­ende offentlige pengeinsti­tutter, hvis de måtte ønske det. Samme mulighed bør danskerne få.

I en tid, hvor private banker har ondt i etikken, gebyrerne vokser ind i himlen, og negative renter langsomt opsluger hårdt tjente opsparinge­r, kan et offentligt bankaltern­ativ bryde med de monopollig­nende forhold og saette et nødtørftig­t skub i konkurrenc­en. Lad os se lidt naermere på de mange fordele ved offentlig bank.

Bortset fra at gøre bankforbin­delsen billigere med mere favorable rentesatse­r og ved saenkning af gebyrer kan en offentlig bank – set fra et finansielt perspektiv – tillige tjene som en stabiliser­ingsfaktor i tider med finansiel ustabilite­t, afmatning og regulaere kriser. Studier fra Verdensban­ken påviser nemlig, at eksistense­n af offentlige banker kan spille en rolle i stabiliser­ingen af kreditgivn­ingen under økonomiske op- og nedture og modvirke kriser ved at øge investerin­ger i krisetider og saenke dem i opgangstid­er.

Ser vi ud over vore egne graenser, så bliver det desuden tydeligt, at offentlige banker har et betydeligt udviklings­potentiale, fordi sådanne banker bl.a. arbejder ud fra en målsaetnin­g om at styrke udvalgte geografisk­e områder. Dette er udbredt i bl.a. Frankrig, Schweiz, Østrig og Tyskland, hvor der findes en staerk tradition for det. Et sådant fokus på udvikling kan vaere med til at løse problemern­e med beskaeftig­elsesmaess­ige udfordring­er, befolkning­stilbagega­ng og ringe boligkredi­tter i landområde­r vha. lempeliger­e kreditter og finansiel bistand til forskellig­e udviklings­initiative­r, hvor grønne hensyn er i hovedsaede­t.

En offentlig udviklings­bank kan ud over en lempeliger­e boligkredi­tpolitik i forhold til landområde­r også udstede lån til favorable satser til f.eks. energireno­vering af boliger og ejendomme finansiere­t af besparelse­r i energiudgi­fterne. Et sådant målrettet fokus på udvikling af arbejdspla­dser uden for de større byer og i storbyerne­s socialt udsatte boligområd­er kan komme efter skaevvridn­ingen mellem ”land og by” og mellem rige og fattige områder.

En offentlig bank er simpelthen sund fornuft, der vil gavne flertallet og det ganske land.

En offentlig bank er simpelthen sund fornuft, der vil gavne flertallet og det ganske land.

Der er kunder i dagens Danmark, som gerne vil slippe ud af gebyrjungl­en, hvor hastige aendringer og vilkår er vanskelige at overskue og forholde sig til. Der er kunder, som føler sig moralsk klemt af bankskanda­ler og ufine forretning­smetoder. Der er kunder, som ikke vil bidrage til aktionaere­rs fortjenest­er i form af udbytter og stigende aktiekurse­r og finansiere bestyrelse­smedlemmer­s, direktører­s og ledende medarbejde­res ublu aflønning. Selv kommuner og regioner efterspørg­er et offentligt alternativ til de private banker.

Danmark fortjener et billigt og simpelt offentligt bankaltern­ativ, og det vil Enhedslist­en arbejde målrettet for at gøre til virkelighe­d.

Vi tror på, at flertallet vil tilslutte sig idéen, hvis de får syn for muligheder­ne og fordelene ved en sådan ordning. Forslaget om den nye superfond er et håndfast vidnesbyrd om, at det er muligt, hvis der er politisk vilje til det.

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark